Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. november 2001.
Når dagen rinder på hæld, har Danmark fået en ny regering. Uanset hvilken Rasmussen, der kommer til at sidde for bordenden, så står det klart, at IT-Danmark reelt befinder sig så langt nede på agendaen hos begge, at IT- og Forskningsministeriet lige så godt kan nedlægges.
Dansk Dataforening har udfærdiget en god undersøgelse, hvor over 700 folketingsskandidater er blivet spurgt om deres holdninger til et IT-ministerium, og 66 procent siger ja til, at ministeriet er bedst til fremover at varetage IT-opgaverne.
Desværre må det konstateres, at ministeriet ikke hidtil har skabt bemærkelsesværdige resultater til gavn for borgerne, men det har da virket beskæftigelsesfremmende med de yderligere offentlige arbejdspladser, der er blevet skabt på den dyre adresse i Bredgade.
IT-fremtiden i Danmark handler udelukkende om de grundlæggende erhvervs- og udviklingsvilkår, og ikke om, hvorvidt vi har et IT- og Forskningsministerium eller ej. Ministeriet er - sammen med de andre ministerier - i mange sammenhænge Èt stort beskyttet værksted, der holder liv i bureaukrater, procedurer, forordninger og skriver tommetykke strategiplaner, der kommer til at samle støv.
Det kommer tydeligst til udtryk i de allerede nedskrevne IT-drømme, den nuværende regering har udfærdiget. Planerne er der, men længere kommer vi aldrig. De succes-virksomheder, der heldigvis er blevet skabt i Danmark i de senere år, er ikke opstået som følge af offentlige initiativer. De er opstået på trods.
Borgerne, som ministerierne og hele det offentlige system er sat til at hjælpe, burde dels opleve en realistisk og brugbar IT-strategi fra det offentlige, dels opleve, at IT'en er med til at forbedre samfundet. Men desværre bliver hver eneste krone, IT'en sparer ved forbedrede sagsgange i systemet, brugt til flere nye offentlige arbejdspladser.
I private virksomheder bruges IT'en som et konkurrenceparameter. Et værktøj til forbedring af produktionen. Og hvad der er sparet, er tjent. Men i det offentlige er filosofien, at hvad IT'en sparer, bruger vi på noget andet, nemlig borgerservice, ældrepleje eller andre gode formål.
Derved er vi ved sagens kerne. At der trods planer og visioner ikke er nogen, der har sat sig ned og udfærdiget en plan for, hvor mange offentlige arbejdspladser der kan nedlægges takket være IT, og hvor store offentlige besparelser fornuftig brug af IT kan bibringe landet. Pengene kunne så passende bruges til skattelettelser, for det er jo borgerne, der har tjent pengene.
Citat: "De succes-virksomheder, der heldigvis er blevet skabt i Danmark i de senere år, er ikke opstået som følge af offentlige initiativer. De er opstået på trods".
