Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
FORRETNING: Dansk, svensk og norsk biotek kan om få måneder se frem til 100 millioner euro. Danske Life
Science lægger sidste hånd på en kontrakt med en gruppe nordiske investorer. Men ifølge partner Leif Helth Jensen får kun omtrent 20 selskaber del i kagen. Hvad skal der til for at komme med?
Danske Banks venturefond for biotek er tæt på at kunne offentliggøre, at den har de første 75-100 mio. euro klar til nordisk biotek. De første 30 mio. er kommet i hus fra Danske Bank selv, og lige nu forhandles der med en gruppe danske, svenske, norske og finske investorer. Leif Helth Jensen forventer, at fonden Danske Life Science har mellem 75 og 100 mio. euro klar inden udgangen af dette kvartal. Målet er en fond på 150 mio. euro (1,1 mia. kr.)
Hvilke betingelser stiller I til de selskaber, I investerer i?
"Vi skal tro på, at det er et selskab i fremdrift og et selskab, der har sat sig nogle helt specifikke milepæle, det kan nå inden for ti år. Et lovende mål kan være proof of concept i kliniske forsøg. Vi vil gerne se, at den type lægemiddel, de forfølger, virker på mennesker."
"De skal have sikret sig de nødvendige patentrettigheder. Vi afdækker, om der er andre patenter, der besværliggør eller ligefrem umuliggør selskabets forretningsplaner. Vi stiller endvidere mange betingelser, der øger sandsynligheden for, at vi får et afkast. Eksempelvis kræver vi, at der for hver investering er præferencestatus til seneste investeringsrunde. Det betyder, at de nyeste investorer får betalt pengene tilbage først."
"Ud over teknologi og rettigheder er det allervigtigste de mennesker, der driver virksomhederne. Jeg har ikke oplevet et eneste selskab have problemer, hvis det har haft en god ledelse - også selvom det har haft en dårlig teknologi. Til gengæld har jeg set selskaber med en blændende teknologi have problemer, fordi ledelsen var ringe. Det er først og fremmest mennesker, det handler om."
Kan I finde på at spotte en god ide og så smide ledelsen ud, hvis den ikke er god nok?
"Ja. Men det er vanskeligt at gøre. Især hvis ledelsen er opfinderne af teknologien. Men hvis vi ser et selskab med en helt unik teknologi og den forkerte administrerende direktør, så tager vi en diskussion med selskabet for at finde en løsning. Jeg gætter dog på, at hvis direktøren er den forkerte, så tror jeg ikke, at vi vil investere i virksomheden."
"Man kan også forestille sig det modsatte: At vi finder de rigtige personer og siden finder en god ide. Neurosearch, som jeg var med til at stifte, var jo i bund og grund blot seks personer, som sagde op og startede Neurosearch uden noget andet. Et andet eksempel er Symphogen (se Biotech Denmark nr. 4, 2002), en udbrydergruppe fra Novo Nordisk, der købte en teknologi i USA."
"Men i Danmark er vi opdraget til at være lønmodtagere, og det er et stort spring at blive entreprenør. Jeg er sikker på, at der er en hel del rigtigt dygtige forskere, der kunne kommercialisere deres forskning, men ikke ser mulighederne."
Hvilke typer virksomheder søger I efter? Er det virksomheder med en platformteknologi eller teknologier inden for biologisk krigsførelse?
"Vi er ikke er særlig interesserede i platformteknologier, som jeg ikke har den store tiltro til. For hver platform findes mange alternative løsninger, som et farmaselskab kan vælge. Desuden kræver det store investeringer for et farmaselskab at skifte teknologisk platform, hvilket gør det vanskeligt for et biotekselskab at komme ind og blive serviceyder i farmaindustrien. Vi er mere produktorienteret. Vi skal se, at der kan komme et produkt ud af en given ide."
"Hvis der kommer et selskab med den helt rigtige måde at beskytte os mod miltbrand, så vil vi naturligvis kigge på det, men det er ikke et område, vi specialiserer os inden for. Grunden til, at der er så stor fokus på biologisk krigsførelse i USA, er bl.a., at det er en af de måder, hvorpå selskaberne kan få tilskud. Den amerikanske regering har udstedt store økonomiske pakker til biotekselskaber, der forsker inden for dette område. Og selskaberne går naturligvis efter områder, hvor de kan få 'soft money'."
Hvad betyder det, at du selv har været i branchen? Kan det være et problem, at du selv kender mange af de personer, der søger penge?
"Danske Life Science er sammensat ud fra en formel, der efter nøje analyser af de bedste amerikanske fonde har vist sig at være den mest givende måde at drive venturevirksomhed på. Det er en kæmpe fordel med personer, der har operationelle erfaringer. Vi har en videnskabelig baggrund, der kan vurdere teknologierne. Men vi kan også se, om forskningen kan kommercialiseres. Hvordan tjener man penge, for at sige det lige ud."
"Gennem tæt dialog og vores faglige og operationelle baggrund kan vi løse problemer tidligt, før de vokser sig store. Derfor er det ikke en hæmsko, at vi ved for meget. Men måske opstår der situationer, fordi vi på en eller anden måde kender folk for godt og derfor er forudindtagede i vores bedømmelser."
Har det skabt dig uvenner at bestyre så mange penge?
"Så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der decideret har sagt noget grimt om mig. Det kan da godt være, at der er nogen, der er blevet skuffede, når vi har sagt nej. Enkelte har måske nok forgæves forventet, at vi havde investeret i dem. Men det er også en pædagogisk opgave fra vores side på en pæn måde at forklare, hvorfor vi ikke har gjort det. Det kan godt være svært, hvis det for eksempel er relateret til, at vi ikke tror på personerne. Det kan jo ikke være andet end personligt."
Gør det dig mere forsigtig, at du kender branchen inde fra?
"Det gør det helt klart. Men det hænger især sammen med, at det ikke er mine egne penge, jeg investerer. Jeg har selv været privat investor, godt nok i en helt anden målestok, men jeg har alligevel investeret i en række danske biotekselskaber, hvor jeg har taget meget større risici, end jeg gør her som fund manager."
Mange unge biotekselskaber sidder og klager sig og har svært ved at rejse penge. Hvis det var dig, hvad ville du gøre?
"Jeg vil holde en ekstremt god informationskontakt til mine aktionærer. Det er alfa og omega, at ens eksisterende aktionærer føler sig trygge ved virksomheden. Så kommer de også med pengene, hvis man ikke kan finde andre til anden runde. Hvis de ikke tør gå videre med investeringen, er det svært at overbevise nye investorer om ens selskab."
"Sørg for at opstille nogle mål, nogle aktionsplaner, og sørg for at nå dem. Grunden til, at selskaber kommer i problemer, er ofte, at selskabets aktionærer har haft forventninger til selskabet, som det ikke kan leve op til. Hvis det tager lang tid at skaffe penge, må man jo diskutere med sin bestyrelse, hvordan man reducerer sin burn rate. Mange tyer til afskedigelser. Men vær opmærksom på, om afskedigelserne betyder tab af kritisk kompetence. Det er let at nedsætte sin burn rate, men en dårlig idÈ, hvis det nedsætter værditilvæksten."
"Ofte ser man selskaber, der arbejder med flere forskellige projekter og decideret vælger at lægge et eller to projekter på hylden."
"Det vigtigste er grundigt forarbejde og en realistisk og gennemtænkt forretningsplan. Jeg har set mange forretningsplaner, der er totalt urealistiske i deres forventninger. Ét selskab har sagt til os: Vi har en platformteknologi, der er så suveræn, at vi ikke selv behøver at fremstille lægemidler, fordi, når alle de andre selskaber i verden hører om vores teknologi, så kommer de til os for at få licenser. En anden virksomhed skrev, at det i løbet af fem år forventede at være verdens ledende cancervirksomhed. Og det var vel at mærke fra et udgangspunkt på nul. Det er vel optimistisk. Et tredje eksempel var et selskab, som sagde: Det produkt, vi har, er så fabelagtigt, at vi regner med at kunne dække hele det amerikanske marked med Èn salgsrepræsentant. Det er noget, der får alarmklokkerne til at ringe."
"En vis ydmyghed er også mere passende med det nuværende kaptalklima. Det gælder også for personernes forbrug af selskabets kapital. Her oplever jeg, at iværksættere fra universiteterne generelt har mindre armbevægelser end iværksættere, der springer ud af industrien. Skal man til en kongres i udlandet, oplever jeg, at universitetsfolkene køber de billigste flybilletter og bestiller det billigste hotelværelse og nogle gange oven i købet deler værelserne med hinanden. Industriens folk rejser på første klasse, bor på luksushoteller og kører rundt i store firmabetalte biler, når de er hjemme."
Du siger, at alt afhænger af personerne. Hvor mange gode ledere er der i Danmark?
"Vi mangler folk med den lange erfaring - det grå guld. Branchen er ung. Der er i høj grad rekrutteret fra de store farmaselskaber, og det er også gået godt i mange selskaber. Men der er stor forskel på at være en god leder i et stort selskab og kunne lede et lille selskab. Forskellen på den store og den lille organisation er, at den store stiller en masse serviceorganer til rådighed. I den lille skal du selv ud og købe en faxmaskine og siden få den til at virke - for nu at nævne noget helt banalt."
"En afdelingsleders største opgave i et farmaselskab er at lave en god indstilling til ledelsen. Det er ikke afgørende, om han holder budgettet eller ej, hvis han kan komme med en god forklaring. Hvis du i et biotekselskab ikke holder budgettet, så går du fallit."
Mange af bioteklederne kommer fra Novo Nordisk og samme kultur. Kan man spore en ensretning i dansk biotek?
"Der kræves så meget mere af lederen af et lille biotekselskab, end der gør af en afdelingsleder i et stort farmaselskab. Derfor er det et problem - om end midlertidigt. Som branchen modnes, kommer der flere og flere ledere. I øjeblikket er der mange talenter, men ikke så mange erfarne personer."
"Noget andet er, at regeringen skal gøre noget grundlæggende ved topskatten. Det er en kæmpe hæmsko for dansk biotek, at vi ikke kan tiltrække gode ledere fra udlandet. At prøve at få en god administrerende direktør eller en god forretningsudvikler er helt urealistisk. De kan ikke få den løn, de vil have, og den treårige ordning, hvor udenlandsk arbejdskraft kan arbejde her med reduceret skat, hjælper ikke biotekselskaberne. Hele det første år går med indkøring, og så har man kun to år tilbage, hvor man kan få det til at køre. Så medmindre udlændingen har forelsket sig i en dansk pige eller mand, så tager han eller hun hjem efter de tre år."
"Problemet eksisterer også i Sverige, hvor man har rekrutteret fra store selskaber som Astra og Pharmacia. Men de har været i gang et par år længere end Danmark og har dermed skabt sig lidt mere erfaring. Samtidig har Sverige flere selskaber at rekruttere fra."
Hvad er en god leder?
"En der tør indrømme, at han har svagheder, der skal afdækkes af andre. Den type er ikke farlig. Ingen kan være verdensmester inden for alle discipliner. Langt farligere er det med en virksomhedsleder, der mener, at han er fejlfri. Den sidste type er en type, man frygter ikke at gennemskue, inden man får gjort sin investering."
Citat:
Langt farligere er det med en virksomhedsleder, der mener, at han er fejlfri. Den sidste type er en type, man frygter ikke at gennemskue, inden man får gjort sin investering.
Citat:
En vis ydmyghed er også mere passende med det nuværende kaptalklima. Det gælder også for personernes forbrug af selskabets kapital.
Boks:
Danske life science
Danske Life Science investerer kun i nordiske biotekselskaber.
Ud af venture-teamet på otte har flere lange karrierer i biotekbranchen. Tre af partnerne, der ud over Leif Helth Jensen tæller professor på Karolinska Instituttet Claes Post og Carsten Schou, grundlægger af Pantheco, har tilsammen stiftet fire biotekselskaber (Neurosearch, Cureon, Pantheco og Zealand Pharma), mens den fjerde partner, Helle Busck Fensvig, som ansat i Danske Securities bl.a. var ansvarlig for børsnoteringen af Lundbeck i 1999. Danske Life Science åbner i første omgang kontorer i Sverige og senere måske i Norge eller Finland.
Fonden bliver lukket om ti år. Derefter skal alle investorer tilbagebetales i kontanter, hvilket begrænser antallet af selskaber.
Leif Helth Jensen ønsker ikke at sidde tilbage med et par forkølede selskaber, som han ikke kan komme af med, men regner med årlige afkast på rundt regnet 20 procent.
I øjeblikket er der omtrent 400 mulige selskaber at investere i, vurderer Leif Helth Jensen. 200 af dem har præsenteret forretningsplaner for Danske Life Science på Østerbro i København. Det tager et par måneder at vurdere et godt emne. Under fem procent af selskaberne er så heldige, at de til sidst får del i ventureselskabets milliard.
Citat:
Hvis direktøren er den forkerte, så tror jeg ikke, at vi vil investere i virksomheden.
Billedtekst:
Leif Helth Jensen, partner i Danske Life Science, mener, at venturefonden har omtrent 400 nordiske biotekselskaber at investere i. 200 har allerede præsenteret sig. Ingen er endnu valgt.
Maxmiling Foto
Billedtekst:
Manden og moneterne. Leif Helth Jensen er snart klar med 75-100 millioner euro i biotek-venturefonden Danske Life Science. Maxmiling Foto
