Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
TENDENS & ANALYSE: Om genmodificerede afgrøder (GMO) kan håndteres på danske marker uden at blande sig med andre
afgrøder, handler i stor udstrækning om godt naboskab på landet.
GM-afgrøder vil uundgåeligt brede sig til økologiske afgrøder og omvendt. Det sker, når vinden blæser, når insekterne kommer på besøg og flyver videre, når kornet transporteres til og fra gårdene i utætte lastbiler, og når landmændene benytter de samme maskiner fra maskinstationerne til at pløje, høste og så.
Små korn vil falde af, spire og gro. På den ene mark vil landmanden ærgre sig over, at en del af planterne ikke besidder de egenskaber, han ellers forventede. Den er pludselig ikke resistent over for svampeangreb, eller den indeholder ikke de rette næringsstoffer, som han betalte for, da han købte genforædlet såsæd hos DLG, Monsanto eller DLF Trifolium.
Omvendt ærgrer den økologiske landmand sig over, at hans afgrøder ikke længere lever op til de skrappe krav, der eksisterer og muliggør, at han kan få mere for sine varer. For at mindske krydsbestøvning bliver de forskellige typer af landmænd nødt til at samarbejde om at flytte rundt med deres afgrøder.
I Ugerløse på Vestsjælland bor - som så mange andre steder i Danmark - to forskellige landmænd side om side. Den ene, Jes Aaboe, blev for et par år siden omvendt til økologien efter at være opdraget i det konventionelle landbrug. Den anden, Jens Andersen, er - efter at have flirtet lidt med økologisk mælk - i dag konventionel mælkeproducent med hang til højteknologisk legetøj såsom en ny malkerobot.
Jes Aaboe føler sig befriet for industriens omklamring, efter han blev økolog. Jens Andersen følger til gengæld med i udviklingen af maskiner og afgrøder. Han har været på besøg i DLG's center for planteforædling, og et af hans høje ønsker er at få afgrøder, der kan modstå angreb af diverse sygdomme og indeholder bedre næring til dyrene.
Naboerne har kendt hinanden i mange år. Faktisk var Jens Andersen i lære som landmand på Jes Aabos gård, dengang gården tilhørte Jes Aabos far. Og mens politikere i Fødevareministeriet i disse dage forsøger at finde ud af, hvordan de to bønder i fremtiden kan leve side om side med deres afgrøder, er Jens Andersen og Jes Aaboe sikre på, at de nok selv skal finde ud af det i kraft af deres gode naboskab.
Læs også side 12-13
