Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. december 2002.
PATENT & SIKKERHED: Dansk Udviklingssocietet er under etablering som Danmarks nationale teknologioverførsels-
kontor. Men både blandt de potentielle brugere og økonomiske bidragydere er der forbehold over for det meget ambitiøse projekt.
Ambitionsniveauet fejler ikke noget. Planen er at etablere et nationalt center for teknologioverførsel med et driftsbudget på 120 mio. kr., frem til selvfinansiering er nået i 2008. Det ultimative mål er at stå for teknologioverførsel fra samtlige offentlige forskningsinstitutioner i Danmark.
Baggrunden er udviklingen efter ændringen af patentloven i 2000, der placerede ejerskabet af opfindelser - og dermed forpligtelsen til at få dem kommercialiseret - hos de offentlige forskningsinstitutioner. De bakser nu med at opbygge kompetencer på området, mens rådgivningsmarkedet vokser, og bl.a. innovationsmiljøer, ventureselskaber og udenlandske selskaber forsøger at få en bid af kagen.
En centralisering af teknologioverførslen - for at få skabt kritisk masse og højnet kompetenceniveauet ved at samle ekspertisen på Èt sted - er af nogle holdt frem som den ideelle model. Det er første forsøg på at skabe netop den konstruktion, der nu bliver gjort.
Lokaler i københavnsområdet er fundet, de tages i brug i begyndelsen af det nye år, og på længere sigt planlægger man at ansætte mellem fem og 15 professionelle folk med kommerciel erfaring. Bestyrelsen er ved at blive skruet sammen, forretningsplanen er udarbejdet, og sløret for det hele bliver løftet ved en konference i Børsbygningen i København den 15. januar.
Dansk Udviklingssocietet (DUS) hedder enheden, som ifølge initiativtagerne eksisterer - uafhængigt af særinteresser og på markedsmæssige vilkår - for at fremme kommercialiseringen af den offentlige danske forskning.
Talsmand for initiativgruppen er Steffen Moldow, der til daglig arbejder med salg og marketing hos rådgivningsfirmaet Carl Bro Gruppen. Ideen er udsprunget af hans bekendtskab med cancerforskeren, professor dr. med. Nils Brünner, tidligere Finsenlaboratoriet, nu Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, som var utilfreds med det eksisterende system for teknologioverførsel og kommercialisering på Rigshospitalet/Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Med i initiativgruppen, der har arbejdet i halvandet år på projektet, er Lars Olsen, underdirektør og chef for LEO Incubator i LEO Pharma koncernen, Frank Hallundbæk fra konsulentvirksomheden Cosmos Group A/S, der er et selvstændigt selskab i Carl Bro Gruppen, samt advokat Grethe Jørgensen fra Moltke-Leth Advokater. Steffen Moldow fortæller, at de kommende bestyrelsesmedlemmer hører til i toppen af dansk erhvervsliv og både privat og offentlig forskning.
Steffen Moldow fremhæver, at DUS skal være forretningsorienteret, men ikke profitorienteret. Den juridiske konstruktion vil blive en forening eller fond - hvilken er endnu ikke afgjort.
"Det primære er, at DUS bliver uafhængig og ikke er ejet af nogen; at det skaffer den højest mulige pris hjem for forskningsresultaterne og får kanaliseret alle pengene tilbage til institutionerne," siger Steffen Moldow.
Han siger, at DUS er et tilbud til institutionerne, som de kan bruge eller lade være. Men selv om forretningsplanen ikke lægger op til, at institutionerne skal været forpligtet til at benytte DUS, er kerneideen - og dermed en forudsætning for succes - at rigtig mange gør det. For det hele går ud på at få skabt kritisk masse, og - som Steffen Moldow siger - så kan og skal der kun være Èt centralt teknologioverførselskontor.
Rent økonomisk er det planen, at DUS for sin indsats skal have et gebyr og en - endnu ikke nærmere defineret - procentdel af handelen, som skal gå til driften og den offentlige forskning i øvrigt. F.eks. til at invitere udenlandske forskere til Danmark.
Hvem skal nu betale?
Ifølge planen skal omkostningerne på de 120 mio. kr. til at løbe DUS i gang fordeles jævnt med 40 mio. kr. på tre grupper:
¥ Staten - de offentlige midler tænkes ydet fra Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigsministeriet.
¥ Relevante brancheorganisationer - her nævnes bl.a. Dansk Industri og Lægemiddelindustriforeningen.
¥ Private fonde, hvorfra man ifølge Steffen Moldow også har fået meget positive tilbagemeldinger.
Hvad statsmidlerne angår, er der imidlertid ikke umiddelbart morgenluft at vejre.
Fra Videnskabsministeriet, hvorunder teknologioverførselsområdet hører, oplyser specialkonsulent Kåre Jarl, at DUS her i foråret ansøgte om 1,5 mio. kr. til udvikling af projektet, men fik afslag. For den opgave, DUS tilbød at løse, havde ministeriet allerede givet institutionerne mulighed for at finansiere gennem en finanslovsbevilling til patenteringsarbejde over perioden for 2000-2003. Man anbefalede i stedet DUS at henvende sig til institutionerne og tilbyde deres assistance dÈr på almindelig kommerciel basis.
Kåre Jarl tilføjer, at hvis der fra politisk hold skulle blive afsat en 'kasse' med offentlige midler, man kunne søge til sådan et projekt, så skulle der formentlig afholdes udbud i henhold til EU-reglerne, så andre - også udenlandske interessenter - kunne byde ind.
Arbejdet med at fremskaffe den nødvendige driftskapital skal ifølge Steffen Moldow være tilendebragt ved udgangen af 2003. Inden da skal informationsarbejdet og fundraising-aktiviteterne op i omdrejninger. Også i forhold til brancheorganisationerne, der som nævnt også er tiltænkt en sponsorrolle.
"DUS, ja, hvad er det?" lyder den umiddelbare kommentar fra sektionsleder i Lægemiddelindustriforeningen (LIF) Klaus Tuxen.
Han har først for ganske nylig fået formidlet den første information om DUS, nemlig Nyhedsbrev nr. 1, november 2002, som han modtog fra erhvervsorganisationen HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervenes Interesseorganisation). Han har nu udbedt sig yderligere oplysninger fra HTS efter at have konfereret med LIF's Udvalg for Industriel Ejendomsret.
"Enhver god ide, der kan fremme den gode sag - forskning og udvikling, nye lægemidler, bedre patientbehandling osv. - ser vi altid på med stor sympati. Men vi ser også med kritiske øjne. Umiddelbart ser det her meget ambitiøst og forkromet ud, men det forekommer også overlappende med andre initiativer," siger Klaus Tuxen.
Han understreger, at LIF ovehovedet ikke har realitetsbehandlet DUS-sagen og knap nok fået en officiel henvendelse.
Fra HTS siger medicokonsulent Hack Busch, at han ser det som en knaldgod ide og et meget, meget positivt initiativ. Mere vil han ikke sige, for "kortene holdes meget tæt ind til kroppen", og "det er jo under udvikling, så det er svært at give et bud nu".
DUS har også været i dialog med Dansk Industri, og herfra lyder også umiddelbart positive toner, omend endnu ikke ringen fra et kasseapparat.
"Vi har mødtes og talt med dem, og der er interessante perspektiver i det, de har tænkt sig. Der er brug for at gøre noget ved teknologioverførslen, for det fungerer ikke, som det er i dag. Hvad der skal til juridisk og økonomisk, må man se nærmere på. Der er mange ubekendte, og jeg kan ikke svare på det økonomiske herfra. Men det at lave en tværgående organisation og ad den vej få mere kritisk masse og forbinde forskere og firmaer, der ikke går op og ned ad hinanden til daglig, kunne godt have noget på sig," siger konsulent Morten Ørnsholt fra Dansk Industri.
Han mener, det er et projekt, der bør tages seriøst, også i den igangværende politiske kulegravning af området, selv om der er et stykke vej, til DUS kan materialisere sig.
Videnskabsministeriets bevillinger kører frem til udgangen af 2003, hvorefter patentloven evalueres, og ministeren kommer med en redegørelse til Folketinget i samlingen 2003-2004.
De potentielle brugere
Steffen Moldow fortæller, at DUS har henvendt sig til samtlige 72 relevante forskningsorienterede interessenter: universiteter, forskerparker, sygehuse, innovationsmiljøer etc.
"60 svarede tilbage, og heraf bakker 52 op om initiativet. De vil bruge DUS, hvis det bliver til noget," siger han og tilføjer, at syv var neutrale, og en var afvisende.
Når man taler med folk i og omkring forskningsmiljøerne, er tonen dog en lidt anden.
Kritiske røster siger, at DUS har været lidt for dygtige til at sælge sig selv på forhånd og har givet indtryk af, at de har været modtaget mere positivt, end det rent faktisk er tilfældet. Man anholder også, at projektet har været meget præget af lukkethed.
Generelt afspejler kommentarerne, at man fra forskningsinstitutionernes side foretrækker et kommercielt marked for rådgivning om teknologioverførsel. Endnu en aktør velkommes, for så har man flere at vælge imellem, men man vil ikke på forhånd kaste sit lod hos en central teknologioverførselsenhed som DUS.
En let syrlig kommentar lyder: Nogle synes, det her skal ligge i privat regi. Andre at det skal ligge i offentligt regi. Og nogle mener så, at det skal ligge i privat regi, men det offentlige skal betale regningen.
Syddansk Universitet var blandt dem, der umiddelbart kom med en venlig tilbagemelding om, at man naturligvis ville støtte ethvert initiativ, der kunne støtte kommercialiseringen af forskningen. Men man understreger, at det ikke er ensbetydende med et forhåndstilsagn eller en kommende eksklusivaftale.
"Vi vil ikke kun have Èt sted at gå hen, når vi skal kommercialisere. Vi skal finde de bedste tilbud, så vi hører på alle dem, der byder sig til, og vælger derfra. Nogle er gode, nogle er ikke gode. Der er rigtig mange aktører, tech transfer er simpelthen 'in' i øjeblikket, og vi kan ikke være gift med en enkelt af dem," siger Jørgen Schou, der er chefjurist og sekretær for patentudvalget på Syddansk Universitet.
Han fremhæver, at man på Syddansk Universitet er ved at samle sine kræfter om patentarbejdet, men at man ikke har nogen ambitioner om at opbygge en egentlig tech transfer-enhed. Den ekspertise agter man at købe ude i byen.
Herude støder man eksempelvis på det britiske BTG (British Technology Group), hvis speciale er kommercialisering af nye teknologier. BTG opererer globalt og er godt på vej ind på det danske marked. Selskabet, der blev børsnoteret for fem år siden, er udsprunget af to gamle, statslige institutioner, the National Research Development Corporation fra 1948 og the National Enterprise Board fra 1975, som blev fusioneret i 1981.
Blandt de aktive danske møder man f.eks. Comlic, som er stiftet i 2000 af det aalborgensiske venture- og inkubatorselskab Novi A/S og patentfirmaet Plougmann & Vingtoft.
I Fællessekretariatet for patentsager for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Universitet bruger man også kommercielle agenter. Her sidder juridisk konsulent Randi Husby, som blev inviteret til at deltage i de indledende DUS-møder, men siden har trukket sig ud.
"Selvfølgelig hilser vi alle nye initiativer velkommen, men der er forfærdelig mange initiativer, og det er ikke sådan, at vi blåstempler DUS. Bl.a. arbejder KU's Sundhedsvidenskabelige Fakultet på sit eget tech transfer-initiativ på biotekområdet. Det er efter min opfattelse tungere," siger hun.
Netop patentrådgivningen og kommercialiseringen i H:S er af DUS blevet holdt frem som eksempel på, at det eksisterende system ikke fungerer. Hertil siger Randi Husby:
"De har tegnet et helt forkert billede af, at kommercialiseringen går trægt i H:S. Det er fremstillet meget sort. Vi har haft rigtig gode resultater. At det er en længerevarende, træg proces, fra den rette partner er fundet og kontrakten skrevet, til kommercialiseringen er på plads, er naturligt. Derudover spiller det ind, at de nuværende konjunkturer ikke levner risikovillig kapital til den tidlige udvikling af opfindelserne, hvilket er med til at holde prisen nede i en kommercialiseringssituation."
H:S har siden lovændringen modtaget 68 anmeldelser af opfindelser, hvoraf man har overtaget omtrent halvdelen. For øjeblikket har man kontakt til kommercielle parter på ca. 85 procent af opfindelserne og har flere underskrevne licensaftaler, et aktieselskab, som er etableret, og tre på tegnebrættet.
Også sektorforskningen har hørt fra DUS. Fra Forskningscenter Risø siger Business Development Manager Jens Kr. Damsgaard:
"Der er jo efterspørgsel efter tech transfer-assistance, og ingen kan rigtig tilbyde den. Men alle søger at positionere sig. Vi har opfattet DUS som endnu en kommerciel spiller. Hvad konstruktionen angår, har vores melding til dem været, at foreningen, som den er præsenteret for os, ikke vil være hensigtsmæssig til overførsel af teknologi fra den offentlige forskning til erhvervslivet. Vi tror simpelthen ikke på centralisering og monopolisering, det har man forladt alle andre steder."
Boks:
Vi har talt med:
¥ Steffen Moldow, initiativtager til DUS
og konsulent i Carl Bro Gruppen.
¥ Morten Ørnsholt, konsulent, Dansk Industri.
¥ Klaus Tuxen, sektionsleder, Lægemiddelindustriforeningen.
¥ Jørgen Schou, chefjurist, Syddansk Universitet.
¥ Randi Husby, patentjurist, Hovedstadens
Sygehusfællesskab.
¥ Hack Busch, medicokonsulent, Handel, Transport og Serviceerhvervenes Interesseorganisation.
¥ Kåre Jarl, specialkonsulent i Forskningspolitisk Kontor, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
¥ Jens Kr. Damsgaard, Business Development
Manager, Forskningscenter Risø.
Citat:
Nogle synes, det her skal ligge i privat regi. Andre at det skal ligge i offentligt regi. Og nogle mener så,
at det skal ligge i privat regi, men det offentlige skal betale regningen.
