Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
TENDENS & ANALYSE: Med lidt god vilje kan økologiske og GM-afgrøder uden problemer eksistere sammen i Danmark. Spørgsmålet er prisen på den gode vilje, og hvem der skal betale regningen. Foreløbige beregninger tegner til, at det bliver dyrt - måske for dyrt til, at det kan betale sig at begynde GMO-dyrkning i Europa.
Ærlig talt er der sandsynligvis ingen umiddelbar fremtid for GMO i Europa. Professor ved Danmarks JordbrugsForskning Preben Bach Holm var den sidste ekspert, der fik ordet under Fødevareministeriets eksperthøring på Christiansborg midt i januar om muligheden for sameksistens mellem GM-, konventionelle og økologiske afgrøder.
Høringen var en opfølgning på en ny rapport med samme emne, som Preben Bach Holm har været medforfatter af. Og nu var han som taler sidst på eftermiddagen i færd med at tegne den mulige fremtid inden for forskningen af gensplejsede planter.
"Hvis tærskelværdierne for, hvad vi kan tolerere af GMO i GMO-fri afgrøder, bliver for lave, hvis lovgivningen bliver for skrap, hvis det hele bliver for dyrt og besværligt, så tror jeg ikke, at vi får GM-afgrøder i Europa," sagde han.
Europa, der ikke har nogen nævneværdig produktion af GM-afgrøder ud over på forsøgsmarker, nærmer sig en afgørelse på spørgsmålet om, hvorvidt vi skal tillade gensplejsede afgrøder eller ej. Siden 1998 har et moratorium hindret godkendelsen af nye gensplejsede afgrøder som eksempelvis danske DLF-Trifoliums Roundup-tolerante foderroe, der på femte år endnu afventer en EU-godkendelse. De endnu relativt få GM-afgrøder, vi kan forvente til Danmark, hvis moratoriet hæves, er netop i første omgang herbicid-tolerante, men omfatter ud over den danske roe også raps og majs.
Undersøgelser af økonomiske gevinster ved GM-afgrøder er endnu meget få og meget tidlige. Det amerikanske landbrugsministerium konstaterer i dets seneste undersøgelse, der tager udgangspunkt i tal fra 1997-98, at amerikanske landmænd, der dyrker GM-majs, oplever en økonomisk gevinst, mens det modsatte synes at være tilfældet med GM-soyabønner. Det er dog svært at vurdere, om gevinsten stammer fra lave introduktionspriser på GM-majs, skriver ministeriet.
Gevinsterne bør ifølge producenterne ligge i, at de herbicid-tolerante afgrøder skal sprøjtes mindre - der er mindre vedligeholdelse, og dermed får landmanden frigjort tid. Rapporten understreger, at den ikke har taget de beregninger med. Gevinsterne bør også kunne aflæses i miljøet, siger producenterne: En herbicid-tolerant afgrøde kan sprøjtes meget senere, end tilfældet er med konventionelle afgrøder. Ved at sprøjte senere sikrer man sig i en periode et rigere planteliv på markerne, hvilket tiltrækker et rigere dyreliv.
De miljømæssige konsekvenser er heller ikke vurderet i den amerikanske rapport, men den konstaterer, at mængden af pesticider til brug i landbruget faldt med 6,2 procent i perioden 1997-98 som følge af skiftet til især GM-soyabønner. Men flere af de store amerikanske GM-afgrøder som bomuld og sojabønner er ikke særlig interessante for et dansk marked og kan derfor ikke alene bruges til at forudsige en dansk udvikling.
Primitive GMO
Preben Bach Holm skelner skarpt mellem disse første generations GM-afgrøder og de næste generationer, der ifølge ham lover meget mere. Han tøver ikke med at kalde de første generationer af GM-afgrøder for primitive, men sandsynliggør ved eksempler, hvordan en øget forskningsindsats kan gøre de næste generationer yderst vigtige for samfundet - ikke bare inden for foder og fødevarer, men også inden for områderne miljø, medicin, energi og materialer. Mere om det senere.
Inden moratoriet kan ophæves, skal EU-landene vedtage et direktiv om sporing og mærkning af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Ministerrådet blev sidst i november enig om, at grænsen for, hvornår en fødevare skal mærkes for GMO, er, når GMO-indholdet overstiger 0,9 procent, mens tærskelværdien er 0,3-0,7 procent for udsæd. Forslaget er i øjeblikket til andenbehandling i EU-Parlamentet. Hvornår det kan vedtages eller forkastes i parlamentet, er endnu et åbent spørgsmål.
Men den danske gruppes arbejde, som under høringen i Landstingssalen blev belyst af arbejdsgruppen selv samt tre udenlandske eksperter og diskuteret med Greenpeace, Økologisk Landsforening, Dansk Landbrug, Monsanto, DLF Trifolium samt et par miljøpolitikere, skal ifølge fødevareminister Mariann Fisher Boel foregribe en åbning for GMO i EU.
"Sameksistens mellem GM-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder indeholder mange komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at vi har et fagligt grundlag, som vi kan tage politiske beslutninger ud fra," sagde hun.
Det faglige grundlag er med offentliggørelsen af arbejdsgruppens rapport ved at være på plads. Gruppen har bedt om mere tid til dybere analyser af tre i denne sammenhæng specielt besværlige afgrøder (raps, græs og grønsagsfrø). Desuden ønsker gruppen mere tid til grundigere økonomiske beregninger på omkostningerne ved at holde de forskellige typer afgrøder adskilte, så en spredning ikke overskrider tærskelværdierne.
Europas første
Endnu mangler en juridisk udredning af, hvem der bærer ansvaret og dermed erstatningspligten, når GM-afgrøder blander sig og forurener GMO-frie afgrøder. Når den ifølge ministeren ligger klar i februar, har Danmark som det første land i Europa og måske i verden et samlet videnskabelig funderet overblik over, hvordan GM-afgrøder påvirker konventionelle og økologiske afgrøder, og hvad der kan gøres for at begrænse påvirkningen mest muligt. Vi får et bud på de økonomiske konsekvenser, det får at indføre markskel, sikkerhedsafstande markerne imellem, rensning af maskiner og adskillelse af frø og afgrøder i alle led i produktionskæden. Og sidst men ikke mindst et bud på, hvem der skal betale dÈn regning.
Det arbejde ønsker ekspertgruppen nu at involvere resten af EU i ved til efteråret at afholde den første europæiske konference om sameksistens.
Om gensplejsede afgrøder på det tidspunkt er tilladt i EU, er endnu et åbent spørgsmål. Især frøforædlere og videnskabsmænd inden for plantebiotek beklager moratoriet og det faktum, at især USA, Canada, Argentina og Kina allerede er langt foran Europa, når det drejer sig om at udvikle, afprøve og patentere nye gensplejsede afgrøder. Tilsammen står de fire lande for 99 procent af det samlede areal på 52,6 millioner ha, der benyttes til GMO-dyrkning. Tælles soja- og majsproduktionerne i Rumænien og Bulgarien med, dyrkes kun 0,07 procent af verdens GM-afgrøder i Europa.
En anden af rapportens ti forfattere, lektor Sven Bode Andersen fra Landbohøjskolen, ridser det op på denne måde:
"Hvis vi ikke følger med i udviklingen inden for nye afgrøder, risikerer vi at miste kontrollen over vores egen fødevareproduktion. Så længe vi har en dansk forædling, har vi kontrollen. Men uden mulighed for, at firmaerne, der udvikler de nye sorter, kan tjene pengene ind igen, går udviklingen uden om Danmark og Europa - og dermed patenterne på nye sorter. Det vil være ret så paradoksalt for et gammelt landbrugsland som Danmark."
Spørgsmålet er, om det overhovedet kan betale sig at investere i udviklingen af GMO til dansk landbrug. For selvom rapporten peger på, at det for langt de fleste afgrøder godt kan lade sig gøre at drive landbrug med GMO uden at miste kontrol med spredningen, så har det - alt efter, hvilke tærskelværdier der bliver vedtaget - store omkostninger i forhold til de små profitmarginaler, landbruget i dag lever med.
Skrappe regler
Siden 1955 har Danmark haft skrappe regler for dyrkning af certificerede frø - dvs. frø, der forædles typisk af grovvareselskaberne på specielle marker og år for år er solgt til landmænd som udsæd. Mere end 90 procent af danske landmænd køber deres udsæd på denne måde. Dette udsæd ejes af forædleren, akkurat som Monsanto eller DLF Trifolium har rettighederne over deres gensplejsede udsæd.
Reglerne fra 1955 har siden udviklet sig til fælles EU-regler, der blev indført i 1973 og sætter retningslinier for dyrkning og forædling af frø, der i princippet ligner de retningslinier, arbejdsgruppen anbefaler ved indførelse af GMO, hvad angår afstande mellem markerne og tidsrum for sædeskift. Merete Buus, der er chef for Plantedirektoratets sektor for frø og sædekorn, mener, at vi med de eksisterende EU-regler har et godt system til at sikre renheden i vores såsæd. Et system, der også vil sikre renheden i langt de fleste GM-afgrøder i fremtiden.
"Det har vist sig, at vi underlagt disse regler har været i stand til at dyrke rene og sortsægte frø i mange år," siger hun.
Forskellen på de to retningslinier er dog, at kravene for at holde GMO og konventionelle og økologiske afgrøder adskilt er skrappere. Til en start anbefaler ekspertgruppen forøgede sikkerhedsafstande imellem markerne. Både mellem de, der producerer udsæd, og de, der skal producere dyrefoder eller afgrøder til mennesker. Eksempelvis foreslår ekspertgruppen, at man holder en afstand på 20 meter mellem markerne for at hindre pollenspredning af GM-kartofler. Den påkrævede afstand mellem kartofler til almindelig certificerede frø er i dag 15 meter. Gruppens formand Søren Mikkelsen forklarer, at man med de øgede afstandskrav ønsker at være på den forsigtige side.
"Den erfaring, vi har med adskillelser af afgrøder, stammer fra såsædsproduktion. Og her undersøger man renheden af en given mængde afgrøder ved morfologiske (ydre) kendetegn. Når vi skal undersøge, om der er GMO-indhold i en afgrøde, skal vi til at undersøge genetiske kendetegn. Derfor tror jeg, vi bliver nødt til at være skrappere med afstandskravene for at sikre endnu mindre sammenblanding," siger han.
Hver meter, der ryger fra markerne til sikkerhedsafstande, koster landmanden penge. I forvejen anbefaler arbejdsgruppen i sin rapport, at den økologiske eller konventionelle landmand for eksempelvis majs' vedkommende undgår at høste de yderste seks rækker af en mark, idet langt den største pollenspredning foregår i yderkanten af markerne.
Konklusionen er dog, at man ikke kan undgå spredning, uanset hvilke forholdsregler der tages i brug. Og hvor økologerne er tolerante, når det gælder konventionelle frø, slutter tolerancen ved GMO, som økologerne ønsker helt ude af deres afgrøder. Hvis ikke, må de, som det ser ud i dag, forvente tab på deres afgrøder i forhold til, hvad de ellers kunne få for dem. Rapporten regner med, at den økologiske landmand kun kan få 75 procent af værdien for en økologisk afgrøde iblandet GMO. I det hele taget sælges GM-afgrøder gennemsnitlig for ti procent under prisen af en konventionel GMO-fri afgrøde.
Fundementalisme
"Jeg vil ikke føre krig med økologerne, og der skal være plads til os alle. Men en garanti på 0,00 procent iblanding kan man ikke give dem. Så må man vælge, om Danmark skal have GM-afgrøder eller udelukkende være økologisk," siger forskningschef Klaus K. Nielsen fra DLF Trifolium.
Han synes, diskussionen er fundamentalistisk, og peger på, at økologerne i dag allerede lever med sammenblanding af konventionelle afgrøder i det økologiske.
"Men kombinationen af god dansk landmandspraksis og et velfungerende regelsæt for afstandskrav og dyrkningsbetingelser har igennem de sidste mange årtier sikret, at krydsbestøvningen mellem forskellige afgrøder - både konventionelle og økologiske marker - er holdt på et acceptabelt minimum. Det vil også gælde et nyt gensplejset produkt. Og de GM-afgrøder, som enten er på markedet i dag eller er på vej, er tilført en egenskab, der er neutral i forhold til konkurrencen med andre planter, og som ikke kommer til at gøre nogen som helst forskel. Den har en nyttig egenskab, og det er det," siger han.
Det er ikke kun øgede afstandskrav, der ifølge gruppen kan sikre sameksistensen mellem landbrugene. Hvis GM-græs eksempelvis skal tillades, anbefaler gruppen yderligere tiltag som kontrol af udsæd, anvendelse af værnebælter i form af separation af markrand ved høst, øget dyrkningsinterval, retningslinier for bekæmpelse af spildfrø samt retningslinier for afgrødefølge og græsukrudtsbekæmpelse i sædskiftet.
Og så beskriver disse retningslinier kun en del af de ændringer, landbruget skal indstille sig på, ligesom de kun beskriver en lille del af værdikæden. Rapporten beskæftiger sig ikke med håndteringen af afgrøderne, efter landmanden har solgt sine frø til grovvareleverandøren. Det lyder omstændeligt, hvilket godt landmandskab også er. Derfor anbefaler Søren Mikkelsen, at kommende GM-landmænd skal på skolebænken igen for at få et slags kørekort til GM-landbrug.
"GM-landbrug kræver endnu større omhu og disciplin end konventionelt landbrug, hvis vi skal holde afgrøderne adskilte. Derfor anbefaler vi, at der indføres et GM-kørekort," siger han.
For dyrt
De samlede ekstraomkostninger ved indførelse af GM-afgrøder i Danmark er selvsagt meget svære at nå frem til, og arbejdsgruppen har bedt om mere tid til at regne på tallene. De varierer også meget fra afgrøde til afgrøde. Eksempelvis skønner arbejdsgruppen, at ekstraomkostningerne ved GM-produktion af majs, kartofler, korn, markært, hestebønne og lupin er lavest, nemlig nul til to procent i forhold til de samlede dyrkningsomkostninger både for konventionel og økologisk produktion. For raps, bederoer, græsmarksbælgplanter og grønsagsfrø bliver omkostningerne tre til ni procent højere for konventionel produktion, mens den økologiske produktion ifølge rapporten må lægge ott til 21 procent oveni.
"Ved ekstraomkostninger på mellem tre og ni procent er vi ved at nå grænsen for, om det kan betale sig, idet landmændene i forvejen arbejder med marginale indtjeninger," siger Morten Gylling, der er seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut og ansvarlig for de økonomiske udregninger i rapporten.
Og så er vi tilbage ved den bekymrede Preben Bach Holm i Landstingssalen, der, efter ekspert efter ekspert har beskrevet, hvad der skal til for, at GM-afgrøder kan eksistere sammen med andre afgrøder, forsøger at sætte det lidt i et realistisk perspektiv. Han gentager, at der kun er en meget lille profitmargin på planter, og at det samlede globale marked for frø ikke er stort, omtrent 30 milliarder dollars eller ti procent af det farmaceutiske marked. Preben Bach Holm mener, at fremtiden byder på rige muligheder for at få skabt planter, der giver væsentlig merværdi til avleren, men at det naturligvis kun sker, hvis virksomhederne, der udvikler planterne, får mulighed for at få pengene ind igen. Det kræver naturligvis, at der er et marked for GM-frø, og at selskabet kan sikre sig fuld kontrol over deres opfindelser.
Ingen besparelser
Med hensyn til markedet bidrager Morten Gylling ikke med særlig stor optimisme til Preben Bach Holm. Morten Gylling siger åbent, at han ikke tror, det danske landbrug opnår særlig store besparelser med de GM-afgrøder, der er på markedet i dag. Hans pointe er, at ekstraomkostningerne bliver for høje, at afgrøderne bliver mindre værd, og at dansk landbrug allerede er meget veldrevet og effektivt med gode og udbytterige afgrøder.
Men det er nutidens GM-afgrøder. Fremtidens afgrøder bliver ifølge Preben Bach Holm meget bedre til at bekæmpe insekter, svampe og nematoder. De vil være sundere og indeholde flere vitaminer og mineraler. Planter vil kunne producere farmaceutiske proteiner, antistoffer og enzymer til brug i medicinalindustrien. De vil producere brændstof som bioethanol samt nye materialetyper. Men samtidig er han bekymret for, at mange af de afgrøder, der er mest relevante for mennesker i fremtiden, aldrig bliver skabt.
"Før i tiden støttede den offentlige sektor i vid udstrækning planteforskning, men mange af de aktiviteter er i dag blevet privatiserede," siger han og henviser igen til, at uden det nødvendige marked sker udviklingen ikke i et privat regi. Derfor mener han, at det er vigtigt, at den offentlige forskning igen fokuserer på planteudviklingen. Men som han selv nævner i en sidebemærkning fra podiet i Landstingssalen, så er den offentlige forskning i Europa inden for planteområdet gået helt i stå. Blandt andet er det meget begrænset, hvor meget der kommer til at gå til planteforskningen ud af de 17 milliarder euro, der er sat til side i EU's 6. rammeprogram. Det går den forkerte vej med planteforskningen i Europa.
Forskningschef Klaus K. Nielsen fra DLF Trifolium tager sig ofte til hovedet i frustration over GMO-situationen i Europa. Både den forskningsmæssige og den afsætningsmæssige.
Hvis klimaet for dyrkning af GMO-afgrøder i Europa ikke ændrer sig, må han overveje at flytte sin forskning og udvikling til udlandet. Hidtil har selskabet ikke været i stand til at tjene udviklingsomkostningerne på sin gensplejsede foderroe ind. Og i øjeblikket er selskabet fokuseret på at udvikle nye græsfrø. DLF Trifolium er stærkt afhængig af et solidt forskningsnetværk, og selskabet har blandt andet en forskningsgruppe placeret på Risø. Det vigtigste, mener Klaus K. Nielsen, er nu, hvilket signal EU giver omverden: Er Europa klar til at bruge disse muligheder, den nye teknologier giver?
"Signalet til bevillingshavere, pengekasser, forskere og til hele udviklingssamfundet på universiteter og i industrien er utrolig vigtig, inden det hele flytter til USA. Derfor er det godt, at denne rapport viser, at GMO godt kan dyrkes, hvis man tager rimelige forbehold. Men bliver de forbehold for urimelige, så det ikke kan betale sig, bliver det meget svært at fastholde nogen form for fornuftig planteforskning i Europa," siger han.
Læs også side 14-15
ILLUSTRATION: CHARLOTTE K. JØRGENSEN
Citat:
Hvis vi ikke følger med i udviklingen inden for nye afgrøder, risikerer vi at miste kontrollen over vores egen fødevareproduktion.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Sven Bode Andersen, lektor KVL
¥ Morten Gylling, seniorrådgiver,
Fødevareøkonomisk Institut.
¥ Preben Bach Holm, forskningsprofessor,
Danmarks Jordbrugsforskning.
¥ Søren Mikkelsen, vicedirektør,
Danmarks Jordbrugsforskning.
¥ Nathalie Colbach, INRA (det franske
nationalinstitut for landbrugsforskning).
¥ Jeremy Sweet, leder af Environmental
research Department, Cambridge, UK.
¥ John Kilpatrick, Biotechnology Segment
Manager, ADAS Consulting, UK.
¥ Bruno Sander Nielsen,
chefkonsulent, Landbrugsrådet.
¥ Ole Christensen, direktør, DLG.
¥ Kurt Hjortsholm, direktør,
Sejet Plante forædling.
¥ Klaus K. Nielsen, forskningschef,
DLF Trifolium.
¥ Knud Erik Sørensen, formand for
Landsforeningen Økologisk Jordbrug.
Rapporter:
¥ Rapport fra udredningsgruppen vedrørende sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder,
jan. 2003.
¥ NCFAP: Current and Potential Impact for
improving pest management in US agriculture, jun. 2002.
¥ USDA: Adoption of Bioengineered Crops,
maj 2002.
Citat:
Jeg vil ikke føre krig med økologerne, og der skal være plads til os alle. Men en garanti på 0,00 procent iblanding kan man ikke give dem.
Boks:
Fordeling af gmo-afgrøder 2001
Land Areal (ha) GMO-afgrøder
USA 35,7 mio. Soja, majs, bomuld, raps, kartoffel, tomat, squash, papaya
Argentina 11,8 mio. Soja, majs, bomuld
Canada 3,2 mio. Raps, majs, soja, kartoffel
Kina 1,5 mio. Bomuld
Sydafrika 225.000 Majs, bomuld
Australien 200.000 Bomuld
Mexico 20.000 Bomuld, soja
Rumænien 15.000 Soja
Spanien 12.000 Majs
Bulgarien 10.000 Majs
Indonesien 4.000 Bomuld
Uruguay 3.000 Soja
Tyskland <100 Majs
I alt 52,6 mio.
Kilde: James, C. 2001. Global Review of Commercialized Transgenic Crops: 2001. ISAAABriefs No. 24: Preview
