Her har du otte solide Linux-styresystemer
Antallet af Linux-distributioner er enormt, og hvilken én, der passer til dig, afhænger helt og holdet af dine behov.
Skal systemet bruges som server, kunne Gentoo Linux være den rigtige, mens arbejdsstationen eller privatcomputeren ville være bedre tjent med Fedora eller Ubuntu.
Linux er ikke som Microsofts eller Apples styresystemer.
Linux er et system, hvor brugeren selv skal sætter sig ind i funktionerne og afveje dem i forhold til behovene. Linux er friheden til at vælge, men ansvaret ligger så også hos dig.
Dette er både Linux fordel og ulempe. Der er noget for enhver, men for begynderen kan det virke uoverskueligt, at finde frem til den rigtige distribution.
Prøv før du installerer
Derfor kan det anbefales at afprøve styresystemerne, før man tager den endelige beslutning, og det giver langt de fleste distributioner mulighed for i form af en live cd/dvd.
Med en live-udgave kan man boote maskinen med det ønskede styresystem uden at installere noget på harddisken.
Byder distributionen ikke på de ønskede funktioner, kan man således blot tage cd'en ud af drevet og fortsætte med det installerede system.
Brugernes favorit distribution
Linux-webstedet distrowatch har foretaget en online-undersøgelse om, hvilken distribution der er den foretrukne. 38.500 Linux-brugere har afgivet svar i undersøgelsen.
Resultatet er, at Ubuntu har sneget sig ind på en tredjedel af harddiskene og er således det foretrukne styresystem. Desuden hører distributioner som openSUSE, Debian og Gentoo blandt favoritterne .
OpenSUSE benyttes i dag af knap 20 procent af Linux-folket.
De fleste Linux-begyndere vil være Microsoft Windows-brugere, og derfor kan det være en fordel, at den valgte miljø minder om Windows for nemmest at komme i gang med at bruge systemet.
Dette er også tilfældet med mange af dagens Linux-udgaver.
Her får du fordele og ulemper ved otte af de største og mest brugte open source-styresystemer til både serveren og hjemmemaskinen.
Ubuntu
Ubuntu så første gang dagens lys i september 2004, men på trods af den korte levetid er distributionen blevet en af de mest populære.
Ubuntus succes er forbundet med ivrige diskussions-fora, entusiastiske udviklere og en ildsjæl i form af projektets ophavsmand, den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth.
Ud over sine mange penge er Mark Shuttleworth en karismatisk idémand og tidligere Debian-udvikler.
Hans firma Canonical er baseret på den britiske ø Isle of Man, og herfra trækker man i trådene blandt andet med hensyn til en fast halvårlig udgivelsesplan.
Ubuntu har været medvirkende til, at Linux er blevet mere brugevenligt og enklere at installere.
Distributionen har lært af de øvrige udgivelsers fejltagelser, og fra projektets start har det været understøttet af en web-baseret infrastruktur med solid dokumentation, effektiv bug-rapportering og en professionel tilgang til slutbrugerne.
Sidst men ikke mindst har Shuttleworth spyttet i kassen, således at der er blevet sendt gratis installations-cd'er til alle interesserede, hvilket har været medvirkende til den hurtige udbredelse.
Ubuntu er baseret på Debian og knyttet sammen med skrivebordsmiljøet GNOME, Firefox og OpenOffice.
Der er en halvårlig udgivelsesplan og der garanteres sikkerhedsopdateringer tre til fem år ud i fremtiden - afhængig af udgaven.
Ubuntu inkluderer desuden en live-cd-udgave, værktøjer til installation sammen med Micrososft Windows og enkel installation af ikke-open source-drivere og medie-codecs.
Distributionen foretrækkes af mange hjemmebrugere, men findes også i server- og mobil-udgaver.
OpenSUSE
OpenSUSE kan dateres til 1992, hvor fire tyske Linux-entusiaster lancerede et projekt under navnet SUSE (Software und System Entwicklung) Linux. SUSE-Linux blev dog først en uafhængig distribution i maj 1996, hvor version 4.2 blev lanceret.
I de følgende versioner blev RPM-management, et system til installation af programmer og grafik-administrationsværktøjet YaST integreret i udgivelsen.
De hyppige udgivelser, solid dokumentation og nem adgang til at få fat i systemet gav genlyd i form af stor popularitet i både Europa og Amerika.
SUSE Linux blev i 2003 købt af Novell, hvilket betød en række ændringer i udviklingsarbejdet og de licencer, der var bundet til distributionen. YaST blev eksempelvis frigivet under General Public License, og ISO-filen blev distribueret gratis fra offentlige servere.
Sidst men ikke mindst blev distributionen åbnet således, at alle kunne deltage, og i 2005 blev openSUSE-projektet så lanceret i version 10.0.
Siden har koden dannet fundament for Novells kommercielle produkter, der bærer titlerne SUSE Linux Enterprise Desktop og SUSE Linux Enterprise Server.
SUSE har en trofast fanskare ikke mindst på grund af gode systemadministrator-værktøjer og god dokumentation.
Samarbejdsaftalen mellem Novell og Microsoft, der blev indgået i 2006, har dog skabt skår i glæden hos mange Linux-tilhængerene. SUSE findes både i udgaver til almindelige brugere og til de helt store enterprise-løsninger.
Slackware
Slackware Linux kan dateres helt tilbage til 1992 og er en af de ældste og mest traditionstro distributioner.
Slackware 1.0 udkom på 24 disketter og var bygget oven på Linux-kernen version 0.99pl11-alpha.
Distributionen blev meget populær, og det anslås, at denne udgave var installeret på helt op til 80 procent af alle Linux-maskinerne i 1995.
Populariteten dalede drastisk, da Red Hat og andre mere brugervenlige distributioner dukkede op, men Slackware er stadig flittigt benyttet blandt de mere teknikinteresserede brugere og systemadministratorer.
Slackware er en meget ‘ren' distribution med et meget begrænset antal funktioner.
Den benytter en simpel tekstbaseret system-installer og primitiv pakke-management, sammenlignet med eksempelvis Red Hat.
Slackware-projektet har således en politik, der medfører, at der kun inkluderes stabile og gennemtestede programpakker i distributionen, hvilket gør den til en af de mest stabile og fejlfrie udgivelser i dag.
Al konfiguration sker gennem tekstfiler, og mange betragter denne distribution som en rigtig Linux.
Slackware-folkene holder således fast i de traditionelle metoder frem for at gøre udgivelsen brugervenlig og rettet mod mindre Linux-kyndige brugere.
Filosofien om enkelthed har sine fans, men Slackware Linux bliver i større og større grad et såkaldt core-system, der bruges til at bygge nye skræddersyede løsninger, frem for en komplet distribution.
På servermarkedet er Slackware dog stadig populær, selv om de besværlige opgraderingsprocedurer og manglende automatisering til opdatering af sikkerheden gør distributionen noget gammeldags, sammenlignet med nytidens software.
Der findes desuden ingen officiel 64-bit udgave.
Slackwares konservative holdning til udvikling betyder også, at der kræves meget manuel installationsarbejde, før distributionen bliver et moderne desktopsystem.
Mandriva
Mandriva Linux så dagens lys i 1998 under navnet Mandrake Linux.
I første omgang var der tale om en modificeret udgave af Red Hat med et mere brugervenligt KDE-skrivebordsmiljø.
Der blev desuden tilføjet en række andre brugervenlige tiltag som enklere installation, bedre hardware genkendelse og disk-partitionering.
Disse forbedringer gjorde Mandrake Linux til en populær distribution blandt almindelige brugere.
Efter en indsprøjtning af venture-kapital bølgede firmaet fra nær konkurs i 2003 til opkøb af det brasilianske firma Conectiva i 2005. Her skiftede distributionen navn til Mandriva.
Mandriva Linux er primært en desktop-distribution, der byder på effektive systemadministrationsværktøjer, god implementering af 64-bit udgaven og support. Den findes dog også i en kommerciel udgave, der henvender sig til hele virksomheden.
Firmaet benyttede åben udvikling med intensive test længe før mange af konkurrenterne, hvilket har givet udslag i stabile og fejlfrie udgivelser.
Samtidig er der produktudviklet, hvilket Mandriva Flash - et komplet styresystem på en bootbar USB-nøgle - er et godt eksempel på.
På trods af gode egenskaber og teknologi taber Mandriva Linux terræn til mange andre distributioner.
Det skyldes blandt andet, at de øvrige distributioner har nærmet sig mere brugervenlige funktioner, samt at Mandriva Linux har svært ved at tiltrække nye udviklere.
Gentoo
Gentoo Linux blev første gang udgivet i 2002, og programmet har hentet inspiration fra FreeBSD-miljøet.
Ideen bag distributionen var, at brugerne skulle have mulighed for at kompilere Linux-kernen og applikationer fra kildekode direkte på deres egen maskine for derved at skabe et system, der altid er opdateret.
Gentoos pakke-management blev allerede ved udgivelsen betragtet som et overlegent alternativ blandt andet til det meget benyttede RPM.
Gentoo er designet til superbrugere og i den oprindelige udgave krævede det mange timers arbejde fra kommandolinjen for at skabe en komplet Linux-distribution.
I 2006 blev installationsproceduren dog simplificeret, da distributionen kom som live-cd med en peg og klik-installation
Fordelene ved Gentoo er blandt andet meget høj sikkerhed, mange konfigurationsmuligheder og så understøtter programmet mange arkitekturer. Samtidig hører dokumentationen til blandt de bedste.
Gentoo-projektet har dog mistet noget af fortidens storhed - blandt andet fordi programmets idé- og ankermand trak sig fra projektet i 2004.
Det har efterladt organisationen uden en rød tråd i arbejdet, hvilket har betydet, at mange andre personligheder har forladt udviklingsarbejdet.
Det er således stadig et spørgsmål, om Gentoo kan genfinde sine innovative kvaliteter fra fortiden, eller om projektet langsomt opløses og bliver til en række sub-projekter uden et samlet mål.
Knoppix
Den første offentlige udgivelse af Knoppix kom i 2003, og distributionen skabte opsigt i Linux-miljøet.
Der var nemlig tale om den første Linux live-cd, der ikke krævede nogen form for manuel konfiguration.
Knoppix-cd'en skulle blot placeres i cd-drevet, og få minutter efter var en grafisk baseret Linux-maskine med et hav af applikationer klar, uden der skulle installeres noget på harddisken.
Knoppix var ikke den første Linux live, men distributionen tilføjede hardware auto-detection og auto-konfiguration som noget nyt, og det blev en stor succes.
Knoppix blev af mange betragtet som et uvurderligt stykke værktøj til at redde filer og data fra harddisken ved nedbrud eller til at boote maskinen på internetcafeen.
Knoppixs fødsel indledte da også en knopskydning af lignende projekter, der benyttede sig af de hardware auto-detection scripts, der er i distributionen.
Af andre Debian/Knoppix-baserede udgivelser kan nævnes Damn Small Linux og Xandros, der benyttes i den meget omtalte Eee PC fra Asus.
Popularitet gav bagslag
Den store popularitet medførte, at der dukkede programmer op til styresystemet, og både desktop og server-funktioner blev i stor stil hentet fra Debians testudgaver.
Den hastige udvikling har i nogen grad givet bagslag og gjort Knoppix langsom, fejlbehæftet og rodet.
Knoppix har således tabt noget af den glans, som kendetegnede distributionen, da den var ny.
I dag tilbyder næsten alle de store Linux-distrubutioner en live cd/dvd-udgave af deres produkt.
Der er ingen fast udgivelsesplan, men der kommer opdateringer cirka to gange om året.
Distributionen er kun tilgængelig som live cd/dvd til 32-bit processorer og derfor forbeholdt almindelige brugere.
Fedora/Red Hat
Fedora blev formelt lanceret i september 2004, men distributionen havde sin oprindelse helt tilbage i 1995, hvor den blev udgivet under navnet Red Hat Linux.
I 1997 introducerede Red Hat den revolutionerende RedHat Package Manager (RPM), der var det første og stadig mest benyttede system til installation af programmer på en Linux-maskine.
Sammen med en række andre avancerede systemer var det medvirkende til en hastigt voksende popularitet.
I 2003 efter udgivelsen af Red Hat Linux 9 foretog firmaet en række radikale ændringer på produktlisten.
Red Hat-navnet blev bibeholdt for de kommercielle kunder, men samtidig blev Fedora Core, en community-baseret distribution, introduceret til almindelige brugere.
Denne opsplitning gav anledning til kritik blandt brugerne, men Fedora vandt hurtigt sin gamle plads som en af de mest yndede distributioner på markedet.
Samtidig blev Red Hat et af de største og mest profitable Linux-firmaer i verden.
Firmaet udviklede solide og innovative produkter og kombinerede dem med uddannelse i form af Red Hat Certified Engineer-programmet.
Selv om Fedora stadig er kontrolleret af Red Hat og distributionen bruges efter manges mening som test for Red Hat Enterprise Linux, er den stadig et af de mest innovative programmer.
Ikke mindst Xen virtualiserings-teknologierne er højt skattede blandt brugerne.
Fedora mangler dog stadig en klar desktop-orienteret strategi, der kunne gøre distributionen nemmere at bruge for dem, der ikke er teknologi-interesserede.
Debian
Debian GNU/Linux blev annonceret i 1993, hvor idémanden Ian Murdock offentliggjorde sin vision om at udvikle et ikke-kommercielt projekt baseret på frivillige programmørers arbejde.
Skeptikerne var i overtal, og projektet blev fra begyndelsen dødsdømt af masserne, men virkeligheden blev en helt anden.
Debian ikke blot overlevede, distributionen blev dominerende og er sandsynligvis det største stykke samarbejds-software, der nogensinde er blevet udviklet.
Distributionen er tilgængelig i form af installations- og live-cd/dvd til 11 processorarkitekturer, der omfatter alle 32-bit og 64-bit fra AMD, Intel og Power.
Arbejdet omfattede mere end 1.000 frivillige udviklere, og der findes langt over 100 Debian-baserede udgivelser, herunder er nogle af de mest populære udgivelser som Ubuntu og Knoppix.
De mange medvirkende og det velorganiserede udviklingsarbejde har placeret Debian som en af de mest veltestede, fejlfrie og stabile Linux-distributioner.
Lang udgivelsesfrekvens
Bagsiden af medaljen er, at det komplekse udviklingsarbejde betyder, at der er langt mellem nye stabile udgivelser. Udgivelsesfrekvensen er således mellem et og tre år.
Hvis man vil have den nyeste teknologi, er man således ofte tvunget til at anvende udviklings-udgaverne af Debian, og de er ikke gennemtestede.
Samtidig har den meget demokratiske struktur i udviklingsarbejdet betydet, at det er svært at nå frem til beslutningerne, hvilket betyder, at projektet ikke er så dynamisk og fremadstræbende som mange andre distributioner.
