Hands-on test af digital signatur

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. januar 2002.


På ti postkontorer kan man i dag købe en digital signatur. Computerworld bad to kommunale embedsmænd med IT-erfaring om at installere KMD's bud på en digital signatur.

Ringsted: Med IT-afdelingens hjælp
Afdelingsleder for Borgerservice og IT i Ringsted Kommune er garvet testbruger af digital signatur. Han var allerede med i kommunens pilotforsøg med chipkort for et par år siden. Også dengang var det Kommunedata (KMD), der stod bag teknikken.
- Jeg begyndte straks med at printe de to vejledninger ud. Det er et "must". Man skal virkelig være langhåret, hvis man bare går i krig, siger han og peger på, at i sammenligning med pilotforsøgets vejledning, der havde omfang som en "instruktionsbog til atomkraftværk", er de to gange 14 sider at sammenligne med håndbogen til en "almindelig husholdningsbil."
- Og det er jo ikke afskrækkende, vurderer han.
Alligevel måtte afdelingslederen for borgerservice og IT et par gange ringe undervejs til kommunens IT-mand for at få hjælp til installationen af det digitale certifikat.
- Der er jo ingen tekniske problemer i at installere home banking, men det er der i det her, siger Per Prehn. Han peger på, at opsætningen af mail-klient og browser burde udleveres på posthuset på en cd sammen med den digitale signatur.
Men det lykkedes alligevel Per Prehn at få installeret sit livs anden digitale signatur, men den første signerede mail blev erklæret for "upålidelig", da den nåede frem til en kollega.
- Det gik fint, da jeg forinden sendte til mig selv. Men kollegaen skulle først hente rodcertifikatet, før min mail kunne bekræftes som pålidelig, fortæller Per Prehn.

Frederikshavn: Det gik bare ikke
Som central figur i Frederikshavn Kommunes digitaliseringsprojekter under Det digitale Nordjylland er servicechef Egon Pedersen en hærdet IT-bruger. Alligevel lykkedes det ham ikke efter flere forsøg at bestille den digitale signatur på Kommunedatas hjemmeside (www.kmd-ca.dk).
- Den kunne ikke registrere mig. Jeg kom halvvejs, og så ville den ikke længere, fortæller Egon Pedersen, der derfor aldrig nåede så langt, at han kunne gå på posthuset for at hente certifikatet.
Selv om servicechefen på Computerworlds anbefaling forsøgte i flere omgange, måtte han til sidst opgive. Han forsøgte fra sin arbejdsplads på rådhuset, men han ved ikke, om han er kommet i karambolage med kommunens firewall eller lignende.
- Jeg har ikke nogen anelse om, hvorfor det gik galt, siger Egon Pedersen opgivende. clat

Boks: Lovgivning tilpasses digital signatur
Ingen ved præcist, hvordan digital signatur gælder i en retssal. Alligevel forventer alle, at vi om få år har erstattet papir og underskrifter med e-mails og digital signatur.
Derfor har regeringen netop udarbejdet en strategi, der skal kigge på lovgivningen for at se, om der er forhindringer i at bruge digital signatur. Regeringen forventer at være klar med de nødvendige administrative ændringer til sommer.
Ifølge kontorchef Henrik Øe fra Justitsministeriet, mangler vi praktiske erfaringer med digital signatur, og det er derfor svært på forhånd at vurdere de juridiske aspekter ved e-handel, e-mails til det offentlige og aftaler med digital signatur.
- Det letter på opgaven, at vi nu ved, hvilken digital signatur ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling arbejder på, siger Henrik Øe.
Justitsministeriet har arbejdet på opgaven i tre et halvt år, og i februar sidste år udkom den første delbetænkning. Det er problemerne i første del, som Justitsministeriet nu har en strategi for at løse.
Anden delbetænkning skal omhandle de civilretslige aspekter ved digital signatur, og ingen ved, hvornår den del af sagen er klar. clat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere