.Net er klar

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. januar 2002.


Microsoft er klar med første generation af deres store internet-satsning - .Net er frigivet til udviklere og lanceres officielt midt i februar.

Microsoft er klar med første ben af deres store .Net-satsning. Udviklerværktøjet Visual Studio.Net, der skal gøre det muligt at lave programmer og websteder med .Net, er frigivet til udviklere. Samtidigt kan alle andre gratis hente .Net-kommandolinie-værktøjer og den nødvendige software til at afvikle .Net-programmer fra Microsofts hjemmeside.
De udviklere, der har set den nye Visual Studio.Net, er begejstret og specielt de nye muligheder for udvikling af web-applikationer med ASP.Net vækker jubel.
Palle Mathiasen, konsulent og underviser fra Teknologisk institut er blandt dem, der allerede har prøvet den endelig version af Visual Studio.Net:
- Jeg har en positiv oplevelse af Visual Studio.Net. Jeg synes, det er et ganske fortrinligt udviklingsmiljø, som jeg er ret sikker på, vil give en ret høj produktivitet, specielt på web-applikationer. Jeg tror, at det vil hive webudvikling op på et ordentlig niveau i kraft af, at man nu kan kode webapplikationer i C# og VB.NET.
Også Visual Basic og ASP-ekspert Michell Cronberg er begejstret:
- Både betaen og den endelige version af Visual Studio.Net virker ekstremt gennemarbejdet, både mulighederne og funktionerne er mange flere end tidligere. En af de største fordele ved .Net er den nye ASP.Net som vil give mulighed for en helt anden kvalitet af webapplikationer end vi har set tidligere. Det er ingen tvivl om at .Net vil have en stor indflydelse på udvikling af Windows-programmer i fremtiden og alle Windows-udviklere vil på et eller andet tidspunkt blive involveret i .Net-udvikling.
Prøv det selv
Vil man selv prøve kræfter med .Net, kan man på Microsofts hjemmeside selv hente dels et kommandolinie-udviklerkit (SDK), dels de filer, der kræves for at kunne afvikle .Net-programmer, det såkaldte Framework. Se msdn.microsoft.com under punktet .Net Framework SDK. Er man kun interesseret i selve frameworket, skal man have fat i Framework Redistributable i menuen til venstre.

Billedtekst: Microsoft er færdige med .Net og har frigivet udviklingsværktøjet Visual Studio.Net til udviklere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis