IT bliver dyrere end nyt Rigsarkiv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. januar 2002.


Det er for dyrt, langsomt og håbløst uoverskueligt at bruge IT i stedet for at bygge et nyt Rigsarkiv, som kulturministeren foreslog i sidste uge.

Prøv at stille pakker med papir på højkant ved siden af hinanden på Rådhuspladsen i København. Fortsæt ud af byen, ned ad Køge Bugt motorvejen, hen over Sjælland, over Storebæltsbroen og videre til Odense - og så 15 kilometer længere. En tætpakket række med dokumenter i forskellige formater og størrelser, hvor det ældste er tilbage fra 1000-tallet. En del af dem er temmelig skrøbelige. Tag så det første stykke papir og put det i en scanner..., så det næste og så det næste.
- Det koster 2,4 millarder kroner at overføre de 180 hyldekilometer arkivalier, vi har i Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, til elektroniske medier. Det regnede vi ud i 1995-96, forklarer IT-chef i Statens Arkiver, Birgit Hansen.
Billigere at bygge nyt
Hun peger på, at to tredjedele af den udgift er arbejdsløn, den sidste tredjedel er IT-isenkram og cd'er, så regnestykket er formentlig stadig gyldigt i dag, hvor lønnen er steget, mens IT er blevet billigere. Det nye Rigsarkiv i Ørestaden, der nu er opgivet, skulle koste 1,7 milliarder kroner. Så er det alligevel meget billigere, hurtigere og nemmere at bygge et arkitekttegnet prestigebyggeri på Amager, end at lade elektronik overtage opgaven, som Computerworld citerede kulturministeren for at ville i sidste uge.
Men Statens Arkiver er alligevel begejstrede for Brian Mikkelsens IT-visioner.
- Det er et positivt signal, at ministeren vil satse på IT til den opgave. Fem procent af samtlige 300 hyldekilometer i alle statens arkiver bliver hyppigt brugt, så dem vil vi meget gerne have scannet. Det er kirkebøger, folketællinger og lægdsruller, forklarer Birgit Hansen.
De 300 hyldekilometer omfatter foruden Rigsarkivet de fire landsarkiver og erhvervsarkivet.
Statens Arkiver arbejder på at udvikle en samlet database over indholdet af alle arkiverne, der skal lægges ud på internet.
Efter den model kan forskere måske i fremtiden bestille pr. e-mail, og så bliver bestillingen scannet og lagt på nettet.
Kulturminister Brian Mikkelsen beslutter til marts, hvad han vil gøre i stedet for det annulerede byggeri i Ørestaden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere