Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. december 2001.
Det er i begyndelsen af det nye år, årets storfusion mellem Hewlett-Packard og Compaq bliver en realitet. I tidsrummet mellem januar og maj 2002 er det planlagt, at alle aktieejere - og myndighederne i USA og Europa - skal give fusionen den endelige godkendelse, og det store arbejde med at gennemføre sammenlægningen kan begynde.
Men nu begynder der at tegne sig dystre perspektiver for fusionen. Både David og Lucile Packard Foundation, der kontrollerer ti procent af aktiekapitalen i Hewlett-Packard, og William Hewlett, søn af en af grundlæggerne, siger klart nej til en fusion.
Uanset hvordan man end anskuer situationen, så er der nu skabt et fundamentalt problem, som stiller ejerkredsen og selskabets bestyrelse i et dilemma, der bør vække bekymring for selskabets kunder.
Hvis fusionen gennemføres, hvad alt stadig tyder på, så er det tydeligt, at væsentlige dele af ejerkredsen - og dermed bestyrelsen - er i opposition til selskabets daglige ledelse. At det tilmed er efterkommere af grundlæggerne, der protesterer, gør blot forholdet endnu mere anspændt. Derfor må det - på den ene eller den anden måde - komme til et brud mellem selskabet og ejerkredsen.
Hvis fusionen bliver aflyst, står Compaq med et eklatant forklaringsproblem over for firmaets kunder, for Compaq vil derefter synes uden en klar fremtidig strategi. Værre er det for Hewlett-Packard, for hvem det - endnu en gang - er mislykkedes at finde en vækst-partner.
Hewlett-Packards bestyrelse, direktion og globale ledelse vil ikke kunne overleve et fusions-nej, for alle har nu i fire måneder arbejdet dedikeret hen mod en sammenlægning. Desuden vil ejerkredsen komme til at fremstå yderst konservativ, og dets modvilje til udvikling af selskabet vil være meget tydelig. Det lokker ikke nye kunder til, og mismodet vil brede sig - både hos medarbejderne i Hewlett-Packard og hos kunderne.
Hewlett-Packards oprindelige dilemma, nemlig at selskabet ikke kan holde trit med IBM's strategi og markedsdominans, er nu afløst af et nyt dilemma: Selskabets ejere vil ikke have Compaq.
Den sag burde have været afklaret, inden aftalen blev offentliggjort, og fra at have haft en såkaldt win-win situation, kan Hewlett-Packard og Compaq risikere at ende som to tabere. Lad os håbe, det ikke ender sådan.
Citat: "Hewlett-Packards oprindelige dilemma, nemlig at selskabet ikke kan holde trit med IBM's strategi og markedsdominans, er nu afløst af et nyt dilemma: Selskabets ejere vil ikke have Compaq".
