En håndsrækning fra de lokale

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.


Med kapitalindskud fra en IT-forhandler og et reklamebureau har tre tidligere Ecarisma-medarbejdere startet ny fynsk e-business virksomhed.

Først på sommeren flyttede den nye fynske IT-virksomhed Hedal Kruse Brohus A/S sine papkasser og lånte kontorudstyr ind på firmaets adresse i udkanten af Odense.
Bag IT-virksomheden, hvis speciale er elektroniske kataloger, står tre tidligere chefer fra det nu hedengangne Ecarisma, som tog yderligere fire kolleger med sig over i det nye firma.
Skiftet skete omtrent parallelt med, at Ecarismas afdeling i Odense blev lukket i forbindelse med en sparerunde, hvor en tredjedel af virksomhedens medarbejdere blev afskediget. Beslutningen var dog truffet en tid i forvejen, fortæller Lars Hedal, der er administrerende direktør i Hedal Kruse Brohus og var marketingchef i Ecarisma.
- Allerede i slutningen af januar, da beslutningen om fusionen blev truffet (mellem Mærsk Data-virksomhederne Ecarisma, Reflector og Next Vision, red.), kunne vi se, at vi rent jobmæssigt ville blive noget klemt. Derfor sagde vi ja-tak, da vi fik det her tilbud, fortæller Lars Hedal.
Ville holde kompetencer på Fyn
Tilbudet, han henviser til, kom fra to andre fynske virksomheder, IT-forhandleren Munk IT og reklamebureauet Nørgård Mikkelsen, som tilbød at skyde penge i den nye virksomhed.
- Deres argument var, at de gerne ville holde vores kompetencer på Fyn. Vi skal ikke leve af leads fra dem, men det er da klart en kæmpe fordel for os at have de to virksomheder i ryggen, siger Lars Hedal.
Aftalen betyder, at ejerskabet af virksomheden Hedal Kruse Brohus er fordelt mellem firmaets tre ledere, Munk IT og Nørgård Mikkelsen Reklamebureau.
Ifølge Lars Hedal har den nye virksomhed fået en flyvende start.
- Der er primært tale om nye kunder, og vi er meget fortrøstningsfulde. Vi havde regnet med, at det ville tage meget længere tid at bygge en kundebase op, men der er en stor efterspørgsel efter det, vi laver, lige i øjeblikket, og konkurrencen er ikke voldsom hård på netop det marked lige nu. Her i sommer har vi fået en stor ordre fra SKI. Sammen med en række andre kontrakter gør det, at vi næsten har nået vores salgsmål for i år allerede, og vi har netop ansat vores ottende medarbejder, siger Lars Hedal.

Billedtekst: Lars Hedal, tidligere marketingchef i Ecarisma, har startet den nye e-business virksomhed Hedal Kruse Brohus med økonomisk hjælp fra Munk IT og et reklamebureau.
Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere