Artikel top billede

Iværksætteren Morten Lund (tv) og direktør Christian Lanng er to af nøglepersonerne i den danske iværksætter-virksomhed Tradeshift. Screendump fra tradeshift.com.

It-avis: PayPal skyder 100 mio. i dansk iværksætter

EBay-datterselskabet har ifølge et it-medie skudt omkring 100 millioner kroner i en dansk iværksættervirksomhed, hvor blandt andre Morten Lund sidder med omkring mødebordet.

Den danske iværksætter-virksomhed Tradeshift med speciale i e-fakturaer har ifølge it-avisen TechCrunch fået tilført nær ved 100 rare investerings-millioner fra eBays datterselskab PayPal.
 
Læs også:
Danskere vil ændre verdenshandlen med e-fakturaer
 
 
TechCrunch har oplysningerne fra en "fortrolig kilde", og avisen skriver, at betalingsselskabet PayPal har investeret mellem 85 millioner og 112 millioner kroner (mellem 16 og 21 millioner dollar) i Tradeshift.
 
Hverken PayPal eller Tradeshift har ikke ønsket at kommentere historien.
 
Kæmpepotentiale i e-fakturaer
Tradeshifts direktør, Christian Lanng, har tidligere fortalt til Computerworld, at der er et kæmpepotentiale i e-fakturaer.
 
Ifølge EU-tal ligger der nemlig godt 300 milliarder kroner i omsætning og venter alene i EU, hvis alle 23 millioner små europæiske virksomheder kobler sig til e-fakturaer.
 
"Jeg er nordjyde, og derfor vil jeg være godt tilfreds med bare at få fat i en lille del af den kage," siger direktør Christian Lanng fra Tradeshift.

Udbrydergruppe fra IT- og Telestyrelsen 
Christian Lanng har høstet solid erfaring med e-fakturaer, da han sad som kontorchef i IT- og Telestyrelsen og var hovedmanden bag oprettelsen af den offentlige it-løsning NemHandel, der gik i luften i 2007.
 
Han har siden stiftet Tradeshift sammen med blandt andre IT- og Telestyrelsens tidligere chefkonsulent Mikkel Hippe Brun (CTO og medstifter), Jon Bosak (manden bag XML-dataformatet), iværksætteren Morten Lund (rådgiver i Tradeshift). Derudover har selskabet startet med 50 eksterne udviklere fordelt med 13 folk i København og resten i lande som Tyskland, Brasilien og Sri Lanka.
 
Den danske iværksætter-virksomhed har udviklet på Tradeshift-platformen siden juli 2009, og selve platformen blev lanceret i maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere