Solidt signal om vækst i it-investeringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.


Efter godt to år med nedtur og stagnation sender danske virksomheder i en dugfrisk IDC-analyse nu et klart signal om, at it-investeringer igen vil vokse i de kommende 12 måneder.

IT Investeringsindeks 2003

Hvad der i sidste halvår 2002 blot lignede de første spæde tegn på vækst i virksomhedernes it-investeringer er nu i januar 2003 forvandlet til et solidt signal om fremgang. Det fremgår af IT Investeringsindekset fra analysefirmaet IDC. Analytikerne har her i januar måned spurgt 400 virksomheder, som er repræsentativt udvalgt blandt dansk erhvervsliv, om deres forventninger til it-investeringer i de kommende 12 måneder.

- Svarene gør, at det er svært at forblive skeptisk. Der er ikke længere tvivl om, at virksomhederne nu endelig forventer at investere mere i it. Siden vi spurgte dem i 4. kvartal 2000 har deres investeringsforventninger svinget omkring et bundniveau. Men bunden er nu historie, og it-markedet vil gradvis forbedre sig over de næste 6-12 måneder i takt med, at virksomhedernes forventninger om øgede it-investeringer realiseres, siger administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic A/S.

Analytikernes såkaldte solide signal om fornyet vækst i it-investeringer er baseret på, at Investeringsindekset sprang fra 2,5 i 3. kvartal 2002 til 2,8 i 1. kvartal 2003, da køberne (virksomhederne) blev spurgt om deres investeringsforventninger i januar måned. Det højeste indekstal siden 1999. Tallet viser samme tendens som IDC-analytikernes egen globale forudsigelse for 2003 om en vækst på 4-5 procentpoint i it-markedet baseret en undersøgelse af sælgerne (it-virksomhederne).

Boks:
Investeringsindeks fordelt på produktgrupper
Virksomhedernes største forventning om betydelige it-investeringer i 2003 ligger besynderligt nok på "hardware", hvor "it-service" og "software" ellers traditionelt fremhæves som vækstområder. Men det skyldes, at netop hardware-indkøb har været udskudt og derfor var hårdest ramt af nedturen i 2001 og 2002. Nu vil virksomhederne udskifte nedslidt hardware. Herefter kommer de større vækstrater på systemområdet i takt med, at de udskudte hardware-opgraderinger og -udskiftninger kan udnyttes, mener IDC.

Boks:
Investeringsindeks fordelt på brancher
Virksomhederne fordeler sig i to branchegrupperinger. Højest placeret med indekstal 3-4 ligger brancher som banker og finans sammen med handel samt transport, tele og forsyning. Specielt banker og finans er kommet stærkt igen og har lagt chokket efter terrorangrebet på USA og dotcom-krakket bag sig. For transport, tele og forsyning trækkes væksten især af transport og forsyning, hvor et dereguleret dansk marked venter. I gruppen i den lave ende med indekstal omkring 2 ligger bl.a. den traditionelt it-konservative produktionsbranche.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere