Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Oracle lover fortsat støtte til OpenOffice.org

Oracle forsøger at lægge låg på de spekulationer, der har været med hensyn til virksomhedens fortsatte støtte til OpenOffice.org.

Computerworld News Service: Programmører og testere fra Oracle vil "fortsat udvikle, forbedre og støtte OpenOffice.org som open source, ligesom de vil bygge videre på de 7,5 millioner kodelinjer, som allerede findes," skriver Oracle i en udtalelse.

Virksomheden byder desuden nye bidrag til kodebasen velkomne, tilføjer den.

Oracles udtalelser følger sidste måneds begivenheder, hvor adskillige bidragydere til OpenOffice.org valgte at bryde med Oracle og skabe deres egen version af pakken under navnet LibreOffice.

Gruppen har desuden dannet organisationen Document Foundation, som i onsdags udsendte det såkaldte "Next Decade Manifesto", der redegør for gruppens grundprincipper.

Her finder man blandt andet en afvisning af "produktivitetsværktøj skabt af monopollignende udbydere" og støtte til "en åben og gennemsigtig, peer-reviewed udviklingsproces, hvor teknisk excellence bliver værdsat."

LibreOffice bliver støttet af en række forskellige udbydere, heriblandt Google, Red Hat og Novell.

I sidste uge var LibreOffice blevet downloadet mere end 80.000 gange, og flere har allerede bidraget med kode til projektet.

Gruppen fortæller, at den ikke har nogen intentioner om at skabe et kommercielt produkt med udgangspunkt i LibreOffice, selvom intet i princippet forhindrer den i at gøre det.

Oracle sælger selv Oracle OpenOffice, som er et produkt baseret på kodebasen fra OpenOffice.org, der sælges sammen med forskellige tilføjelser og værktøj, for eksempel til brug med Microsoft SharePoint.

Document Foundation, som ikke umiddelbart havde nogen kommentarer onsdag, har inviteret Oracle med i organisationen og opfordrer virksomheden til at donere navnet OpenOffice.org.
En talskvinde fra Oracle nægtede at kommentere på status på den forespørgsel.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.