Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.
Statens Information inviterede en af de berømte amerikanske Linux-guruer til at tale om alternativ softwareudvikling efter open source-princippet. De offentlige IT-chefer var begejstrede.
IT-skandaler og afhængighed af Microsofts software generer både offentlige IT-budgetter og forstyrrer IT-chefernes nattesøvn. Igennem flere år har det alternative udviklersamfund, open source-bevægelsen, tilbudt en anden måde at gøre tingene på. Hidtil forgæves.
Men denne februarkolde fredag formiddag var det ligesom om, vindene havde skiftet verdenshjørne.
- Det rører mig i hjertet, at open source og åben forvaltning hænger sammen. Giv mig nogle flere argumenter, så jeg kan gå hjem og fortælle om det, sagde Jens Ole Bach fra regeringens Digitale Task Force spontant på et møde for offentligeIT-chefer, arrangeret af Statens Information.
Reaktionen kom, efter han havde lagt øre til amerikanske Eric S. Raymond, der er en af open source-samfundets guruer.
Den lille, runde, tyndhårede mand i en slidt polo-skjorte med det buskede hvalros-overskæg havde et budskab om fælles udvikling af gratis software på internet. Et budskab, som han deler med generaldirektør Knut Rexed fra den svenske stats administrationskontor (Statskontoret), selv om han med sin skjorte og sit slips på ingen måde ligner den amerikanske IT-nørd.
Markedet for operativsystemer og applikationer har nået et modent stadium, hvor der ikke er brug for flere features, så der er ingen grund til at betale for videre udvikling af produkterne.
Koordineret samarbejde
- Nu er fokus at bevare konkurrencen, og sikre åbne systemer i det offentlige, der kan tale sammen. Markedet er blevet modent, hvor Microsoft i praksis har monopol på operativsystemer og kontorprogrammer. Derfor skal open source ind og skabe reel konkurrence, forklarede den svenske embedsmand.
Fælles udvikling af software er ofte blevet betegnet som anarki for nørder. Men det afviste Eric S. Raymond kategorisk.
Den selvlærte programmør og mangeårige fan af det åbne udviklermiljø på internet har tidligere arbejdet i mange år i det traditionelle udviklingsmiljø, men han vurderder, at der er mange opgaver, der med fordel kan udvikles i open source.
Faktisk er det hverken anarki eller en basar:
Det er et koordineret, frivilligt samarbejde over internet.
Princippet i open source er, at en central person eller institution er tovholder for kodningen, og hurtigt frigiver nye versioner af produktet.
Nogle gange flere gange om dagen. Verden over sidder så tusinder af frivillige og kommer med ideer til løsning - eller nye stumper kode. En af de største fordele ved det princip er, at der hurtigt findes fejl.
- Når mennesker laver kompliceret ingeniørarbejde, laver de fejl. Og programmer er meget mere komplicerede end fly, broer eller højhuse. Derfor behøver vi en gennemsigtighed i processen, og flere øjne ser mere, forklarede Eric S. Raymond. Han pegede på, at software bliver stadig mere kompliceret og større i lighed med hardware, der følger Moores lov, der siger at computeres regnekraft fordobles hver 18. måned. Men når antallet af kodelinier fordobles, stiger muligheden for fejl med kvadratet.
- Og så kan almindelige fejlretningsmetoder ikke følge med, og selv mange ansatte i en stor organisation kan ikke følge med, fordi de tænker på den samme måde. Det er ikke antallet af øjne, men variationen af udkigspunkter, der gør forskellen, forklarede han.
Han peger på, at traditionel udvikling og fejlretning slet ikke skalerer med de store komplicerede programmer.
- Men kan det bruges i den offentlige verden - for eksempel til at udvikle software til skatteberegning, ville en tilhører vide.
- Ja, det kan det. Men det kræver, at man opdeler opgaven i regler (rules) og selve programlogikken (the engine). Det er jo det, man altid skal gøre i god systemudvikling, og det bliver endnu mere vigtigt her, fordi kun programlogikken kan udvikles i open source, fortæller Eric S. Raymond.
Han peger på, at derefter gælder det om at formulere selve opgaven så præcist og interessant som muligt, så udviklerne ude på internet opfatter det som en intellektuel udfordring at kaste sig over opgaven.
Nyt europæisk skattesystem
- Og det kan jo for eksempel sagtens lade sig gøre at etablere et fælles europæisk udviklersamfund, fordi skatteprincipper jo ikke er så forskellige, og med tiden har man jo også brug for at kunne gøre tingene på den samme måde i hele EU, vurderede amerikaneren.
Men selv om der er bred interesse blandt IT-folk i det offentlige i at gøre tingene sammen, bedre og ved at udnytte hinanden og open source-samfundet, er det et paradoks, at anarkisk og decentralt "folkesoftware" som open source, kræver, at staten centralt tager opgaven på sig.
- Det decentrale system i Sverige gør, at man følger strømmen. Det skal være et centralt initiativ, hvis man skal gå imod strømmen, forklarede Knut Rexed, imens han understregede vigtigheden af at gå imod strømmen for at sikre åbne udvekslingsstandarder, hvor man ikke bliver afhængig af en leverandør.
Og med en uddannelse som både fysiker og økonom og en række egne programmeringsprojekter bag, var den svenske generaldirektør måske ikke den værste til at råde både embedsmænd på begge sider af Sundet til at tage principperne i open source-udvikling ind i overvejelserne, når der skal udvikles ny software til offentlig administration.
Bogen om katedralen og basaren findes på dansk her:
www.laisen.dk/opensource/cathedral-bazaar.html.
Billedtekst: Sidste år inviterede politikerne med Knud Erik Hansen fra SF i spidsen Linux-pingvinen ind på de bonede gulve i Folketinget, idet han fik Folketingets Forskningsudvalg til at vedtage et
beslutningsforslag, der skulle fremme open source i den
offentlige forvaltning. Siden har der været stille om open
source, men måske gror det nu igen frem - denne
gang fra IT-folkene i det offentlige.
Foto: Torben Klint
