Eterra skal sælge e-faktura

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Salg, distribution og opbygning af forhandlernet til bankernes elektroniske faktureringssystem er lagt i hænderne på Eterra, som spår løsningen en stor indtjening.

E-faktura står nu omsider over for en relancering. Det kan for alvor være med til at vende udviklingen i den hjemlige IT-branche.
Det mener Eterras administrerende direktør Jan Elbæk, der har været involveret i projektet i et års tid.
Eterra skal via et forhandlernet stå for salg og distribution af bankernes e-faktura system, herunder også certificeringen af de forhandlere, der skal stå for slutsalget.
Den sidste finpudsning er lagt i hænderne på Eterras søsterselskab, Ementor, som skal udvikle e-fakturas grundlæggende transport- og sikkerhedsmodul samt integrationsmoduler til Navision-systemerne.
- En ting er, at Ementor har fået kontrakt på udviklingen, og vi på salget, men e-faktura vil jo føre en masse ekstra salg med sig. Når vi først har været i kontakt med virksomhederne, vil de gå deres ERP-system efter, og når det er på plads, vil virksomhederne have brug for konsulenter, der kan fortælle dem, hvordan de kan opnå yderligere besparelser i forbindelse med implementering af e-faktura, typisk ved at foretage flere investeringer, spår en optimistisk Jan Elbæk.
Han forventer, at aftalen over en femårig periode vil have en værdi på mindst en kvart milliard kroner for Ementor og Eterra tilsammen.
Stor fortjeneste for virksomheder
Ifølge hans beregninger vil det kræve en investering i størrelsesordenen 15.000 til 50.000 kroner, for en almindelig mellemstor danske virksomhed, at indføre e-faktura.
Beregninger viser, at afsenderen af en faktura typisk kan spare 20 kroner ved at bruge e-faktura, mens modtageren sparer omkring otte kroner.
- I en virksomhed som vores vil det betyde besparelser på omkring to millioner kroner årligt, siger Jan Elbæk.
E-faktura er i første omgang baseret på Navisions ERP-systemer, og i Danmark findes der omkring 65.000 Navision-kunder, skønner Jan Elbæk.
Han bød oprindeligt selv på kontrakten på e-faktura og har i det sidste år været involveret i arbejdet med systemet.
Den endelige kontrakt blev dog først underskrevet den 4. marts.
Det endelige system forventes lanceret i tredje eller fjerde kvartal i år.
- Nu skal vi have gennemført et massivt pilotprojekt. Vi begynder inden for få måneder, fortæller Jan Elbæk.

Boks: Ejes af pengeinstitutterne
E-faktura ejes af de danske pengeinstitutter, som i august erhvervede alle rettigheder til systemet, som skal være ny dansk standard for elektronisk fakturering. E-faktura bliver organiseret i et selvstændigt selskab, som er ejet af pengeinstitutterne i fællesskab.

Billedtekst: Eterras administrerende direktør Jan Elbæk har været involveret i arbejdet med e-faktura i et års tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere