Sony NEX-5: spejlrefleks i lommestørrelse

Sonys mini-spejlreflekskamera er lynhurtigt og har rigtigt mange funktioner. Men det har også store mangler.

Spejlrefleks i lommestørrelse

Siden det forbrugerrettede spejlreflekskameras digitale genfødsel med Canon EOS 300D i 2003 har kameraproducenterne prøvet at finde et mindre alternativ.
 
For selv om blandt andet Olympus tilbyder små DSLR-kameraer, er springet fra de små enhåndsbetjente lommekameraer til de tohåndsbetjente DSLR-kameraer voldsomt for mange.
 
Derfor har Canon G-serie og Olympus den smarte PEN-serie, hvor objektiverne kan skiftes. Og det er det marked, som Sony vil fylde med NEX-serien.
 
For NEX-serien, hvor vi har testet storebroderen NEX-5, minder på mange måder om et let forstørret lommekamera a la Canon Ixus, hvor der blot er boltet et ekstra stort objektiv på.
 
Det giver som udgangspunkt et lidt sjovt greb på kameraet, men efter kort tids tilpasning er det faktisk udmærket. Med 18-55 mm 3.5-5.6 objektivet påsat bliver kameraet dog direkte L-formet og kræver en lidt speciel taske. Kan du klare dig uden zoom, kan Sony NEX-5 også leveres med et 16 mm 2.8 objektiv, som ikke fylder alverden.
 
Som et lommekamera
At Sony har valgt at anvende formen fra lommekameraer betyder også, at der er få dedikerede knapper til betjening af de mange avancerede funktioner. I stedet anvender du de samme få knapper / drejehjulet til alt fra at stille optagelsestypen til at indstille ISO'en.
 
Det skaber måske på overfladen et ved første øjekast simpelt kamera, men betyder desværre, at du skal to eller tre niveauer ned i menusystemet, hver gang du skal ændre den mest simple funktion. Og det betyder i realiteten, at du ofte vil bruge de forprogrammerede funktioner, medmindre du har god tid og ro til at klikke dig frem og tilbage.
 
Som regel vil du derfor benytte autofunktionen og måske af og til bevæge dig ind i den i øvrigt glimrende panorama-funktion. En fordel er dog, at videofunktionen, som er glimrende og i 1080i på NEX-5, har sine egne knapper.
 
Værst ved NEX-5 er dog billedkvaliteten. Vi har haft kameraet med på tur de sidste par uger og prøvet både i sollys, skumring og mørke. Men selv om vi havde store forventninger til det lille lynhurtige kamera med den store 14,2 megapixel billedsensor, kunne vi ikke få billedkvaliteten til at nærme sig, hvad vi normal kan vride ud af et billigt spejlreflekskamera.
 
Det er måske en lidt urimelig sammenligning, men det er sandsynligvis den overvejelse, som mange vil gøre sig bag skærmen eller nede i fotoforretningen.

Ingen flash

Hvad værre er: NEX-5 (og lillebroderen NEX-3) mangler en indbygget flash. Så efter at du har betalt lidt over 4.000 kroner - afhængigt af det medfølgende objektiv - for et NEX-5, skal du huske en ekstern enhed der skal af og på. Samtidig betyder den specielle Sony-sokkel at du er bundet til få produkter der passer her.
 
En anden ting, man skal være opmærksom på med kameraer som dette, er udvalget af netop tilbehør. De fleste større mærker, inklusiv Sonys egen alpha-serie, fås med et bredt udvalg af objektiver. Og for de fleste mærker gælder det desuden, at andre producenter også sælger kompatible objektiver.
 
Men med de mindre og mere specielle kameraer er du prisgivet producenten. Så vil du have andet end den 16 mm, den 18-55 eller det kommende zoom-objektiv til dit NEX-5. Well, må du bare vente, betale den pris som producenten synes er rimelig - og så i øvrigt håbe, at modellen bliver en succes, så der også produceres udstyr om 6 måneder. Det sidste er værd at huske i en verden, hvor 80 procent af lancerede produkter aldrig rigtigt får fat i forbrugerne.
 
Det er ellers ikke, fordi NEX-5 er et helt igennem skidt kamera. Det har bedre video, er langt langt hurtigere og har langt flere funktioner end gængse lommekameraer (bla. RAW-formatet). Men summen af alle de funktioner, ikke mindst med prisen taget i betragtning, er bare ikke nok.
 
Kort sagt: Vil du trylle med elementer som blænde, ISO eller lukketid, står du dig bedre ved at købe et rigtigt spejlreflekskameraer. Og skal det være Sony, har de faktisk adskillige glimrende modeller i Alpha-serien.  
 
Kan du klare dig med mindre, så kig efter et ordentligt og billigere lommekamera og drop drømmen om at skyde genvej til et DSLR.

Testbilleder fra Sony NEX-5

Nedenfor kan du finde en række billeder fra Sony NEX-5 taget på en tur til Boston i USA. Billederne er taget med 16 mm objektiv og som snapshots, dvs. der er ikke anvendt stativ eller andet.

Alle billeder er taget i RAW og konverteret til jpg med Adobe Lightroom 3. Der er ikke foretaget justeringer i skarphed, eksponering eller støjreduktion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere