Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. februar 2002.
Billedtekst: - Vi sælger tjenester til myndighederne og certifikater til kunderne, forklarer Sten Arvidson, Föreningssparbanken, om den svenske model, hvor bankerne skal tjene penge på at udstede certifikater med digital
signatur til borgerne.
Foto: Hans Juhl
I Danmark har regeringen opgivet at få
erhvervslivet til at give borgerne digital
signatur. Men i Sverige har seks banker skruet en forretningsmodel sammen,
og de første kunder kommer i løbet af i år.
I begyndelsen af firserne indgik de danske banker et samarbejde om Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) og dankortet. Det er nogenlunde efter samme model, at seks svenske banker nu er gået sammen om at sælge digitale signaturer til bankernes kunder - og derefter sælge kundernes digitale kommunikation til myndigheder og virksomheder.
Bankernes ID-tjänst hedder det svenske initiativ, hvor bankerne udnytter, at de i forvejen kender deres kunder så godt, at kunderne ikke behøver møde personligt op for at modtage en signatur til et certifikat. Ved at udnytte kundedatabasen, der rummer omkring to millioner svenskere, og ved at slå sig sammen vil bankerne skabe en forretning baseret på at sælge digital signatur til det offentlige.
Gratis i første omgang
- Vi har skabt en forretningsmodel, der skaber incitament for alle aktører, så vi kan bygge et marked i begge ender, forklarer projektleder Sten Arvidson, der er seniorrådgiver i Föreningssparbanken.
I første omgang er certifikaterne gratis for kunderne, men senere bliver prisen formodentlig omkring en flad halvtredser om året, hvor hver bank selv sætter deres egen pris. Men bankerne skal primært tjene penge ved at sælge digitale transaktioner til de offentlige myndigheder. For hver gang en borger henvender sig digitalt til en offentlig myndighed ved hjælp af bankernes digitale signatur, tjener banken omkring fem svenske kroner.
- Hver enkelt bank kan indgå aftaler med myndigheder, kommuner og private firmaer. De er så gældende for alle de deltagende banker. Föreningssparbanken og Handelsbanken har allerede tegnet aftale med Statskontoret, og her ligger prisen på knap fem kroner, siger Sten Arvidson med henvisning til den svenske centraladministration.
Man kan kalde det et omvendt digitalt frimærke, hvor modtageren betaler portoen - det vil sige, myndighederne betaler bankerne for den besparelse, de opnår, ved at borgerne kommunikerer sikkert og digitalt med bankernes certifikater.
Betaler digitalt frimærke
- Vi sælger tjenester til myndighederne og certifikater til kunderne, forklarer Sten Arvidson.
Hver enkelt bank er nøglecenter, selv om bankerne udsteder den samme type certifikater. Men bankerne har også stiftet en fælles certifikatfabrik, der skal stå for det tekniske og praktiske. IBM har leveret softwaren til certifikaterne. I første omgang er der tale om et softwarecertifikat, først senere er der planer om det mere sikre chipkort. Bankernes forskellige homebanking-systemer er netop ved at blive lavet om, så kunderne direkte kan bestille digital signatur, når de har logget sig på deres konto. Naturligvis vil flere af bankerne konvertere deres homebanking-systemer til at kunne bruge den digitale signatur, så kunderne ikke skal huske mere end en adgangskode.
- Men i mange år fremover vil vi have parallelle løsninger på vores netbank, vurderer Sten Arvidson.
Foruden Föreningssparbanken, deltager Skandia Banken, Handelsbanken, SEB, Ikano Banken og Östgöta Enskilda Bank (ejet af Danske Bank) i bankernes ID-Tjänst.
Danmark ikke med
De seks banker håber, at også Nordea (i Danmark tidligere Unibank) vil deltage, og dermed skyde endnu en million potentielle kunder i puljen. I Danmark er der ikke udsigt til, at bankerne vil give danskerne digital signatur - heller ikke Nordea.
- Det er et rent svensk initiativ. Jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige måde. De har brugt mange penge på det, og der er endnu ingen succeshistorier med digital signatur, mange har brændt en masse penge af til ingen verdens nytte, siger Jens Galatius, der er chef for netbank i Nordea i Danmark. Han overvejer selv en mere pragmatisk løsning, som der arbejdes på i Finland, hvor netbanken direkte bruges som log-on og gateway til andre, der har behov for sikker elektronisk kommunikation.
Herhjemme har regeringen netop udsat at indføre kvalificerede digitale signaturer, fordi det vil blive for dyrt at kræve personligt fremmøde.
I stedet vil regeringen tilbyde et såkaldt letvægtscertifikat med en lavere sikkerhed.
