Artikel top billede

S: Vi er rystede over NemID

Sidste uges NemID-nedbrud får de stærke følelser frem hos Socialdemokraterne: "Vi er rystede over ustabiliteten," siger it-ordføreren.

"Vi er rystet over ustabiliteten, og vi vil have videnskabsministeren til at garantere, at danskerne kan stole på NemID fremadrettet."

Sådan lyder den skarpe reaktion fra socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, efter sidste uges nedbrud og problemer med NemID.

"Videnskabsministeren skal skabe tryghed omkring NemID," siger hun. 

Reaktionen kommer efter, at mange danskere i sidste uge måtte se langt efter adgangen til offentlige hjemmesider og netbanker efter et flere timer langt nedbrud.

"Det er fuldstændig uholdbart, at vi siger, at vi vil digitalisere det offentlige, og opfordrer danskerne til at bruge deres NemID, når de skal på offentlige hjemmesider, hvis vi ikke kan sikre, at tjenesten rent faktisk fungerer. Ministeren bliver nødt til at se alvorligt på nedbruddet og sikre, at det ikke sker igen," siger Yildiz Akdogan

Styrelse deler skideballe ud

Nets (tidligere PBS), der er firmaet bag DanID og som er ansvarlig for NemID, har ikke ønsket at fortælle hvad, der gik galt i forbindelse med nedbruddet.

Dette, i kombination med manglende information om nedbruddet, får IT- og Telestyrelsen til at revse DanID's bagland.

Chefen for IT- og Telestyrelsens center for Digital Signatur, Palle H. Sørensen, fortæller til Computerworld, at han er utilfreds med det tempo, som DanID informerede borgerne i efter nedbruddet.

Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan er også utilfreds med informationsniveauet, og hun vil have videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen til at sikre den fornødne stabilitet for NemID.

"Der har absolut ingen information været til borgerne om driftsstatus på NemID's hjemmeside," siger Yildiz Akdogan.

Hun kræver nu, at ministeren igen kommer på banen og skaber tryghed omkring NemID's sikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren