Carly på fransk visit

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.


Topchefen for HP, verdens niendestørste virksomhed, Carly Fiorina havde i går inviteret flere hundrede kunder, forhandlere og medarbejdere til Marriott i København for at fortælle om sin forretningsstrategi. I dag er hun rejst videre til det økonomiske topmøde i Davos.

forandret it-marked

Erhvervslivets mest magtfulde kvinde, HP's topchef Carly Fiorina, var på et intenst og tætpakket endags besøg i går i København. Det var Fiorinas første besøg i Danmark, og trods en stram tidsplan lykkedes det hende at få spredt sit strategiske forretningsbudskab til flere hundrede meningsmagere, kunder, partnere og medarbejdere på møder fra tidlig morgen til sen aften. Carly Fiorina kom fra et stort HP it-virksomhedsmøde i Amsterdam mandag-tirsdag. I dag fredag er hun rejst videre til det internationale økonomiske topmøde i Davos i Schweiz.

Carly Fiorina fortalte om, hvordan hun fik fusioneret de to it-kæmper Compaq og HP på trods af en intern magtkamp med en til tider følelsesladet modstand fra familien bag de oprindelige HP-stiftere Bill Hewlett og David Packard.
Men hun brugte mest tid på sit forretningsmæssige budskab om, at erhvervslivet ikke bare skal klynke, læne sig tilbage og vente på, at den verdensøkonomiske nedtur igen retter sig. Således som økonomien historisk set altid har svunget op og ned med jævne mellemrum.

- IT-markedet er ikke nede på grund af en øjeblikkelig verdensøkonomisk nedtur, men fordi vore kunder - virksomhederne - i dag har andre behov og stiller andre krav til os som it-leverandører. De ændringer er kommet for at blive, sagde HP-topchefen Carly Fiorina.

Budskabet RoIT
Det var Fiorinas budskab om "Return on Information Technology" (RoIT), som hermed blev lanceret i Europa på møderne i Amsterdam, København og i næste uge i Davos. Et tema, hun allerede tog hul på i november på it-messen Comdex 2002 i Las Vegas i forbindelse med startskuddet for HP-koncernens nye annoncekampagne om at levere totale, "væg til væg" forretningsløsninger til virksomheder baseret på standarder og partnere som Intel og Microsoft.

Carly Fiorina var mere optimistisk og forhåbningsfuld, end nogen siden før på it-branchens vegne. På trods af frygten for krig, depression og terror, som hun sagde.

- Vi står ikke ved en skillevej, vi er på vej til fremtiden. Det kræver, at vi tager et skridt ad gangen. Kunderne er ikke længere interesserede i "hot boxes" og "the latest killer applications". Virksomhederne kræver lavere it-omkostninger, og it skal løse og være en naturlig del af deres forretningsmæssige udfordringer. Vi satser på at være den it-leverandør, som kan give virksomhederne større udbytte af it-budgettet, sagde Carly Fiorina.

En HP-partner, Nikolaj Olsen, Websales A/S, sagde til IDG News Service, at han tog en masse om bedre udbytte af virksomhedernes it-budgetter med hjem fra Fiorinas tale i Amsterdam. Skiftet væk fra "hot boxes and killer applications" er især sandt for store virksomheder. Små virksomheder ser stadig på den bedste løsning, når de køber it.
Carly Fiorinas besøg i Danmark var arrangeret som et "100 procent målrettet skud mod erhvervslivet". Programmet bød på møde på Hotel Marriott i København i går formiddag med et par hundrede kunder og partnere. Senere holdt hun møde med nøglekunder, sidst på eftermiddagen var der møde med HP-medarbejderne, og om aftenen atter kundemøder.

IBM-direktør Carl Christian Ægidius og Sun-direktør Peter Rindsig var som konkurrenter ikke inviteret til Carly-mødet. HP og Microsoft jagter angiveligt tunge virksomhedskunder, hvor IBM-kunden Dansk Supermarked skal være erobret.
- Der er langt fra ord til handling, når Microsoft og HP på en Intel-platform har ambitioner om at gå ind i virksomhedernes forretningskritiske løsninger. Det mangler de endnu at bevise, siger Peter Rindsig, Sun
- Vi har stadig Dansk Supermarked som mainframekunde. Det var datawarehouse-delen som i oktober blev udskiftet med HP, siger Carl Christian Ægidius, IBM.

Billedtekst:
HP i Danmark ville gerne have haft Carly Fiorina bredere ud i medierne. Men med kun godt et døgns ophold i København måtte hun rationere sin tid og prioritere møder med kunder, som her på Hotel Marriott i går.
Foto: Erik Refner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere