Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Danske Dagblades Forenings fogedsag mod Newsbooster har affødt stor interesse, såvel herhjemme som i udlandet. Mange kan blive berørt af sagens udfald, og næsten alle har deres egen kage at mele.
DYBE LINKS
Den danske Newsbooster-sag vil måske være lige så verdenskendt om fem år, som H.C. Andersens eventyr. Det skyldes, at sagen vedrører selve internettets grundide, og den måde brugere navigerer på.
Sagen, der allerede nu er beskrevet af verdenspressen, er dog ikke nær så enkel i sin moral som eventyrene. Og den giver uventede alliancer mellem aktørerne, hvor for eksempel konkurrenter står sammen mod en arbejdsgiver og en fagforening.
I sin yderste konsekvens, mener blandt andre Martin Thorborg fra Jubii, som har taget Newsboosters parti, selv om Jubii selv producerer indhold, kan man med en forbudsdom mod dybe links i hånden lukke søgemaskiner som Jubii og Google.
Men det er ikke det, der er Danske Dagblades Forenings (DDF) mål. Ifølge DDF's juridiske konsulent, Holger Rosendal, går dagbladene efter at sikre deres indtjening, deres markedsposition og sikre et fortsat økonomisk grundlag for at producere nyheder.
Det spiller sikkert heller ikke en uvæsentlig rolle, at Politiken, Jylland-Posten og det Berlingske Officin efter længere tids forberedelser 1. november stiftede et fælles selskab, der skal leve af elektroniske presseklip og nyhedssøgning i danske medier.
Til EU-domstolen
Professor dr. Jur. Mads Bryde Andersen vurderer, at Newsboostersagen formentlig vil blive en af de sager, der må hele vejen ned omkring EU-domstolen, før den finder sin endelige afgørelse om fem år.
Det kan for almindelige, daglige brugere af dybe links være særdeles vanskeligt gennemskueligt, hvem der er skurke og hvem der er helte i sagen. Men at internet mister funktionalitet uden dybe links, er der ingen tvivl om.
Det anfægtede tilsyneladende ikke dommeren i Københavns Byrets fogedafdeling, da der den 5. juli i år blev afsagt kendelse:
Nyhedssøgetjenesterne Newsbooster.com og Newsbooster.dk må ikke linke dybt, det vil sige direkte til artikler på DDF-medlemmernes hjemmesider uden om hovedsiden. Det må hverken ske fra hjemmesiden ved hjælp af forud definerede søgeord eller i et dagligt nyhedsbrev.
Retten fandt, at Newsboosters praksis var i strid med Markedsføringslovens paragraf 1 om god markedsføringsskik og med Ophavsretslovens paragraf 71, stk. 2, som handler om, at tredjepart ikke må udnytte dele af databaser, hvis det sker gentagent og systematisk og skader fremstillerens interesser.
Penge i dybe links
Hermed fik dagbladene medhold i, at ikke bare nyheder, men også dybe links til artikler er en vare, som kan gøres til genstand for aftaler og betaling.
DDF trak kort tid inden fogedsagen de påstande tilbage, som byggede på ophavsretten til de enkelte artiker og overskrifter. Det skyldes formentlig snarere økonomiske end juridiske overvejelser, idet man nu efterfølgende slipper for at skulle ud i en holmgang med journalisterne (som har ophavsretten) om at få større del i indtægterne fra elektroniske nyhedssøgetjenester og presseklip.
Alligevel har Dansk Journalistforbund for nylig valgt side i sagen sammen med DDF.
Danske mediers praksis over for dybe links varierer meget. Politiken har opsat elektronisk spærre for dybe links, mens dagbladet Information inviterer til dybe links. IDG Danmark, som udgiver PC World, Biotech Denmark og Computerworld, og dermed selv er indholdsproducent både på print og net, driver også Newsscanner.dk, der er en konkurrent til Newsbooster.
Newsbooster har ikke anket afgørelsen, da vinderen af en fogedsag altid selv skal anlægge en justifikationssag ved Sø- og Handelsretten. Sagen er endnu ikke berammet.
Direktør Anders Lautrup-Lassen fra Newsbooster har støtteteams klar i kulissen til den fortsatte kamp for forståelsen af at kende forskel på 'en henvisning' og 'at stjæle', som han udtrykker det.
