Aktieoptioner er godt kørende

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.


Krisen har kun slukket for aktieoptioner i ti procent af de danske IT-virksomheder. Om få år vil halvdelen tilbyde aktieoptioner til medarbejderne.

Godt to år henne i IT-branchens hidtil værste økonomiske nedtur har IT-Vækstbarometeret fra Deloitte & Touche netop målt en overraskende god sundhedstilstand for udbredelsen af de såkaldte aktieoptionsordninger i danske IT-virksomheder.
Ti procent af virksomhederne har valgt at lukke og slukke for deres aktieoptioner. Ordninger hvor de ansatte over flere år får en købsret til aktier til en fastlåst kurs i forventning om, at kursen stiger i takt med virksomhedens vækst, og aktierne derfor kan erhverves billigt med gevinst. Men da kurserne er styrtdykket de seneste to år har mange aktieoptionsordninger været værdiløse, og nogle er blevet aflyst.
Alligevel oplyser godt hver tredje IT-virksomhed (38 procent), at de stadig har aktieoptionsordninger, sammenlignet med 48 procent for et år siden. Virksomhederne forventer, at IT-branchens økonomiske nedtur er nær bunden og snart vil vende til det bedre og dermed igen gøre det fordelagtigt for medarbejderne at udnytte aktieoptioner til køb af aktier.
Troen på en økonomisk opgang gør, at hver femte af virksomhederne uden aktieoptioner i dag forventer at indføre en ordning i løbet af de næste par år. Det betyder, at over halvdelen af IT-virksomhederne (52 procent) om et par år vil have aktieoptionsordninger sammenlignet med 38 procent i dag.

- Aktieoptioner har egentlig ikke noget at gøre med den makroøkonomiske udvikling, om det går op eller ned i den globale økonomi. Man skal se på den enkelte virksomhed, siger partner Kim Gerner, Deloitte &
Touche Videncenter IT, Tele og Medier.
- Så hvis en aktieoptionsordning var en god ide for tre år siden, fordi virksomheden havde vækst, så er det også en god ide i dag, hvis den stadig forventer vækst, siger han.
Ingen tryllelampe
Hvis det i dag i den økonomiske bølgedal er realistisk for en virksomhed at forvente vækst, så er aktieoptioner ifølge Kim Gerner et godt instrument til at få medarbejderne til at trække i den rigtige retning samt tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Men man skal ikke tro, at aktieoptioner er en tryllelampe, hvis virksomheden i øvrigt har en dårlig personalefunktion og ledelse, det forkerte produkt, eller virksomheden ligger i det forkerte marked.
- En ofte overset fordel ved aktieoptioner er, at hvis nu rykket ikke kommer, så har aktieoptionerne ikke kostet virksomheden noget. Væksten kom ikke, men pengene skal så heller ikke betales, fordi aktieoptionen er blevet værdiløs. Aktieoptioner er gratis for virksomheden, hvis det går skidt, fordi det er en variabel omkostning, siger partner Kim Gerner.

Note:
Bestyrelser og optioner
Diskussionen i USA og det danske Nørby-udvalg om, hvorvidt bestyrelsen i virksomheder bør have aktieoptioner i fremtiden, er endnu uafklaret. Nogle mener, at bestyrelsen som virksomhedens kontrollant skal være ren og fri af aktieoptioner. I IT-branchen har godt halvdelen (53 procent) af virksomhederne valgt at give bestyrelsen aktieoptioner.

Graf:
Kilde: Deloitte & Touche, IT-vækstbarometer 2002

Graf:
Kilde: Deloitte & Touche, IT-vækstbarometer 2002

Graf:
Kilde: Deloitte & Touche, IT-vækstbarometer 2002

Graf:
Kilde: Deloitte & Touche, IT-vækstbarometer 2002

Note:
Optioner og warrants
En option er retten til at købe eksisterende aktier til en forud fastsat kurs, på et bestemt tidspunkt i fremtiden.
En warrant er retten til at tegne nye aktier til en forud fastsat kurs, på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden.

Billedtekst:
- Det er ikke den generelle udvikling i IT-branchen, der afgør om aktieoptioner er en god ide. Det er forventningerne i den enkelte virksomhed. Hvis en aktieoptionsordning var en god ide for tre år siden, fordi virksomheden havde vækst, så er det også en god ide i dag, hvis den stadig forventer vækst, siger partner Kim Gerner, Deloitte & Touche Videncenter IT, Tele og Medier.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis