Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
Siden det blev lovligt at tage digitale kopier i sommeren 2001 har en
gruppe embedsmænd forsøgt at finde nye afgifter, der kan give
kunstnerne kompensation for tabte indtægter. Forgæves.
Tegning: Lene Sekjær
Det er måske labyrinten uden udgang, som politikere sendte en gruppe sagesløse embedsmænd ind i, da de i januar bad den lille arbejdsgruppe om at finde nye måder at indkræve vederlag til kunstnerne på. Mulighederne for - lovligt - at kopiere musik og med tiden også film til privat brug har resulteret i et styrtdyk i salget af musik-cd'er og videobånd - og deraf færre penge til musikere, billedkunstnere, forfattere og filminstruktører.
De tre jurister fra henholdsvis Skatteministeriet, Kulturministeriet og IT- og Forskningsministeriet skulle prøve at finde afgifter på nye medier eller IT-udstyr.
Men IT-branchen er chokeret ved udsigten til afgifter på isenkram, der bruges til alt andet end underholdning.
- Pengene skal selvfølgelig tjenes på brugernes forbrug af musik og film og ikke på medier. Det er et skråplan uden lige. Man kan jo forestille sig, at vi om lidt skal have afgift på telenettet, sagde direktør i IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø.
Rapport uden svar
I stedet pegede han på licens, mikrobetaling eller abonnementsordninger - teknologier som endnu ikke er på plads teknisk og organisatorisk.
Og det er præcis det dilemma, som de uskyldige jurister løber rundt i, mens de forsøger at finde en politisk brugbar løsning, der både kan tilfredsstille kunsterne, forbrugerne og IT-branchen. I oktober måtte de smide håndklædet i ringen og udgive rapporten - men uden svar.
- Rapporten viser, at arbejdsgruppen ikke kunne blive enig i en lang række vigtige spørgsmål, og at der var stor uenighed blandt sagens parter. Vi kan konstatere, at vi ikke kunne finde en fællesmængde, der var stor nok til en løsning, sagde afdelingschef Poul Bache fra Kulturministeriet.
Juristerne tager en tur mere
Så nu er opgaven udsat. Historien handler netop om den ene udsættelse efter den anden. Allerede sidste år blev afgiften på omkring fem kroner på blanke cd'er udsat første gang - i april endnu engang for til sidst at få effekt i sommer.
Og da Copydan, der på kunstnernes vegne har rettighederne til at opkræve vederlag, i eftersommeren indførte et vederlag på hukommelseskort, lød der et ramaskrig fra forbrugerne. Selv om kortene kan bruges til musik, bruges langt de fleste i digitale kameraer, og på den måde rammer man de forkerte.
Et argument, som den nystartede græsrodsbevægelse, Stopcopydan.dk, fremførte igen og igen. Helt galt blev det, da planerne om at indføre afgifter på cd-rom-brændere og den slags isenkram, der kan bruges til at overføre musik og billeder til de blanke medier, blev lanceret. En såkaldt apparaturafgift fik også IT-branchen på banen med skarp kritik.
Da de tre hårdtarbejdende jurister i oktober løb sur i den endeløse labyrint mellem modstridende - og legitime - interesser, nedsatte den fungerende kulturminister, Johannes Lebech et nyt udvalg. Denne gang med direkte deltagelse af de berørte aktører, IT-branchen og kunstnerne. Men også de tre føromtalte embedsmænd er inviteret med i det nye udvalg.
Så de løber formentlig stadig rundt i den samme labyrint - og der er stadig ingen udgang i sigte.
Billedtekst: Måske er der slet ikke
nogen løsning. I hvert
fald løb en gruppe
jurister grundigt sure i
forsøgene på at finde en
model, der kan give
kunstnerne kompensation for digital kopiering uden at lægge afgifter på IT-
udstyr, der bruges til
andet end at se film,
høre musik og se billeder på.
