BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Sådan arkiverer du bedst dine mail

En læser har for vane at bruge Slettet post-mappen som arkiv for sine e-mail. Det uheldige er bare, at Hotmail automatisk sletter alle mails i Slettet post-mappen hver dag for at begrænse størrelsen på de enkelte postkasser. Hvad skal man så gøre? Få løsningen her.

Det er utroligt nemt at arkivere sine e-mail ved simpelthen at slette dem.

Henter man mailene ind i Outlook, er det jo bare at markere mailen og trykke på Delete-knappen på tastaturet, så er de arkiveret én gang for alle.

Selv i Hotmails webbrugergrænseflade er det ganske enkelt at slette mailen, blot ved at markere den i listen og klikke på Slet-knappen over eller under meddelelseslisten.

Men Hotmail behandler nu en gang mails, der ligger i Slettet post-mappen som slettede - og anser dem derfor ikke som mails, den enkelte bruger ønsker at bevare.

Da Hotmail er en gratis mail-tjeneste, er det vel også meget logisk, at udbyderen gerne minimerer den harddisk-plads, den enkelte bruger benytter.

Så hvad er mere naturligt end at slette de mails, der ligger i Slettet post-mappen en gang i døgnet, så de ikke optager unødig plads eller på anden vis belaster systemet mere end højst nødvendigt?

Arkivér Slettet post-mappen i Outlook

Men hvad gør man så, hvis man tidligere brugte Slettet post-mappen som sit mailarkiv?

Jo, i Outlook kan man eksempelvis vælge at arkivere Slettet post-mappen en gang om dagen. Det kan man faktisk programmere Outlook til at gøre helt automatisk, og så er det jo nemt bare at fortsætte med at slette de mails, man vil arkivere.

En gang i døgnet flytter Outlook så mailene over i en lokal Arkiv.pst-fil, hvor man så kan finde mailene fremover - og så kan Hotmail da slette Slettet post-mappen, alt det den har lyst til.

Opret en Arkiv-mappe i stedet

Bruger man ikke Outlook, men eksempelvis Windows Live Mail eller Hotmails webmail, kan en anden løsning være at oprette en Arkiv-mappe og så flytte mailene derover, efterhånden som man får dem læst - og den løsning kan faktisk også benyttes i Outlook, hvis man kan se gennem fingre med, at man ikke længere kan nøjes med at trykke på Delete-tasten, men lige skal trække mailen over i en anden mappe i stedet.

Du opretter en ny mappe i Webmail-brugergrænsefladen ved at klikke på Ny mappe-linket i Mappe-gruppen i Navigationsruden til venstre i browser-vinduet. Giv mappen et sigende navn og klik på Gem-knappen.

Fremover kan du flytte mails til den nye mappe ved at markere den eller de mails, der skal flyttes over i den nye mappe. Derefter klikker du på Flyt til-knappen og vælger den mappe, mailen skal flyttes over i.

Det samme kan du gøre i Microsoft Outlook 2010. Højreklik på mailen, vælg Flyt i genvejsmenuen og vælg derefter den mappe i undermenuen, som du ønsker at flytte mailen over i.

Bevares, det er ikke så let som bare at trykke på Delete-tasten på tastaturet, men heller ikke meget ekstra arbejde i forhold til, at du sparer udgiften til en betalt mailløsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren