Mercedes næsten til tiden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. februar 2002.


Udover en budgetforhøjelse på 30 millioner kroner og den almindelige forsinkelse af testfasen på et lille halvt år, går det planmæssigt med
at udvikle elektronisk patientjournal (EPJ) på århusiansk. Systemet er
i drift på alle hundrede
sygehusafdelinger om to år.

Man tager samtlige sygehuse i et af Danmarks største amter. Fravælger skråsikkert de store kendte EPJ-leverandører. Udtænker sin egen datamodel og udvikler i samarbejde med læger og sygeplejersker sine helt egne forestillinger om, hvad systemet skal kunne. Afviser at udbyde en hovedentreprise og tager selv ansvaret for byggestyringen. Vælger med vilje fem forskellige leverandører til at komme med hver deres byggesten. Til sidst tilsætter man bare 100 millioner kroner og lader det simre i et par år eller tre.
- Om to år fra nu er vi færdige over hele linien, og selvfølgelig er vi klar til tiden. Hvad vil du have, jeg skal sige, siger informatikchef i Århus Amt, Mogens Engsig-Karup, med et skævt smil i det grå skæg.
Han ved godt, at det er en risikabel affære at udvikle IT fra bunden. Og selvom vi sidder i ikke-ryger kantinen på Amtssygehuset i Århus, leder hverken øjne eller hænder på den lille solide mand efter piben og rygetasken på bordet.
Vellykket demo
Det går også nogenlunde. Kort før jul fik han bevilget 30 millioner kroner mere, så budgettet nu runder 130 millioner kroner. Dertil kommer hardware på de enkelte sygehuse, drift og uddannelse af 12.000 medarbejdere.
Men selv om testen af de enkelte moduler er annuleret til fordel for en samlet test efter sommerferien - og dermed koncentrerer projektet uden at forsinke udrulningen - skrider det frem.
Den grundlæggende funktion er på plads, integrationsmotoren, der skal styre datastrømmen fra den underlæggende database op til de enkelte moduler - og mellem de enkelte moduler. Flere af modulerne er også programmeret færdig i første version.
Og allerede i november blev konstruktionen, proof-of-concept, demonstreret for 300 politikere, læger, sygeplejersker og systemfolk.
Århus kører ikke i Skoda
- Jeg havde på forhånd afvist Powerpoint-præsentationer og den slags. Det var den rigtige vare, de så. Og det gik godt, fortæller Mogens Engsig-
Karup. Alligevel er de ambitiøse planer forsinket. Årsagen er klassisk: Undervejs er der kommet nye funktioner til, og selve integrationsmodulet er blevet udvidet til at kunne håndtere et dataelement mere end planlagt.
- Det er i hvert fald ikke en Skoda, vi er ved at udvikle. Måske nærmere en Mercedes. Men det, vi diskuterer nu, er ekstraudstyr som aircondition og elruder, forklarer Mogens Engsig-Karup. Han understreger, at det er et udviklingsprojekt, og man kan ikke skrive en 5.000 sider tung kravspecifikation i forvejen og så kode derudaf.
- Argumentet er jo som altid: For de sidste fem procent af økonomien, får vi 50 procent af funktionaliteten, siger informatikchefen.
Hardwaren til de centrale servere forventes at være på plads den første april. Og nej, heller ikke den funktion er outsourcet. Amtet vil selv drive driften af sin EPJ fra lokaler på Skejby Sygehus.

Boks: EPJ på århusiansk
Det århusianske EPJ-projekt bygger på sin egen model, kaldet domæne-objekt-modellen (eller bare Århus-modellen).
Platformen bevarer data fra det klassiske Grønne System (ældre tegnbaseret patientadministrationssystem fra Kommunedata) og integrerer med de eksisterende specielle sygehussystemer til for eksempel røntgen og laboratorie- og blodbanksystemer ved hjælp af en Tibco message broker.
Nye data lægges i en Oracle database. Integrationsmodulet er udviklet af Systematic i samarbejde med Ementor (tidligere Ernst og Young).
Selve systemet består af fem moduler, der er udviklet i Java II Enterprise. Det skal ikke køre i en standard webbrowser, men i en lille klient-applikation, der hurtigt kan downloades til en pc.
Forskellige leverandører udvikler de enkelte moduler:
¥ Notatmodul til patientens grundoplysninger og tekstdelen af patientjournalen. WM-data, forsinket cirka tre måneder.
¥ Rekvisition/svar til bestilling af og svar på undersøgelser og prøver. Systematic, forsinket cirka to måneder.
¥ Medicinmodul til ordinering, kontrol og udlevering af medicin. Integration til hospitalets apoteksystem med fælles lagerstyring. Systematic, forsinket cirka to måneder.
¥ Booking af senge, operationsstuer med mere. Cap Gemini, uden forsinkelse.
¥ Billedmodul til visning og styring af billeder og undersøgelsesresultater. B-data, uden forsinkelse.
www.epj.aaa.dk




IT-JOB

Dynamicweb Software A/S

Solution Architect

Netcompany A/S

Test Specialist

LB Forsikring

Salesforce udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere