Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. november 2001.
FORBUD. De såkaldte cookies er i EU's søgelys, på trods af
kritik af at det vil genere brugerne mere end
reklamebureauerne.
Europa-Parlamentet stemte sidste tirsdag for et forslag fra Kommissionen, der skal sikre EU-borgernes privatliv, når de kommunikerer elektronisk. Forslaget indebærer blandt andet et forbud mod at udsende uønskede SMS-beskeder til brugerne. Det lykkedes derimod ikke at blive enige om et tilsvarende forbud mod spam via e-mail.
En del af forslaget handler om et forbud mod de såkaldte cookies. Når medlemmerne af Europa-Parlamentet bekymrer sig om cookies, skyldes det, at de kan bruges til at spore og kortlægge brugernes aktiviteter. Som cookies virker i dag, bliver brugeren ikke spurgt, om han eller hun ønsker at modtage en cookie. Det vil Europa-Parlamentet gerne have ændret, så det bliver lovpligtigt for webstederne at spørge brugerne, om de ønsker cookie'en. Samtidigt skal de informere om, hvad de bruger cookie'en til og hvor længe, den bliver liggende.
Reklamesmåkager
På internettet har reklamebranchen taget cookie-teknologien til sig og bruger den flittigt til at styre bannerreklamer, så den samme bruger kun bliver udsat for den samme reklame et begrænset antal gange.
- Uden cookies vil det svare til, at du på TV2 ville se den samme Bamseline-reklame 20 gange i træk, siger marketingchef Martin Thorborg fra Jubii A/S.
Jacob Lachmann, direktør i annonce-netværket Ad Pepper Media, mener, at det vil genere brugerne mere end reklamebureauerne, selvom det vil gå ud over nogle typer af kampagner.
- Hvis man i EU er bange for, at vi skal tracke forbrugernes adfærd, så er forslaget i orden. Men tracking kræver et andet system end det, annoncenetværkene bruger, siger han.
E-handel afhængig af cookies
Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget med de ændringer, der blev vedtaget i sidste uge, kan det få betydning for e-handelsvirksomheder. Hvis virksomhedens Customer Relationship Management-system bygger på, at brugeren skal genkendes med cookies, som det for eksempel er tilfældet hos Amazon.com, kan det betyde en større ændring i systemet, hvis man skal til at spørge brugeren om tilladelse, hver gang man vil lægge en cookie.
Hos Jubii er man bestemt ikke begejstret ved tanken om, at EU vil regulere brugen af cookies:
- Man skal ikke forbyde et værktøj. Man forbyder jo ikke en hammer, fordi der er Èn, der slår en anden ihjel med Èn. Jeg synes, deres krumme agurker, og hvad de ellers har fundet på, er vand i forhold til det her. Brugerne ville kaste op i lårtykke stråler, hvis cookies forsvandt, siger Martin Thorborg.
Boks: Digitale garderobemærker
En cookie er et lille stykke information, der bliver gemt som kodet tekst på brugerens pc, når han besøger et web-sted. Det fungerer på mange måder ligesom et garderobemærke, der kan identificere brugeren, når han benytter sig af en tjeneste på internettet. Mange web-steder bruger derfor cookies, fordi det er den letteste måde at genkende en bruger.
Cookies er en del af HTTP-protokollen og bruges til at gemme oplysninger, der er unikke for kommunikationen mellem netop denne bruger og web-stedet.
Eksempelvis fungerer de fleste indkøbskurve i e-handelsbutikker med cookies. Hver enkelt vare gemmes i cookien, der først slettes, når handlen er gennemført eller annulleret.
Cookies bliver også brugt til at gemme brugerens foretrukne indstillinger på et web-sted, ligesom for eksempel Computerworld Online bruger dem til at holde styr på, at brugeren kun ser bestemte reklamer et begrænset antal gange.
Under normale omstændigheder kan en cookie kun åbnes og læses af den webserver, der har udleveret cookie'en. sandal
Billedtekst: Uden cookies vil det svare til, at du på TV2 ville se den samme Bamseline-reklame 20 gange i træk, siger marketingchef Martin Thorborg fra Jubii A/S.
Foto: Torben Klint
