Hvad en it-virksomhed er værd ved et salg afgøres af en lang række faktorer. Indtjening og omsætning er bare en lille del af et meget større billede.
For at gøre potentielle sælgere af it-virksomheder klogere på, hvad deres virksomhed er værd, havde virksomhedsmægler-firmaet Schrøder Partners inviteret til morgenmøde.
Her var der inviteret forskellige talere til at give deres bud på, hvad der bestemmer prisen på en it-virksomhed.
En af talerne var John Helmsøe-Zinck. Han stiftede i 2006 Via Venture Partners, som nu er en af Nordens største venturekapitalvirksomheder med fokus på it- og televirksomheder.
Via Venture Partners har til dato investeret i 19 selskaber, heriblandt KMD, Zoomio og Comactivity.
Tænk det ind tidligt
Hans råd til it-virksomheder, som overvejer et salg i fremtiden, er at begynde i god tid og finde en medinvestor, der kan hjælpe til at skabe de nødvendige forandringer op til et salg.
"Selvom et salg først ligger tre til fem år ude i fremtiden, så er der nogle ting, man skal tænke over allerede nu. Det handler om at få den højeste pris ved exit, og ikke ved mellemfinansiering," forklarer John Helmsøe-Zinck til morgenmødet.
Der kan nemlig være en række ting, som skal ændres, inden virksomheden er salgsklar og kan få den bedste pris. Det handler blandt om at ændre forretningen, så der ikke er så mange risiko-elementer.
"Hvis du for eksempel skal ud og sælge softwareløsninger hver måned for at få en høj licens-indtægt ind, så er det risikofyldt. Hvad hvis kunderne ikke er der om tre år," spørger John Helmsøe-Zinck.
Dette synspunkt bakkede en anden af talerne, Jesper Mathiasen, op. Han har indtil september i år arbejdet tre år hos Atea, hvor han har været med til at gennemføre 31 opkøb, og rådgiver stadig virksomheden indenfor dette område.
"Er I afhængige af en stor kunde, som står for 50 procent af omsætningen, så er det negativt for salgsprisen, fordi der er en stor risiko," siger Jesper Mathiasen.
Samtidig lød det også fra talerne, at en strategisk køber kan give mere for din virksomhed end en finansiel køber.
En strategisk opkøber køber nemlig ikke kun op som en investering, men også for at få at opnå synergier i forhold til virksomheden.
Det kan for eksempel være for at få foden inden for på et nyt marked, for at udvide produkt-paletten eller for at opnå stordriftsfordele.
Alle disse ting gør, at køberen kan betale en højere pris, da der kommer noget ekstra ud af det end "bare" den opkøbte virksomheds omsætning og indtjening.
Bigger is better
Generelt kan det også siges, at jo større virksomheden er, jo mere kan der gives.
Så hvis der er en mellemstor virksomhed og en stor virksomhed med samme indtjening, som er til salg, vil køber typisk kunne give mere for den store.
"Hos Atea har det været jo større, jo bedre, da en lille virksomhed kræver ligeså meget arbejde at købe som en stor, og der er større synergier i integrationen af en stor," forklarer Jesper Mathiasen.
Samtidig er større virksomheder ikke behæftet med de samme riscisi som små.
"Jo større virksomhed man har, og jo større geografisk dækning, jo højere pris. Man (køber, red.) er mindre afhængig af nogle få nøglepersoner og får en større kundebase," siger Jesper Mathiasen.
Som sælger-virksomhed kan det også være klogt at alliere sig med professionelle kræfter som advokater, mæglere, corporate finance og revisorer.
Ofte er køberne nemlig meget mere erfarne med opkøb end sælger, og rådgivning kan derfor være en god ide for at sikre sig en højere pris og undgå ubehagelige overraskelser.
Cybercity, det gode eksempel
John Helmsøe-Zinck forklarede, at der typisk er en række faktorer, der har indflydelse på den endelige pris.
Hvis ledelsen i sælgers virksomhed er vigtig for køber, giver det en merpris.
Hvis indtjeningen er fornuftig stor, og hvis der er en vækstforventning, som er sandsynliggjort, giver det en højere pris.
Hvis køber kan bruge den opkøbte virksomhed til at holde konkurrenter væk, giver det en merpris.
Han nævner Cybercity, der blev solgt til Telenor i 2005, som et godt eksempel på, at alle disse kriterier var gældende.
"Cybercity-ledelsen gik ind og blev ledelse i Telenor, og det de øvrige elementer så også gode ud. Det var en god handel for sælger, god for køber og god for medarbejderne," forklarer John Helmsøe-Zinck.