Artikel top billede

Mere i løn i hardware-branchen

Hardware-folket kan med rette opjustere smilet et par takker. Læs her hvorfor.

Se Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.

Blandt medarbejderne i it-branchen kan de, der arbejder hardware håbe på den største reallønsstigning i 2011. Det viser Deloittes årlige IT-Vækstbarometer.

Cirka 300 topchefer inden for den danske it-branche er blevet spurgt om deres forventninger til fremtiden og herunder også lønnen.

41 procent af hardware-topcheferne forventer en stigning i reallønnen i 2011 på op til fem procent, syv procent forventer en stigning på op til 10 procent og seks procent satser højere end det.
 
Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele, står bag IT-Vækstbarometeret, og han maner generelt til forsigtighed, når det kommer til lønnen.

"I kombination med en vækst og en konjunkturudvikling, der stadig har til gode at bevise, at den har bidt sig fast, vil stigende lønninger være en giftig cocktail. Igen i år kan det ikke anbefales kraftigt nok, at holde nøje øje med virksomhedens performance via grundig finansiel styring, og være klar til at reagere i samme øjeblik, det måtte vise sig nødvendigt," råder han.

For it-branchen generelt, forventer 42 procent af topcheferne en stigning i lønnen på op til fem procent, syv procent af lederne vil give op til 10 procent, og én enkelt procent forventer en endnu højere stigning. 46 procent satser på et uændret lønniveau.

Tror på sig selv

Men hardware-branchen virker selvsikker. Også når det kommer til udviklingen for deres branche generelt.

Tre ud fire hardware-bosser forventer at udviklingen for deres branche som helhed bevæger sig opad de næste par år.

Men de er samtidig de mest pessimistiske, når det gælder udviklingen for den danske it-branche generelt.

16 procent tror på en nedadgående udvikling her, mens tallet for hardware-branchen alene er tre procent.

"Tendensen er den samme i alle delbrancher. CEO'en er langt mere positiv på egen delbranches vegne end på hele branchens vegne," siger Kim Gerner.

"Det er en matematisk umulighed, at begge forudsigelser kan gå i opfyldelse, Vi må håbe, at topledernes forventninger til egen delbranche slår igennem, for så ser fremtiden lysere ud end man kunne frygte," uddyber han.

Se Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.

Omsætningen: Op, op, op

Se Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.

Inden for hardware forventer samlet set 85 procent af topcheferne en stigning i omsætningen det kommende år.

De 52 procent forventer en stigning i deres virksomheds omsætning på mellem 10 og 25 procent. Kun en enkelt procent forventer et fald.

Man kan samtidig se, at indtjeningen i indeværende år har været rigtig pæn i forhold til et hårdt 2009.

"Blandt hardware-producenterne har hele fire ud af 10 (39 procent) oplevet en indtjeningsfremgang på mere end 25 procent og kun 12 procent har oplevet tilbagegang. Det er overordentligt positivt," siger Kim Gerner.

Samtidig forventer kun 12 procent at faldende efterspørgsel bliver den største udfordring de næste par år.

De store udfordringer

De største udfordringer for hardware-producenterne bliver ifølge dem selv sikring af medarbejderstaben samt faldende efterspørgsel. Men konkurrencen fra lande med billig arbejdskraft lurer i baghovedet.

"10 procent af hardware-producenterne ser internationaliseringen som dét, de forventer, får størst negativ indflydelse. Det viser med al mulig tydelighed globaliseringens indflydelse," lyder det fra Kim Gerner.

Det stemmer overens med hvad hardware-producenterne ser som den største trussel mod it-branchen som helhed de næste 12 måneder.

"Ikke overraskende anser hardwareproducenterne konkurrencen fra lavtlønslandene som særlig væsentlig. 25 procent peger på den som den største trussel," fortæller Kim Gerner.

Det viser sig også, at internationaliseringen bliver vurderet som en af de store ledelsesmæssige udfordringer.

"Det falder i øjnene, at hele 14 procent af hardware-producenterne anser internationaliseringen som værende den største CEO-udfordring. For branchen som helhed er det kun 5 procent. Det lader ikke uventet til, at CEO'en her kunne have behov for lidt praktisk hjælp indenfor det uomtvisteligt meget vanskelige område, at brede sig over landegrænserne," lyder Kim Gerners vurdering.

Se Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere