Gates: Tablet-pc overhaler almindelig pc om tre år

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. november 2001.


I fjor annoncerede Bill Gates Microsofts visioner om en tablet-pc. I går mandag havde han softwaren klar, og om et år er den ny tids pc - den håndholdte, trådløse pen-baserede pc - helt færdig. Og om blot tre år vil der blive solgt flere tablet-pc'er end stationære maskiner.

Comdex: Krise eller ej - de nye IT-produkter er ikke til at holde tilbage. Det er essensen af den åbningstale, Bill Gates holdt mandag morgen dansk tid, da han åbnede Comdex Fall 2001 i Las Vegas.
- Der er en krise. Det må man ærligt talt kalde det, når den samlede industrivækst i år ender med en stigning på 1,1 procent. Det har været det sværeste år i årtier. Derfor er jeg spændt på det nye år. For selvom der er hændt mange triste begivenheder for vor industri - og vort land (USA, red.) - er jeg fuldstændig overbevist om, at vi kun er ved begyndelsen af en langvarig, teknologidrevet samfundsudvikling.
På blot to uger har Microsoft solgt syv millioner licenser af det nye operativsystem, Microsoft XP, og med den succes lagde Microsoft-chefen ikke skjul på sin begejstring og tro på fremtiden.
- E-mail, internet, digitale tjenester og helt nye hardware-platforme er umiddelbare beviser på industriens fremdrift. Lige nu er det tydeligt, at familierne vil have underholdningsapparater i hjemmet, virksomhederne efterspørger troværdige systemer, og den kompetente bruger vil have sin produktivitet forbedret. Det betyder, at det indeværende årti må kaldes "det digitale årti", for der er stor efterspørgsel hos kunderne, stor innovation hos leverandørerne, og priserne fortsætter med at falde.
Tre-i-èn pc'en
Tablet-pc'en - på dansk kaldes den også en tavle-pc - er Microsofts bud på det helt nye store hit: En pen-baseret pc, der skal afløse og komplementere hele tre nuværende produkter: Pc'en på skrivebordet, den bærbare pc og PDA'en.
Bill Gates demonstrerede en prototype fra japanske Acer. Umiddelbart ligner computeren en tynd bærbar pc. Det er skærmen, der gør den store forskel: Opslået på normal vis virker tablet-pc'en som en almindelig bærbar. Men skærmen kan vendes om, og derefter forandres skærm-formatet fra at være bredt til at være højt.
I denne tilstand er skærmen som et stykke elektronisk papir, hvor man kan skrive, tegne og gøre notater. Det hele digitaliseres, og skriften forandres til tekst, hvis man vil det.
Selve konceptet annoncerede Bill Gates på Comdex i fjor, men allerede nu er softwaren klar. Windows XP Tablet pc Edition hedder softwaren, der er en fuldbefaren XP. Først på Comdex i 2002 forventes det endelige produkt klar til salg.
- Det er en meget hurtig innovationstid, både på software- og hardwaresiden, og i 2006 vil tablet-pc'erne overhale den traditionelle pc i salg, sagde Bill Gates.
På scenen viste Gates blandt andet en meget grafiktung applikation fra Autodesk. Et program, der normalt afvikles fra endog meget kraftige stationære pc'er.
Troværdig IT
Udover at skubbe Comdex i gang var åbningstalen også Bill Gates' første offentlige fremtræden, siden Microsoft og de amerikanske justitsmyndigheder for to uger siden indgik et forlig i den historiske sag, hvor Microsoft kom i myndighedernes søgelys for at have misbrugt sin dominerende position.
Bill Gates kommenterende overhovedet ikke forliget, og selv om branchen generelt er i modvind, var der megen optimisme at spore i talen.
Den kommende tid, mener Bill Gates, drejer sig om troværdig informationsteknologi. Troværdighed i form af at softwaren skal reparere sig selv, hvis der opstår fejl, brugerne skal have lettere support, systemerne skal være fejltolerante og sikkerheden skal i højsædet.
Selv om Gates flere gange omtalte katastrofen i september, var der også plads til humor. Bedst kom det til udtryk i en video, hvor Gates var udklædt som den filmaktuelle troldedreng, Harry Potter, mens CEO Steve Ballmer havde rollen som rumhelten Luke Skywalker.
Formålet med underholdningen var, udover at få smilene frem, at gøre reklame for Microsofts spillekonsol, Xbox, der lanceres på torsdag her på Comdex.
Læs også Teknik&Net, forsiden.

Billedtekst: - Selv om tiderne er triste er vi kun i en meget tidlig fase af hvad informationsteknologien kan udrette, sagde Bill Gates mandag morgen - dansk tid - i sin åbningstale på Comdex Fall i Las Vegas. Her sammen med vicepresident Jeff Raikes, Microsoft, og en flok tablet pc'er. Foto: Scanpix

Citat: "This is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning"

Bill Gates kommentar til, hvor IT-industrien befinder sig i sin udviklingscyklus. Citatet stammer oprindelig fra Winston Churchill.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere