Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
For Microsoft vil 2001 gå over i historien som et af firmaets
travleste år. Blandt en utrolig bunke produktlanceringer på
nye og gamle markeder, sloges softwaregiganten med sikkerhedsproblemer i sine internet-produkter.
For Microsoft var 2001 formentlig et af de vigtigste år i firmaets historie. Året var præget af både store satsninger på nye markedsområder og store lanceringer på de gamle. Men af et rekordstort antal vira, der levede af sikkerhedshuller i Microsofts software.
På operativsystemfronten var Windows XP-lanceringen i oktober kulminationen på flere års arbejde, at samle Windows NT/2000- og Windows 9x/ME-platformene. Microsoft kalder selv Windows XP for deres vigtigste operativsystem siden Windows 95, og man er tilbøjelig til at give dem ret, i hvert fald for de private brugere. Til dem tilbyder Windows XP ikke blot et hav af nye funktioner, men også den stabilitet, de så længe har sukket efter.
For de professionelle brugere er Windows XP blot anden udgave af Windows 2000, men der er dog også nye funktioner at finde, specielt for systemadministratorerne.
Microsoft mod Sony
2001 blev også året, hvor Microsoft endeligt smed pc-lænkerne fra sig og begav sig ind på spillekonsol-markedet med deres Xbox. Et marked som
Sony i mange år har domineret med deres PlayStation-serie. Analytikere forventer da hellere ikke, at Microsoft vil tjene penge på satsningen før tidligst om nogle år, men de har på den anden side råd til at vente.
De første smugkig på Xbox'en afslørede en rigtigt spændende konsol, men som så ofte før, vil succesen ikke afhænge af hardwaren, men af de spil, der lanceres til den. Mere interessant er det måske, at Xbox kun lader til at være den første i en række af nye konsoller.
I juni måned kunne Computerworld således afsløre, at Microsoft er i gang med at lave en Ebox, der skal bruges til interaktivt tv.
Den måske mest omtalt Microsoft-nyhed i år 2001 ser de fleste formentlig ikke før 2002. .Net har der stået overalt, hvor Microsoft kom, og selv om noget tyder på, at den endelige version faktisk når ud til udviklerne i 2001, vil det være 2002, der for alvor bliver .Net-år.
Med .Net-platformen håber Microsoft nemlig at udviske skellet mellem programmer til Windows og hjemmesider til internettet. Udviklere skal kunne bruge den samme forretningslogik til både Windows- og internet-baserede produkter, og dermed vil Microsoft gøre det lettere ikke kun at lave hjemmesider, som vi kender dem i dag, men også lave en række nye tjenester, herunder de meget omtalte webtjenester.
Tillid og penge
Med .Net begynder Microsoft desuden en strategi, de kalder software-som-tjeneste, hvor indtægterne ikke kun skal komme fra salget af programmet i kulørte kasser. Første skridt i den nye pengemaskine kalder de .Net my services.
Det pudsige navn dækker over en række tjenester, der skal gøre det muligt for brugere at surfe og handle på internettet uden hele tiden atskulle indtaste passwords og kreditkort-numre. Også dokumenter, adresser og kalenderinformation skal man kunne gemme i Èn stor database.
I princippet en god ide, men det kræver, at hjemmeside-ejere vil betale Microsoft en pæn sum penge for hjælpen, og at brugerne tør betro deres hemmeligheder til Microsoft, der også brugte 2001 til at blive kendt for en utrolig mangel på sikkerhed i deres internet-produkter.
Vira og tennisspillere
Forskellige sikkerhedshuller i Microsofts Office- og Internet Information Services-produkter gav nemlig vira med navne som Anne Kournikova og Code Red næsten frit spil og kostede IT-samfundet et ukendt antal milliarder kroner.
Efter at både Code Red og Nimda-viraene havde raseret millioner af servere, fik Gartner Group også nok og anbefalede firmaer at se sig om efter alternativer til Microsofts internet-produkter.
Senest har en programmør vist, at han kunne udnytte et sikkerhedshul Microsofts Passport-service til at få adgang til kreditkort-numre og kontakt-informationer. Hullet er lukket, men programmøren Marc Slemko er overbevist om, at der er flere.
Billedtekst: Microsofts første spillekonsol, Xbox'en, var et af de
vigtigste produkter fra
softwaregiganten i 2001.
