Nvidia lancerer ny grafikgeneration

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.


Billedtekst: Codecult er et af de firmaer, der benytter den nye teknologi i Nvidias grafikkort til at lave fotorealistiske spil.

Vanen tro bruger Nvidia starten af året til at lancere en ny generation af grafikchips. Men i år nøjes de ikke med high-end kunderne, men går efter hele markedet med otte forskellige chips.

I grafikkort-branchen er det ikke blomsterne, men Nvidia der beretter om det nærtforestående forår. Og hellere ikke i år har firmaet, der har solgt mere end 100 millioner grafikchips, skuffet - en ny generation er netop lanceret, og de første produkter er på vej på markedet.
Ikke overraskende har Nvidia valgt at fortsætte med det populære og veletablerede GeForce-navn til deres nye grafikchips. Men i modsætning til tidligere år er GeForce4 ikke blot en ny high-end chip, det er en hel familie af chips, der dækker alle segmenter af markedet. GeForce4 Ti 4600, 4400 og 4200 er rettet mod high-end markedet, typisk spillefolket, der bare skal have det nyeste og hurtigste. GeForce4 MX 460, 440 og 440 er beregnet til det brede publikum, og disse chips er langt fra så hurtige som Ti-serien. Endelig er der GeForce4 440 Go og 420 Go, der er beregnet til bærbare.
Titanium-serien
De egentlige nyheder finder vi i Titanium (Ti)-serien, der er Nvidias nye high-endchips. Hurtigst, og dyrest bliver kort med GeForce4 Ti 4600-chippen. Den kører 300 MHz og bruger op til 325 MHz 128 bit DDR-ram. Ti 4400 kører 275 MHz på både chip og ram, mens Ti 4200 kører 225/250 MHz. Alle tre understøtter op til 128 MB DDR-ram. Til sammenligning kører Nvidias nuværende topmodel, GeForce3 Ti500 240 MHz og bruger 250 MHz DDR-ram. Priserne på de tre GeForce4-modeller kommer til at ligge omkring 399, 299 og 199 dollar.
Fælles for de tre modeller er en række forbedringer i forhold til GeForce3-chippen.
De nye funktioner
Først og fremmest er der kommet en ekstra vertex shader, så der er to i alt. Det gør det muligt for spiludviklere at tilføje endnu flere specialeffekter uden at det koster i hastighed. Vertex shaderne blev første gang introduceret i GeForce3-chippen.
Så er der kommet forbedret antialiasing under navnet Accuview. Antialiasing gør det muligt at fjerne de skarpe kanter, der ofte præger 3D-grafik, og dermed give en kraftigt forbedret billedkvalitet. Men processen er meget ressourcekrævende og det er derfor begrænset, hvad man tidligere har kunnet bruge den til. Men ifølge test lavet af anandtech.com og tomshardware.com er den nye GeForce4 Ti-serie så hurtig, at man faktisk kan bruge antialiasing til noget fornuftigt.
En af de største flaskehalse i moderne grafikkort er hastigheden på ram'en. De enorme mængder billedinformation, der skal igennem ram'en, kræver nemlig en meget, meget hurtig ram. Og det giver problemer, selv om man bruger den hurtigste ram, man kan få fat i. Det problem forsøger grafikchip-producenterne at løse ved blandt andet at fjerne så meget unødig information som muligt fra billedstrømmen. Nvidia kalder sin løsning Lightspeed Memory Architecture (LMA) og den er blevet kraftigt forbedret i GeForce4.
Endelig er der som standard kommet understøttelse af to skærme med i chippen - det kalder Nvidia for nView.
Forskellen på GeForce4 og GeForce3 er dermed på papiret ikke specielt stor - i hvert fald ikke hvis man tænker på det meget store spring fra GeForce2 til 3. Med 63 millioner transistorer er GeForce4 da også kun 3 millioner transistorer større end GeForce3.
Men hastigheden af de nye chips er meget, meget høj, hvis man skal tro de spiltest anandtech.com og tomshardware.com har lavet.
Kort baseret på Ti-chippen forventes på markedet i løbet af en måneds tid.
Langsom GeForce4 MX
I modsætning til hvad man skulle tro, har GeForce4 MX faktisk ikke ret meget med GeForce4 Ti at gøre. MX-serien mangler fuldstændigt de shaders, der blev introduceret i GeForce3-chippen, og det gør en stor forskel i specielt nyere spil. I nogle tilfælde er hastigheden på under en trediedel af, hvad det hurtigste GeForce4 Titanium-kort kan præstere. I mange tilfælde vil et GeForce3-kort være en del hurtigere end GeForce4 MX-kortene. Det ligner lidt for meget et markedtingtrick.
Forskellen på de tre varianter af GeForce4 MX-kortet skal igen findes i clockfrekvenser på chip og ram. MX460 kører med en hastighed på 300/275 MHz på henholdsvis grafikprocessor og DDR-ram. For MX440 er hastighederne 270/200 MHz. MX420 bruger ikke engang DDR-ram, hvilket betyder, at det er en del langsommere end de andre og at det mere end noget andet minder om et GeForce2 MX-kort. Clockfrekvenserne er her 250/166 MHz.
Priserne er også lidt pudsige, det hurtigste MX-kort, 460, kommer til at koste 179 dollars - det er kun 20 dollars mindre end det noget mere kompetente GeForce4 Ti4200. Kort med de to langsommere chips kommer til at koste cirka 149 og 99 dollars.
MX-baserede kort skulle være i butikkerne i løbet af nogle uger.
Også til bærbare
Endelig er der de to GO-chips, der er beregnet til bærbare pc'er. De er bygget på den samme kerne som GeForce4 MX, der hidtil er gået under kodenavnet NV17, og deler derfor de samme funktioner.
Toshiba har allerede en bærbar med 440 Go-chippen på markedet, og flere vil utvivlsomt følge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere