Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. november 2002.
KARRIERE & KOMPETENCE: Grundforskningen lider i Danmark. Der er for få ph.d.ere, men ingen penge til at finansiere flere.
Sandheden om manglen på arbejdskraft er, at ingen kender den. Rapport efter rapport fra brancheforeninger, styrelser og ministerier advarer om katastrofal mangel på højtuddannede naturvidenskabsfolk i 2005, 10 og 20, men spørger man, hvor mange ph.d.ere der mangler nu, er svaret "ved ikke".
"Det kan godt virke paradoksalt, at man kan lave regnestykker for fremtiden, men ikke kan sige noget om situationen lige nu. Det hører bla. sammen med, at man må skelne mellem et objektivt behov og det antal medarbejdere, virksomhederne har råd til at ansætte," siger Kurt Johannesen.
Han er som chefkonsulent i Videnskabsministeriet medansvarlig for rapporten Bio-sundhedsarbejdskraft og -uddannelser: Udbud og efterspørgsel fra september i år. Rapporten er skrevet sammen med Undervisningsministeriet og Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Tallene er alarmerende. Kort fortalt konkluderer rapporten, at Danmark allerede i 2005 som minimum vil mangle mellem 7.800 og 11.300 biosundhedsuddannede. Forskellen skyldes, at der i rapporten arbejdes med et minimum- og et maksimumscenario. I denne artikel koncentrerer vi os om de ph.d.-studerende, der udgør et særskilt afsnit i undersøgelsen.
Det gør vi, fordi ph.d.'erne repræsenterer fremtidens forskning på læreanstalterne og i industrien. Og fordi adskillige rapporter for den gruppe tegner et dystert billede: For få kandidater danner grundlaget for et faldende antal af ph.d-stipendier, som universiteterne alligevel ikke har råd til at betale. Det fremgår, at Danmark kommer til at mangle næsten 1.000 ph.d.'ere i 2005 og op til 10.000 i 2020. Men igen - hvad er virkelighed?
"Et forsigtigt gæt er, at der nu er en moderat mangel på et par hundrede ph.d.'ere i Danmark," siger Kurt Johannesen, der tager udgangspunkt i tal fra Lægemiddelindustriforeningn (LIF) samt en spørgeskemaundersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Epinion.
Mange ansøgere
Påstanden udfordres med et par opkald til de firmaer, der i øjeblikket søger ph.d.'ere.
"Vi har fået 30 ansøgere til hver af vores to ledige stillinger," siger videnskabelig direktør (CSO) Jan Kyhse-
Andersen fra den unge biotekvirksomhed Vir i Taastrup.
Vi søger personer til to ledige stillinger, hvor baggrunden skal være M.Sc. i kemi eller biokemi, kemiingeniør eller ph.d. med erfaringer inden for immunologi, protein kemi, organisk kemi eller analytisk kemi. I opslaget understreges det, at ansøgeren skal have en solid professionel erfaring.
"Jeg er overrasket over, hvor mange kvalificerede henvendelser vi har fået. Ikke kun fra ledigt personale fra biotekselskaber, der for nylig har fyret medarbejdere. Men også kvalificerede forskere fra universiteterne samt ansøgere fra Sverige," siger Jan Kyhse-Andersen.
Lundbeck søger også personale, og her melder Lisbeth Kirk også om mange ansøgere til enkelte af de ledige stillinger.
"Det har ændret sig inden for det seneste år, hvor vi har oplevet flere kvalificerede danske ansøgere til vores ledige stillinger. Vi oplever, at flere ønsker at vende tilbage til os efter en tid ude i de små biotekselskaber, hvor der jo har været nedskæringer. Til forskel fra dem kan vi tilbyde kantine og tryghed i arbejdet. Men vi oplever da også, at vi har stillinger, som vi ikke kan få besat. Eksempelvis har vi søgt efter en forsker inden for et helt specielt grundforskningsområde i halvandet år nu uden held," siger Lisbeth Kirk, der er ansvarlig for rekruttering.
Det er altså svært at få et præcist overblik over behovet for ph.d.'ere, for som Kurt Johannesen siger, så er tallene generelle og tager ikke hensyn til de enkelte discipliner. Og hvad fremtiden angår, så er det umuligt at beskrive, hvad biotekindustrien har brug for i 2010.
"Fremtidens behov er baseret på virksomhedernes forventninger, der er behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden smitter af i rapporten," siger han.
Der er naturligvis tale om en ond cirkel, som udtrykt i eventyret om hønen og ægget. Uden det nødvendige overskud af kloge hoveder kan virksomhederne ikke skabe behovet for arbejdskraft, men uden behovet for arbejdskraft er der intet incitament til at uddanne sig.
På Aalborg Universitet mærker lektor Daniel Otzen frustrationen over ikke at kunne rådgive sine studerende om, hvilken vej de skal gå.
"Fra den ene side hører jeg, at der er en enorm mangel på ph.d.'ere, og andre steder fra hører jeg, at ph.d.'ere har vanskeligt ved at få job. Det er meget svært at få et reelt svar og et overblik over behovet for arbejdskraft, og derfor kan jeg vanskeligt råde de studerende om, hvad de skal studere," siger Daniel Otzen.
Ham vender vi tilbage til, da han står fadder til overskriften i denne artikel, men først en vigtig besked fra Kurt Johannesen og OECD:
"En tendens, der har været sikker i samtlige undersøgelser så langt tilbage, som jeg er orienteret, er, at uddannelsesniveauet stiger efter behov i alle brancher," siger Kurt Johannesen.
Og da en ph.d.-grad repræsenterer et højt uddannelsesniveau, er det ikke et godt tegn, at produktionen af dem i de næste år er faldende. Rapporten fra Videnskabsministeriet viser, at antallet af ph.d.-studerende siden 1997 er stagneret, og at det falder fra 719 i år til 678 næste år for at stige svagt til 690 i 2004. Hvad der sker i fremtiden, afhænger af den offentlige og private vilje til at finansiere stipendierne samt den offentlige støtte til forskningen og sidst men ikke mindst af de studerendes vilje til at gå forskervejen, der - som de studerende udmærket er sig bevidst - ikke er ensbetydende med tunge lønposer og gyldne optionsordninger.
De offentlige midler øges indtil videre ikke på trods af, at regeringen i EU's Barcelonaerklæring fra marts i år har forpligtet sig til at hæve de samlede midler til forskningen til tre procent af BNP inden år 2010. I dag er niveauet omtrent to procent. Men finansloven for 2003 lover ikke flere penge til forskningen end i 2002, og ifølge både formanden for rektorkollegiet på Roskilde Universitetscenter Henrik Toft Jensen og direktør i Danmarks Grundsforskningsfond Ole Fejerskov virker det ikke realistisk, at regeringen kan nå det aftalte niveau til tiden.
Danmark efter Sydkorea
Den siddende regering har dog taget initiativ til en erhvervs-ph.d.-ordning, der skal øge antallet af de samlede danske ph.d.-stipendier. 250 erhvers-ph.d.'ere er undervejs, og de tynger ikke det offentlige budget i forhold til traditionelle ph.d.'ere, da kravet er, at virksomhederne skal dække mellem 75 og 80 procent af forløbet.
Men samlet set øger heller ikke industrien sine investeringer i forskning. De lidt støvede tal fra 1999 viser, at virksomhederne brugte 16 milliarder på forskning og udvikling eller bare 1,6 procent mere end året før. Det er en katastrofeopbremsning i forhold til 1997, hvor stigningen var 13 procent. Naturligvis hænger tallene sammen med den økonomiske afmatning, der ikke har rettet sig siden.
De minimælkstynde offentlige og private forskningsbudgetter afspejles i OECD's vurderinger af Danmarks chancer for at få succes som videnbaseret økonomi. Til de, der ikke har læst analysen citeret i Financial Times, skal der advares mod stærke billeder.
Første, anden og tredjepladsen indtages af Schweiz, Sverige og USA. Først på en 18. plads ligger Danmark under artige lande som eksempelvis Irland, Sydkorea og Ungarn. Placeringerne afhænger blandt ni andre indikatorer af landenes investeringer i forskning og højere uddannelse.
Flere forskere for samme midler er altså udfordringen, og den kræver, at nogen griber til kreative løsninger, og her er de mange rapporter ikke til megen hjælp. Nok eksisterer det førnævnte initiativ med erhvervs-ph.d.'erne, men det hjælper ikke grundforskningen og dækker desuden ikke det forventede underskud af ph.d.'ere. Alternativt kan man overveje at flytte midler fra et område til et andet. Eksempelvis grundforskningsmidlerne i Danmarks Grundforskningsfond. Men spørger man Ole Fejerskov, skete det af nød for allerede flere år siden.
"Vi har finansieret ph.d.'ere med mellem 300 og 400 millioner kroner i tidens løb på trods af, at det slet ikke ligger i vores opdrag," siger han.
Spørger man ham om et bud på en løsning, siger han i tragikomiske vendinger:
"Jeg sætter mig ned og skuer op i himlen og håber på, at politikerne vil øge midlerne. Hvis Danmark ikke kan finde dem, er vi ulykkeligt stillet."
Ned med lønnen
Nej, vi skal til Aalborg for at finde et seriøst alternativ.
"Sænk lønnen til ph.d.'erne," foreslår lektor Daniel Otzen.
I Danmark koster det i gennemsnit 1,2 millioner kroner at uddanne en ph.d.'er, hvor lønnen udgør langt størsteparten af udgifterne. 300.000 kroner om året skal de have, mens en engelsk ph.d. i gennemsnit får 100.000 kroner.
"Den danske lønmodtagerkultur slår til, så snart en studerende har taget sin kandidatgrad. Det kan ikke gå hurtigt nok med at etablere sig med villa og Volvo. Det vil ikke gøre noget at få et opgør med den ide om, at man er etableret, straks man er færdig med sin uddannelse. Det er man ikke. Faktisk tror jeg, det er sundere at opfatte sig selv som lidt af en rejsende svend, der skal ud og se verden, når man er færdig som kandidat," siger Daniel Otzen.
Følger man Daniel Otzens tanke, er der tale om intet mindre end en mirakelløsning.
"Selvom det er udmærket med erhvervs-ph.d.-ordningen, styrker det ikke den nødvendige grundforskning. Med en lavere løn kan universiteterne selv producere ph.d.'ere og dermed styrke grundforskningen," siger Daniel Otzen, der mener, at de studerende ikke synes, lønnen er det vigtigste. Faktisk hører han, at flere er overraskede over, at de får så høj løn under ph.d.-forløbet.
Faktisk støttes hans ide af en rapport. "Næsten-kandidat og ph.d.-uddannelse". Også den er fra Videnskabsministeriet og dateret september i år. Her fremgår det, at løn ikke er et tema i forbindelse med at vælge eller fravælge et ph.d.-forløb. Til gengæld er der en tendens til, at de ph.d.-studerende forventer en højere løn efter endt studie. Gennemgående er det dog, at ingen har overvejet at fjerne lønnen. Hverken undersøgelsens ophavsmænd, kontorchefen i Videnskabsministeriet eller politikerne.
"Tanken er overhovedet ikke faldet mig ind," siger kontorchef Rene Bertramsen, Videnskabsministeriet, efter en lang pause.
Han skynder sig dog at være skeptisk over for, om ideen kan lokke flere studerende ind på forskerlinien.
Ligeledes er politikeren Gitte Lillelund meget afvisende. Hun er Venstres undervisningspolitiske ordfører og sidder i øjeblikket og forhandler om, hvor stor en del af UMTS-midlerne der kan tilfalde forskningen. Og som politiker må hun være pragmatisk.
"Det er ikke til at få flertal for sådan et forslag," siger hun hurtigere, end man kan sige 179.
Heller ikke grundforskningsdirektør Ole Fejerskov vil høre tale om et sådan forslag.
"Det er ikke realistisk. Vi oplever allerede en flugt, og udannelsesmiljøerne er allerede slidt ned. Desuden er ånden på universiteterne ved at være lav, og det er alene den, der kan gøre det hele muligt. At fjerne lønnen hæver ikke ånden," siger han.
Men opbakning er der. Bl.a. fra Camilla Kirk Zøllner, der stod sidst på den alfabetiske liste over dimitterende kandidater fra den Farmaceutiske Højskole dette år.
"Jeg overvejer at gå ph.d.-vejen, fordi jeg tror, at det giver mig bedre muligheder for at få det job, jeg ønsker. Det vil ikke afskrække mig, hvis lønnen blev sat ned - f.eks. til niveauet med, hvad en kassedame får i Netto. Jeg har jo til gengæld udsigt til en højere løn bagefter," siger Camilla Kirk Zøllner.
Heller ikke institutleder Erik Wind Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole er helt afvisende. Som Daniel Otzen mener han at kunne køre langt flere studerende igennem et ph.d.-forløb, hvis midlerne var flere, eller hvis forløbet var billigere.
"Det er helt givet, at en hel del søger en ph.d., fordi de brænder for det. Og det kunne da godt være en ide at se på alternativer for at få øget optaget," siger han, men gør dog opmærksom på det, Daniel Otzen betegner som villa og Volvo-fænomenet.
Mange af de studerende har allerede fået børn. Især blandt farmaceuterne, hvor den overvejende del af kandidaterne er kvinder.
Sidst er der Poul Erik Pyndt, som er vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen, LIF, der står bag flere af de alarmerende rapporter. Heller ikke han har overvejet forslaget om at sætte lønnen ned. Før nu.
"Jeg vil ikke afvise, at det er en farbar vej at justere lønnen lidt, og det er da rigtigt, at det kan være med til at styrke grundforskningsmiljøet," indrømmer han efter at have tænkt sig lidt om.
De bekymringer, han har, retter sig dog mod kvaliteten af talenterne, som han siger.
- Jeg tror ikke, at det er den rigtige måde at tiltrække de nødvendige forskningstalenter. Det er jo ikke nok bare at hæve antallet. Det afgørende er at sørge for, at det er de rigtige, der læser videre, siger han.
Dyre læger
Inden for visse områder er det svært at tiltrække de rigtige. Det gælder eksempelvis lægerne.
På Københavns Universitet oplyser professor og studieleder for ph.d.'ere på Sundhedsvidenskabeligt Institut Jørgen Vinten, at han er nødt til at hæve lønnen til ph.d.'ere med op til 70 procent, hvis han skal have en chance for at lokke en uddannet læge ind på forskervejen.
Som nyudklækket læge er Philip Valeur Holm-Hansen i turnus på Silkeborg Sygehus. Faktisk holder han barselsorlov i øjeblikket, og det er ikke overvejelser om at gå forskervejen, der optager ham mest i de pauser, der opstår mellem bleskift og middagslure.
Faktisk mindes han heller ikke, at han en eneste gang i løbet af de fem år, han studerede, nogen sinde blev præsenteret for mulighederne i at gå forskervejen.
Han har fået sit drømmejob i hvid kittel og kontakt med masser af patienter. Bliver der i løbet af dagen tid til karrieremæssige overvejelser, er det et brev fra det nordiske vikarbureau Nord Vik, der optager sindet: Sverige og Norge søger læger til yderområderne og er villige til at betale lønninger på mellem 23.000 og 30.000 kroner om ugen.
"Jeg har ikke uddannet mig til læge for at sidde i en kælder under Skejby i de næste tre år med næsen i en bog. Faktisk har jeg ikke hørt om en eneste fra min årgang, der er gået i gang med eller har overvejet at tage en ph.d. Jeg tror, det hænger sammen med, at der er alt for mange gode job at få for tiden. Samtidig er det jo heller ikke længere et krav at have en ph.d., hvis man vil være overlæge," siger Philip Valeur Holm-Hansen.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Daniel Otzen, lektor, AUC.
¥ Kurt Johannesen, chefkonsulent,
Videnskabsministeriet.
¥ Jan Kyhse-Andersen, CSO, Vir.
¥ Lisbeth Kirk, rekrutteringsansvarlig,
Lundbeck.
¥ Ole Fejerskov, direktør, Danmarks
Grundforskningsfond.
¥ Gitte Lillelund, uddannelsesordfører,
Venstre.
¥ Camilla Kirk Zøllner, arbejdsløs farmaceut.
¥ Erik Wind Hansen, formand, ph.d.-udvalget, Danmarks Farmaceutiske Højskole.
¥ Poul Erik Pyndt, vicedirektør, LIF.
¥ Jørgen Vinten, professor, KU.
¥ Philip Valeur Holm Hansen, læge,
Silkeborg Sygehus.
¥ Rene Bertramsen, kontorchef,
Videnskabsministeriet.
¥ Ulla Wewer, prodekan, KU.
¥ Peter Brodersen, ph.d.-studerende, KU.
Skriftlige kilder:
Bio-/Sundhed - et nyt partnerskab for vækst
Bio-sundhedsarbejdskraft og -uddannelser: Udbud og efterspørgesel
Næsten-kandidat og ph.d.-uddannelse
Bio-sundhedsindustrien i Danmark
- 10 anbefalinger fra Visionsgruppen
Div. artikler og taler
Boks:
Ph.d.-produktion fordelt på områder
2001 2002 2003 2004 2005
Læge 198 186 214 226 251
Farmaceut 19 34 16 28 28
Øvrige sund.vid. 2 6 3 3 4
Biokemi 5 7 3 6 6
Kemi 21 17 18 19 19
Øvrige nat.vid. 156 153 147 119 121
Veterinær 26 50 32 44 44
Jordbrugsvid. 59 59 43 58 62
Øvrige civ.ing. 188 207 202 187 190
I alt 674 719 6768 690 725
Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register
Citat:
Jeg sætter mig ned og skuer op i himlen og håber på, at politikerne vil øge midlerne. Hvis Danmark ikke kan finde dem, er vi ulykkeligt stillet.
Boks:
Forskning/uddannelse i andel af gdp 1999
Danmark 2,1
Finland 3,2
Sverige 3,8
Total OECD 2,2
EU 1,9
Kilde: OECD 2002
