Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.
Tendensen er klar. Perioden med selvregulering på IT- og kommunikationsområdet er ovre. Fremtiden bringer mere og mere detaljeret IT-lovgivning.
- Set i bakspejlet var grunden til selvreguleringstendensen inden for IT- og internetbranchen i sidste halvdel af 1990'erne nok en form for nødværge, fordi udviklingen gik for stærkt til, at andre modeller kunne lade sig gøre, siger professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen.
Tendensen fik startskuddet i 1994 med Bangemann-rapporten om informationssamfundet. En kendt fortaler for selvregulering på informationsmotorvejen var også Bill Clintons rådgiver, Ira Magaziner.
Tankerne smittede af i Danmark og fik formentlig også betydning for, at en vidtgående dansk lov om digital signatur, som faktisk var færdigskrevet i 1996, ikke blev fremsat.
Man kan næsten sige, at det danske justitsministerium, som gennem flere regeringers og endnu flere ministres tid har været meget tilbageholdende med at give retsvirkning til noget så nymodens og uafprøvet som en underskrift af ettaller og nuller, her fik hjælp fra uventet side.
Paradigmeskiftet
Op imod århundred- og årtusindskiftet slog mantraet om selvregulering igennem i stadig flere IT-sammenhænge i takt med, at tempoet i IT- og internetudviklingen steg til højder, der ligefrem berettigede til selvstændig navngivning af "den ny økonomi".
- EU-direktivet i foråret 2000, som er udmøntet i den danske lov om tjenester i informationssamfundet fra april 2002, markerede et paradigmeskift tilbage til retlige rammer og detaljeret regulering af enkeltspørgsmål, siger Mads Bryde Andersen.
Slår ikke til
Han nævner som eksempel på, at selvregulering muligvis ikke er tilstrækkelig, den såkaldte DIFO-sag, hvor Dansk Internet Forum i Østre Landsret for nylig har givet firmaet Digital Marketing Support medhold i, at DIFO ikke kan inddrage domænenavnet co.dk.
- Vi har søgt procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet i Højesteret, fordi landsretsdommen er et betydeligt indhug i selvreguleringsretten i branchen. Alternativt må vi tale med videnskabsministeren om behovet for lovregulering på området, siger Mads Bryde Andersen med formandskasketten for DIFO på.
11. september
11. september 2001 bidrog kraftigt til paradigmeskiftet til mere detaljeret lovgivning på IT- og kommunikationsområdet.
- Der har klart været en juridisk effekt. Osama bin Laden har formået at skabe enighed i det danske folketing på rekordtid om en temmelig vidtgående lov som Antiterrorpakken, siger Mads Bryde Andersen.
Europa-Parlamentet har også ydet deres bidrag til flere, detaljerede regler. I direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i digitale net, som i år har afløst det tidligere ISDN-direktiv fra 1997, er der indført cookie-regler, ligesom spamming udtrykkeligt forbydes.
For lang tid
Professoren er i almindelighed bekymret for den tid, det kan tage for tvister at blive endelig afgjort, i takt med at flere og flere love er udmøntninger af EU-direktiver.
- Newsbooster-sagen kunne blive et eksempel på en sag, som formentlig skal en tur rundt om EU-domstolen, før der falder en endelig afgørelse om fem-seks år. Det er længe at vente på at få at vide, hvad retstilstanden er, siger Mads Bryde Andersen.
Billedtekst:
Professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen gav en veloplagt gennemgang af alle de IT-retlige temaer, man kan komme i tanker om, på Dansk IT's todages konference om IT-jura i sidste uge. Det er fagrådets plan fremover at holde en årlig IT-jurakonference.
Foto: Torben Klint
