Fed flad fra Dell

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.


Dells nye 20" TFT-skærm har ikke bare alle de nødvendige funktioner og tilslutninger - den er også både usædvanlig lækker og usædvanlig billig.

Jeg tror næppe, at jeg har testet et stykke pc-tilbehør, som jeg har været så ked af at skulle aflevere igen. Så kort kan det vist udtrykkes.
Først blev Dells 20" TFT-skærm sat op som erstatning for min normale 17"-skærm. Forskellen var enorm. Billedet stod knivskarpt, uanset om man valgte 1600x1200, som skærmen er født til, eller en anden opløsning. Når man skifter opløsning, justerer skærmen sig automatisk ind på nogle få sekunder, og så skal man ikke tænke mere på det.
Jeg brugte den almindelige VGA-indgang, men har man et grafikkort, der understøtter det, sidder der også en DVI-indgang på skærmen. DVI har den fordel, at signalet ikke skal konverteres fra digital til analog og tilbage til digital, som man gør, når man bruger VGA-indgangen. Det betyder bedre billedkvalitet og muliggør længere skærmkabler.
Videoindgang og
fjernsynserstatning
Men Dell er ikke stoppet her - på skærmen sidder også video-indgange i både composite- og SVHS-varianterne. De gør det muligt at slutte skærmen til for eksempel en videomaskine.
Det skulle prøves, så jeg slæbte skærmen med hjem, fjernede mit skrummel af et 29"-fjernsyn og satte den lille lækre fladskærm op i stedet. Tv-signalet kom fra videoen, og jeg brugte således videofjernbetjeningen til at skifte kanal. Lyd er der ikke noget af på Dell-skærmen, så den blev i stedet kørt igennem stereoanlægget.
Også her var billedet utroligt godt. Skærmen havde ingen problemer med at følge med selv hurtige action-scener. Og betragtningsvinklen er så god, at man uden problemer kunne sidde rundt om skærmen i sofaen. Min eneste anke er, at når man skifter programmer, tager det nogle gange skærmen nogle sekunder at "finde" billedet igen. Den er altså ikke ideel til den helt store zappe-tur.
Nu har en 20"-fladskærm jo ikke helt den samme billedstørrelse som et 29" fjernsyn, men i min stue virkede det helt fint. I en større stue havde den lille skærm muligvis været et problem, men her skal man også huske på, at en 20" fladskærm faktisk har et 20"-billede i modsætning til en almindelig skærm, hvor man måler plastikkanten med. En 20"-fladskærm svarer altså nærmere til en 22" eller 23" skærm.
Ingen roser udenÉ
Et enkelt irritationsmoment er der dog ved skærmen - midt på sidder en stor knap med Dells logo. Det er for så vidt også fint - ind til man trykker på den. Det viser sig nemlig ikke at være en knap, men et stykke plastik, der ikke har anden funktion end at vise Dells logo. Ikke smart at se på. Jeg savner også mulighed for at hænge den på væggen.
Jeg vil ha'
Men alt i alt er Dells 20" TFT-skærm intet mindre end et fund for pengene. Med både VGA, DVI og videoindgange kan den bruges til lidt af hvert, og betjeningen er både simpel og let at bruge. Og prisen er helt utrolig - 13.500 kroner med moms. Så jeg bliver nok nødt til at købe en selv. Men nu er spørgsmålet så bare, om den skal stå på skrivebordet eller i stuen. Måske skulle man bare købe to?

Billedtekst: Dells ny 20" fladskærm har både VGA, DVI og videoindgange og koster blot 13.500 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere