9 gode råd: Undgå støv og snavs i dit kamera

Digitale kameraer går som varmt brød. Men selvom de er holdbare, så kræver de en smule kærlighed og pleje for at holde længst muligt. Vi har fået en ekspert på banen med ni gode råd til kamerapleje. Se her hvordan dit kamera holder længere.

Mange kameraer ender deres dage ridsede, fugtige eller støvede. Men sådan behøver det ikke at være.

Pcworld.dk besøgte for nyligt Visual Service i Valby for at få gode råd til pleje og rens af digitale spejlreflekskameraer af kamera-ekspert Jakob Prasz. Læs den historie her.

Men når man, som Jakob Prasz, hver dag sidder bøjet over resultatet af andres uheldige oplevelser i kameraform, så samler man værdifulde tricks op. Vi har derfor samlet ni gode råd direke fra eksperten selv.

Tommelfingerreglen er dog, at du ikke skal være dybt bekymret. De fleste kameraer, selv de billige, kan holde til en del. Så længe man opfører sig fornuftigt vel at mærke.

Det kan du selv gøre

• Tager du objektivet af, skal du så vidt muligt holde kameraet nedad og huske at slukke for det, inden du begynder. Slukke-delen skyldes, at der vil være lidt spænding på sensoren i et tændt kameraet, så den suger lidt mere støv.

• Lad være med at skifte objektiver i støvede miljøer som på en strand, i en ørken eller en høstak.

• Inden du sætter et nyt objektiv på, så fjern eventuelt støv. Støv fra objektivet er den mest direkte vej til kameraets indre.

• Du kan sagtens bruge en almindelig brilleklud til at rense dine objektiver, da coatingen på glassets overflade er ret hård. Lad være med at bruge noget som fnulrer, som for eksempel et håndklæde eller et viskestykke. Samtidig skal der ikke kunne gemme sig sand eller urenheder i kluden, som kan få den til at virke som sandpapir. Er der meget fedtet, kan en smule brillerens også gå an.

• Start med at købe en ordentlig fototaske til at have udstyret i. Den beskytter mod både fald, slag og støv. Det kan betale sig i længden.

• Hold dit udstyr tørt og ved konstant temperatur. Bliver et objektiv fugtigt, så er der risiko for, at der går svamp inden i objektivet. Svampen æder coatingen på glasset og ødelægger objektivet. Det er dyrt at reparere, fordi det breder sig og er svært at få helt ud. Løsningen er at holde udstyret tørt. Du må for eksempel ikke lade det ligge i bilen om natten, hvor der dannes kondens. Skal du på rejse til et fugtigt sted så medbring for eksempel små siliciumposer og opbevar kameraet sammen med dem, når det ikke bruges. De suger fugten i tasken og er med til beskytte kamera og objektiver.

Når uheldet er ude

• Taber du dit kamera i saltvand og bliver det helt gennemblødt, så er næsten alt håb ude. Så husk at sætte bæreremmen om nakken, når du er på havet.

• Taber du kameraet i ferskvand, er der større chancer for at redde det, men det er forholdsvis dyrt. Taler vi de billigere kameramodeller, så er rådet, at man overvejer en ny model.

• En del brugere sender deres objektiv ind til service, fordi de tror, at pletterne kommer herfra. Det er dog kun i få tilfælde, at det kommer fra objektivet, hvor snavs ofte blot betyder et lille lystab. Pletter på billedet betyder næsten altid, at det er chippen, som er støvet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere