Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.
I mere end fire år har Danmark.dk været danskernes foretrukne indgang til myndighederne. Og det er en succes. Undtagen når teknikken er for langsom eller går ned.
Det er had og kærlighed. Det er hulens nemt, når man i løbet af få sekunder har fat i den rigtige person, det rigtige telefonnummer, eller det rigtige papir (elektroniske dokument forstås). Og det er til at blive sindssyg af, når det ikke virker.
Årsagen til nærværende journalists store kærlighed og enorme irritation er Statens Informations hjemmeside www.danmark.dk. Og i virkeligheden er det vel en historie om en offentlige tjeneste, der undervejs har været ved at drukne i sin egen succes, og og så har hjemmesiden med en forhenværende LO-boss' ord: "sejret sig ihjel."
Det sker, når den fjerde søgning i træk er endt med en skærm, hvor der står "ASP-error nr. 0115, trapable error". Så har jeg kastet tastatur, mus og hjemmeside fra mig og prøvet at finde andre kilder, der hurtigt og fejlfrit kan skaffe den oplysning, jeg står og mangler.
- Så bliver man sur, erkender også redaktør Jens Kristian Lorentsen fra Danmark.dk.
Danmark taget til nåde
Nedturen for danskernes hjemmeside nåede nulpunktet i april sidste år, hvor antallet af månedlige brugere faldt fra 35.000 til 25.000. Bag Danmark.dk har ligget to databaser (telefonbog og håndbog), men de er efter et EU-udbud erstattet med en ny samlet database, siden har fået nyt design og der er kommet nyt server-isenkram. Igen.
- I de tre år jeg har været direktør, har vi skiftet serverne ud fire gange, fortæller direktør i Statens Information, Simon Hansen.
Derfor blev Danmark.dk også taget til nåde igen, da jeg skulle skrive dette webportræt. Systematisk tog jeg en god gammeldags surftur rundt i menuerne og søgte lidt tilfældigt. Noget jeg ikke har givet mig af med, siden internet var nyt og spændende.
Det virker. Også selv om Danmark.dk under søgning på "Hillerød" kom frem med alt andet end selve kommunens hjemmeside, så er det altså et fremragende værktøj til at komme i nærheden af det offentlige med. Den går i hvert fald ikke længere ned, og man kan jo bare skrive "Hillerød Kommune", hvis det skal være på den måde.
Undertegnede regner sig selv som en hardcore internet-bruger, der målbevidst kaster sig over søgefeltet på ukendte hjemmesider, men det var interessant at (gen-)opdage de mange andre indgange til alt det "tørre" samfundsinformation. Klik dig ind på det, du vil vide, ud fra Livscirklen, der har delt informationerne ind efter menneskets liv fra vugge til grav. Eller slå op i den gamle Samfundsnøgle, der tidligere var et af de slidte opslagsværker på biblioteket. Eller begynd med at pege ud på Danmarkskortet, hvor du bor, hvis det er lokal information, du søger.
En tjener med mange herrer
Allerede som udgangspunkt var Danmark.dk en broget butik. Hensigten var at give den almindelige dansker en enkel indgang til den offentlige administration og erstatte de mange brochurer og pjecer på biblioteket, OBS-spottene i tv (Oplysning til Borgerne om Samfundet) og tidskrævende, distraherende og simple telefonforespørgsler til sagsbehandlere i kommuner, amter og statslige kontorer med elektronisk information. Men undervejs har det vist sig, at brugerne i lige så høj grad er professionelle i private virksomheder eller hos det offentlige selv.
- Vi har alle brugere lige fra den helt uvidende, der ikke aner, hvad han skal søge på og til den dybt professionelle. Det bliver en pærevælling. Dilemmaet er et ekstremt stort spektrum af brugere, og det afspejler sig også i den måde hjemmesiden er bygget op på, siger direktør i Statens Information, Simon Hansen. Han peger på, at den eneste måde at optimere hjemmesiden er at "personalisere" hjemmesiden, så den ved hvem, der søger og hvilke behov vedkommende har.
- Og det arbejder vi allerede på, siger Simon Hansen.
Danmark.dk først i verden
Hvis Danmark.dk fremover ved, i hvilken kommune den enkelte bruger bor, bliver det også muligt at flette fælles information med lokale data. I dag bliver hjemmesiden redigeret af en central redaktion under Statens Information, men det er en anden fremtidsvision at integrere de landsdækkende oplysninger med oplysninger fra den lokale kommune.
- Hvis du i fremtiden bor i Svendborg og søger på børnehave, så får du både vores statslige information og de lokale regler og muligheder fra Svendborg Kommune - i den samme tekst, forklarer Simon Hansen.
Derfor er Statens Information begyndt at standardisere de mange data i metasproget XML, så lokale og centrale tekster kan kombineres, uden det kan ses for brugeren.
- Vi er godt i gang, og det bliver spændende at se. Men det er ikke let. Det er ikke prøvet før i verden, forklarer direktør i Statens Information, Simon Hansen.
Billedtekst: - Vi er godt i gang med at flette centrale oplysninger med kommunale data. Men det er ikke nemt. Det er ikke prøvet før i verden, siger direktør i Statens Information, Simon Hansen.
Foto: Torben Klint
Boks: 1,8 millioner danskere har nøglen
I slutningen af 1997 åbnede Statens Information for første gang for elektronisk information til borgerne med hjemmesiden www.danmark.dk. Sidste år steg antallet til 1,8 millioner brugere om året. Det er en stigning på 18 procent i forhold til år 2000.
Hver fjerde bruger arbejder selv i det offentlige og søger i embeds medfør efter andre personer, institutioner eller dokumenter hos det offentlige. 25 procent af brugerne kommer fra det private erhvervsliv og den sidste halvdel af surferne på Danmark.dk er studerende, journalister, forbrugere eller bare ganske almindelige danskere, der har brug for at finde vej i den offentlige administration.>
