Artikel top billede

It-firmaer må vente på PET-godkendelser af ansatte

It-virksomheder må vente i halve år på at få ansatte sikkerhedsgodkendt af PET. Konsekvensen er ansatte, som arbejder med fortrolige oplysninger uden godkendelse.

It-virksomheder og fagforbund langer ud efter langsom sikkerhedsgodkendelse af personale hos Politiets Efterretningstjeneste, som i visse tilfælde kan tage op til et halvt år.
 
Forsinkelsen skyldes, at antallet af sikkerhedsgodkendelser er steget med 70 procent siden 2006.
 
Sikkerhedsgodkendelserne er nødvendige, når it-ansatte i private eller offentlige virksomheder skal arbejde med fortrolige oplysninger, skriver Politiken. 
 
Arbejder uden godkendelse
For virksomhederne betyder den langsomme sikkerhedsgodkendelse, at medarbejdere i nogen tilfælde arbejder med fortroligt materiale trods den manglende godkendelse fra PET.
 
Den fremgangsmåde bekræfter Hanne Lykke, der er forbundssekretær hos it-fagforbundet Prosa overfor avisen. 
 
Medarbejdere, der venter på en sikkerhedsgodkendelse, påbegynder deres arbejde inden godkendelsen. Sådan bliver reglerne administreret af de fleste," siger hun til Politiken.
 
Hos it-virksomheden Terma siger sikkerhedschef Rene Hedegaard Hansen til avisen, at virksomheden er bekymret over ventetiderne, som udgør et sikkerhedsmæssigt problem.  
 
"Vi kan risikere, at en nyansat medarbejder kommer i nærheden af informationer, vedkommende ikke skulle have haft adgang til, inden vi får den endelige tilladelse," siger Rene Hedegaard Hansen til avisen.
 
Hos DI ITEK siger Tom Togsverd til avisen, at både virksomheder og statens sikkerhed lider skade af de lange ventetider på en sikkerhedsgodkendelse. 

Stor stigning i sager 
Hos PET erkender Jacob Scharf overfor avisen, at ventetiderne på sikkerhedsgodkendelse af personale ikke er tilfredsstillende.
 
"Antallet af personer, som skal have adgang til klassificerede oplysninger, og dermed skal sikkerhedsgodkendes er eksploderet," siger han til Politiken.
 
Han fortæller, at stigningen i sagerne er en stor ressourcemæssig udfordring for tjenesten. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer