Catalog-International i akut pengemangel

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. november 2001.


Op mod 80 medarbejdere hos Catalog blev sendt hjem i
sidste uge, og der er telefonsvarer på virksomhedens hovedkontor i midten af København. Virksomheden skal finde en løsning nu. Ellers bliver nøglen drejet om.

Virksomheden Catalog-International, der fremstiller e-handelsløsninger, mangler finanser for at kunne fortsætte forretningen. Alle medarbejdere er foreløbig sendt hjem uden at have fået udbetalt løn for oktober måned.
Det drejer sig om omkring 80 medarbejdere i Danmark og i udlandet, hvor virksomheden har kontorer i Sverige, England og Tyskland.
- Der er i øjeblikket ingen aktiviteter i selskabet, bekræfter bestyrelseformanden for Catalog-International Kent Hansen, direktør for Danish Venture Management.
I øjeblikket forsøger han og Catalogs direktør Morten Steen-Jørgensen at skrue en løsning for virksomheden sammen.
- Vi undersøger alle muligheder for at fortsætte selskabet, men der er intet, der er nemt i IT-branchen i dag, siger Kent Hansen.
Han understreger, at virksomheden har haft fat i alle dem, der kunne være relevante at tale med i forbindelse med en fortsættelse af Catalog. Der er dog endnu ingen afklaring på virksomhedens situation, og nu skal det til at gå hurtigt, hvis virksomheden skal reddes.
Ingen investeringer
i e-business
Catalog-International er ramt af den økonomiske krise, der har lagt sig som et tæppe over både IT-virksomheder og traditionelle virksomheder. Krisen har medført, at virksomhederne udskyder investeringerne i IT, blandt andet de e-business-systemer, som Catalog sælger.
Kent Hansen mener, der er meget lemminge-effekt over det, der sker i IT-branchen i øjeblikket, hvor alle pengene med et trylleslag er forsvundet, lige så hurtigt som de strømmede ind i branchen for lidt over et år siden.
Catalog blev stiftet i 1996 og har siden fået tilført kapital fra talrige investorer. I 1999 skød Japans største venture-selskab, Japco, 20 millioner kroner i selskabet.
Inden da havde franske Sofinova, Vertex fra Singapore og Danish Venture Finance også meldt sig som investorer.
Virksomhedens kommercielle bedrifter rakte til en placering som nummer 23 på årets Computerworlds top 100-liste over de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. Det vil sige, at allerede i årsregnskabet for 2000 kunne man læse, at væksten betød, at virksomheden indkasserede et underskud på næsten 60 millioner kroner, og siden er den dårlige økonomi fortsat.

Billedtekst: Catalogs direktør Morten Steen-Jørgensen forsøger at finde en løsning, der kan redde virksomheden. Foto: Torben Klint

Boks: Catalog International

Nøgletal
Omsætning seneste regnskabsår 29.100.000
Året før: 13.800.000
Resultat af primær drift -59.300.000
Resultat før skat -59.100.000
Året før: -32.500.000
Omsætningsvækst 110,9
Overskudsgrad -203,8
Primært resultat pr. ansat -0,81
Afkastningsgrad -255,6
Samlede aktiver 23.200.000

Placering i Computerworld Top 100
Placering top 250 209
Placering dygtigste 155
Placering blandt hurtigvokserne 23




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis