Nedtælling til Kodenavn K01

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. december 2002.


Nu skal man aldrig glæde sig for tidligt, og det kan næsten heller ikke lade sig gøre, når det gælder de med længsel imødesete nye standardkontrakter til offentlige it-anskaffelser. Den første kontrakt er ved at være klar til at blive sendt ud i bred høring.

STANDARDKONTRAKTER

Hvad barnet skal hedde, er ikke besluttet.
- K01 er kun en arbejdstitel for den første af de to nye standardkontrakter til it-anskaffelser, understreger fuldmægtig Anders Christian Boisen fra Videnskabsministeriet.

- Måske skal den sket ikke hedde noget med K. Med et nyt navn kan vi markere, at den virkelig er helt anderledes end K18, men det er arbejdsgruppen, der skal finde på et navn, siger manden, der konkret har tastet hvert eneste, gennemdiskuterede ord og formulering i den nye standardkontrakt, som vi altså lidt endnu må omtale som Kodenavn K01.
Men kontrakten forbliver ikke navnløs ret meget længere. Inden for de næste tre uger har den arbejdsgruppe, som blev nedsat i foråret 2001 for at få revideret K18 og K33, formentlig både nået at mødes, navngive barnet og sende det færdige udkast til den nye standardkontrakt ud i en bred høring. Måske bliver det af praktiske årsager først i begyndelsen af januar, men eftersom udkastet allerede er ude til kommentering hos Dansk IT og IT-brancheforeningen, bliver høringsfasen nok ikke voldsomt lang.

Tidssvarende
Med andre ord så rykker det tættere på, at offentlige institutioner og leverandører kan anvende en tidssvarende standardkontrakt til køb og implementering af standardsystemer eller mindre it-systemer, der eventuelt kræver mindre tilpasninger.

Ingen bruger længere K18 eller K33 uden mange ændringer, opdateringer og standardforbehold. Det er længe siden, standardkontrakterne blev så forældede, at de ikke umiddelbart kunne anvendes.
Alligevel har det varet år at få taget en konkret beslutning om at sætte gang i revisionsarbejdet. Det skete først i begyndelsen af 2001, da Statens IT-Råd - til lyden af applaus fra både leverandører og de offentlige kunder - nedsatte en bredt sammensat arbejdsgruppe til at løse opgaven.

Det er den arbejdsgruppe, som igen har lavet den skrivegruppe på fire personer fra Dansk IT, Kammeradvokaten, IT-Brancheforeningen og Videnskabsministeriet, som nu melder klar.

- Der har været megen kritik af, at arbejdet er gået for langsomt. Men jeg tror ikke, det kan gøres meget hurtigere, når man skal finde den rette balance i kontrakten og afveje de forskellige interesser, pligter og risici mellem parterne på en holdbar måde, siger Anders Christian Boisen.

- Vi har faktisk skrevet i halvandet år, og vi har brugt lang tid på at diskutere frem og tilbage, om vi skulle rette i de gamle kontrakter, revidere dem i større stil - eller starte helt forfra med at skrive nye standardkontrakter. Og jeg tror ikke, det er en diskussion, vi kunne have undværet, før vi endte med at smide de gamle kontrakter helt væk, siger han.

Til kritikken for langsommelighed siger Anders Christian Boisen videre, at processen med at afveje interesser nødvendigvis må tage længere tid, end hvis Kammeradvokaten bare laver en top-down løsning.

- Faktisk er arbejdet, da vi først fandt den rigtige form, skredet fint frem og har været ret konstruktivt. Der er ikke blevet skrevet et ord eller en formulering, før vi har diskuteret os enige, siger Anders Christian Boisen.
I praksis er skrivearbejdet foregået under selve møderne, hvor man har brugt en videokanon til at projicere tastetrykkene op på væggen, imens man har diskuteret på livet løs.

Dermed har man kunnet springe rundsending, rettelsesrunder, misforståelser og flere gennemskrivninger over.
- Men jeg kan nu godt ærgre mig over, at vi i begyndelsen fejlagtigt meldte ud, at 'det her arbejde ikke kom til at tage ret lang tid', siger Anders Christian Boisen.

Vejledninger
Alligevel vover han det ene øje og siger, at skrivearbejdet med den store standardkontrakt, altså afløseren for K33, nok kommer til at gå både nemmere og hurtigere end arbejdet med den lille kontrakt.

Dels er det allerede afklaret, at den skal skrives fra grunden af, dels er arbejdsmetodikken på plads, og endelig er der slået en del søm i, det vil sige taget stilling til principper, som umiddelbart kan overføres fra den lille kontrakt til den store.

Samtidig med at arbejdet med den store kontrakt går i gang, skal der skrives en vejledning til den lille kontrakt for at gøre den mere operationel. Det har været vigtigt for arbejdsgruppen, at den nye standardkontrakt bliver et aktivt redskab frem for en klods om benet.

I vejledningen vil der også blive taget hånd om eventuelle tvivlsspørgsmål, som måtte komme frem i høringsrunden.

Boks:
Standardkontrakterne K18 og K33
K33 blev udarbejdet af Kammeradvokaten i 1987, fordi der var et behov for en standardkontrakt til større edb-anskaffelser i staten. Den fyldte 33 sider, deraf navnet. Blandt meget andet er den (og K18) kritiseret af branchen for at være alt for kundevenlig, hvilket har fået IT-Brancheforeningen til gennem historien at lave flere sæt af standardforbehold til standardkontrakterne. K18 fra 1992 er en reivision af K17, som fik sit navn, fordi den var beregnet til mindre edb-anskaffelser (dvs. en halv K33).
le

Partnerskaber og standardkontrakter
Partnerskaber i it-udvikling i det offentlige, som lige nu ses som det store dyr i åbenbaringen, kræver også, at der skrives en kontrakt eller underskrives aftaler. De nye standardkontrakter bliver ikke direkte målrettet partnerskaber, men er meget samarbejdsorienterede og i ånden meget tættere på partnerskaber end K18 og K33. Den store standardkontrakt vil, når den er færdig, ligesom den lille, ofte blive brugt i forbindelse med EU-udbud, så de nye udbudsregler (som forventes færdige i 2004) så vidt muligt vil blive indtænkt. Herunder den samarbejdsagtige udbudsform, der kommer til at hedde 'konkurrencepræget dialog', som lægger sig tæt op ad partnerskabstanken.
le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere