Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. maj 2002.
Udtjente pc'er, skærme og notebooks fra hele Norden mødes på Ateas genbrugsfabrik i Sverige for enten at blive genfødt eller henvist til de evige skrotmarker.
Växjö, Sverige: På Smedjegatan 12 i Växjö ligger en fabrik, der puster nyt liv i gammelt IT-udstyr. Her er Ateas genbrugsfabrik, der hvert år modtager 40.000 mere eller mindre bedagede computere, monitorer og printere fra virksomheder i Danmark, Norge og Sverige.
Mats OhlsÈn er ansvarlig for forhandlervirksomhedens genbrugsprogram i Norden. Han betegner den cyklus, de afhentningsmodne maskiner gennemgår, som en væsentlig del af Ateas værdikæde.
- Recycling er en ganske vigtig del i vores leverancekæde. Dels miljømæssigt, og dels ved at man kan kombinere nye leverancer med udskiftningen af gamle maskiner, som så bliver genbrugt eller skrottet, siger han.
Virksomhedernes IT-udstyr, der i Sverige har en gennemsnitlig levetid på tre år, starter genbrugsrejsen på de enkelte virksomheder, hvor Atea sørger for at afhente datamaterne.
Udstyret bliver placeret i specielle transportbure, der kan rumme tre kubikmeter eller maksimalt 500 kilo skrot. Burene er uigennemsigtige, så potentielle tyveknægte ikke bliver fristet til at forgribe sig på dem, og desuden forsynet med en kombinationslås, som kun kunden og Atea kan åbne.
Sikkerhed først
Et kurerfirma sørger herefter for, at isenkrammet bliver transporteret til Växjö, hvor det bliver modtaget i den sikkerhedscertificerede fabrikshal.
Ifølge Mats OhlsÈn er sikkerhed nemlig det vigtigste aspekt i genbrugsprocessen.
- For kunderne er miljø og økonomi og enkelthed vigtige aspekter. Det skal være en enkel proces, der tager hånd om udstyret på en miljørigtig måde. Men kunderne vil ikke købe denne ydelse uden sikkerhed, siger han og fortsætter:
- Miljøaspektet er også ganske vigtigt i dag. Alle større virksomheder i Sverige har et miljøregnskab og skal derfor vide, hvor mange kilo de skrotter. Men hvis de i stedet kan genbruge noget af udstyret, har det en positiv effekt på miljøregnskabet, siger Mats OhlsÈn, mens han viser rundt på fabrikken.
Midt i hallen står tre beholdere propfyldt med udtjente computere fra en svensk bank. Ni kubikmeter edb-skrot er nu klar til at blive genfødt eller ofret.
En praktisk sugekopkran hjælper en fabrikssvend med at løfte en brugt IBM-skærm op fra gulvet. På den måde slipper han for at løfte flere tons om dagen, når nyankommet udstyr skal videre i processen.
Første skridt på fabrikken er at registrere alle cpu-enheder, skærme og printere. Det foregår ved hjælp af stregkoder for at mindske fejlprocenten.
Næste skridt består i at kontrollere, hvilke bestanddele maskinerne indeholder, og om de fungerer, som de skal. Et program sladrer, hvis indmaden er behæftet med fejl. I så fald ryger udstyret over i skrotbunken, da det ikke kan betale sig at reparere på det brugte udstyr, fortæller Mats OhlsÈn.
Det skrotparate udstyr bliver sendt videre til en af Ateas samarbejdspartnere, der kan oparbejde affaldet på en miljømæssig forsvarlig måde.
Alle lagringsmedier, der skal skrottes, undergår inden afskibning en såkaldt høj datasletning, der gør harddiskene ubrugelige.
En yderst kraftig elektromagnet sørger således for, at alt der kunne minde om data, bliver udvisket på de harddiske, der er defekte. Funktionsdygtige harddiske bliver derimod slettet med Ibas-software. Et program ved navn ExpertEraser skriver direkte til harddisken uden om styresystem og bios for at garantere, at alt er slettet. Der følger et Ibas-certifikat med hver enhed, der slettes, som giver et overblik over, hvordan sletningen forløb. Metoden er ifølge Mats OhlsÈn så sikker, at det norske forsvar benytter sig af den.
Det svenske forsvar derimod stoler ikke på andre end sig selv og anvender derfor en mere slagkraftig, men mindre miljøvenlig, metode. Alle udtjente computere fra det svenske forsvar bliver simpelthen sprunget til atomer, så fjenden med garanti ikke får adgang til oplysningerne.
Rengjort og klargjort
Udstyret er nu nået til enden af samlebåndet, hvor det bliver klargjort af en fabriksarbejder med et imponerende arsenal af rengøringsartikler.
Maskinen, der nu er refurbished, som genbrugsbranchen kalder det, bliver forsynet med nyt serienummer, så det gamle serienummer ikke gentager sig i Ateas system.
Det genfødte udstyr er nu klar til at indgå i et nyt virksomhedsmiljø. Alt udstyr, der ikke bliver sendt til skrotning, bliver enten sendt tilbage til virksomheden, hvor det kom fra, videresolgt til brokere eller bortdoneret, fortæller Mats OhlsÈn.
- Flere virksomheder vælger at genbruge deres computere som tynde klienter, mens andre beder os om at sælge det videre. På lang sigt skal der være balance mellem udgifterne og indtægterne, så det ikke koster virksomhederne noget at bortskaffe deres udstyr, siger Mats OhlsÈn, der oplyser, at afhentningen til genbrug og skrotning koster kunderne 50 til 300 kroner pr. enhed. Derudover tager Atea selv en provision på 10 procent af den pris, forhandleren får ved videresalg til brokere.
Billedtekster:
Fra skrald til genanvendelse
Det aflagte IT-udstyr bliver transporteret
til og fra genbrugsfabrikken
i aflåste bure.
En praktisk sugekopkran hjælper en
fabriksarbejder med at løfte en brugt
IBM-skærm op fra gulvet.
Det genfødte udstyr er klar til et nyt virksomhedsmiljø. Udstyr, der ikke sendes til skrotning, bliver enten sendt retur, solgt eller bortdoneret.
Mats OhlsÈn er ansvarlig for Ateas genbrugsprogram i Norden, der sidste år modtog
40.000 brugte cpu'er, skærme og printere.
