Weiss stoppede svingdøren

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.


Med to år og fire måneder har Birte Weiss (S) siddet længst på forskningsminister-taburetten. En plads, der
endda fik tilføjet IT i navnet undervejs. Ro og professionalisme er opfattelsen af hendes betydning for dansk IT - selv om organisationerne ikke var lige
begejstret for Birte Weiss' holdninger.

Tegning: Lene Sekjær

Da Birte Weiss (S) den 12. juli 1999 indtog Forskningsministeriet i Bredgade, var ministeriet allerede i folkemunde døbt Svingdørsministeriet, fordi hendes forgængere typisk holdt sig et år eller mindre på taburetten.
Men selv om den garvede politiker ikke havde noget forkendskab til hverken IT eller forskning, viste hun sig at være en solid ambassadør for sine nye ansvarsområder. Først og fremmest på grund af hendes solide politiske tæft og gode opbakning fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen og resten af regeringen.
- Hun har været den mest professionelle politiker, der har siddet i den stol. Hun lod sig ikke spise af med hvad som helst af sine embedsmænd, siger direktør for ITEK, Tom Togsverd.
Han peger på, at ministeriet førhen var kendetegnet af "letbenede kampagner", men under Weiss kom der realpolitik på bordet.
En holdning, som denne avis deler. I en leder skrev chefredaktør Finn Morsing:
"Det var en lise, da den drevne Birte Weiss kom til efter tavse Jan Trøjborg. Weiss har passet jobbet, holdt stolen varm og dirigeret administrationen, med ægte indlysende engagement og hjerte for IT-samfundet".
I Weiss' regeringstid er store IT-opgaver flyttet ud af ministeriet, som for eksempel digital forvaltning, der er flyttet over i Finansministeriet.
- Det kan være storsind, fordi hun er meget erfaren. Det, der tæller, er, om IT har flyttet sig i perioden, og det må man sige, at det har, siger direktør for IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø.
Vi fik med fluesmækkeren
Også Dansk Dataforening har været begejstret for Birte Weiss.
- Vi har haft stort udbytte af en erfaren politiker. Hun evner at lytte og sætte sig ind i stoffet, siger formand Per Buchwaldt. Alligevel ærgrer han sig over, at hendes fingeraftryk var svage, når der skulle sættes penge af til IT.
- Man kunne ønske sig mere gennemslagskraft. Hun har haft flere ambitioner end resten af regeringen. Man kan undre sig over, at statsministeren ikke har bakket mere op om sine egne visioner, siger Per Buchwaldt.
Og på trods af lydhørhed måtte lobbyisterne også erkende, at den drevne politiker ikke var nem at manipulere med.
- Hun var svær at flytte. For eksempel i spørgsmålet om tredje generations mobilnet (UMTS-auktionerne, red.). Der fik vi med fluesmækkeren, siger Tom Togsverd. Han peger dog på, at hun lod sig overbevise om, at bredbånd er vigtigt.
Birte Weiss fyldte 60 år i sommer og har netop fejret 25 år i Folketinget. Hun trækker sig helt ud af politik og vender tilbage til jobbet som journalist. Den første december begyndte hun som kommentator på Weekendavisen.
- Jeg har været her i ministeriet med stor glæde. Det har jeg vist ikke engang lagt skjul på, siger Birte Weiss med det karakteriske store smil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere