Så vild er fremtidens kamera fra Canon

Det ligner en bizar hårtørrer, men er i virkeligheden Canons bud på fremtidens kamera. Det skyder 60 fotos i sekundet og video i ekstrem høj opløsning, der får HD til at se trist ud. Se det vilde kamera her.

Canon Expo 2010, Paris: I disse dage udstiller Canon i Paris massevis af printere, kameraer og specialudstyr til medicinalindustrien.

Med på Canon Expo 2010 er også prototyper, som Canon forventer, at vi vil se som færdige produkter i den nærmeste fremtid.

Et af de mest bemærkelsesværdige er det såkaldte Multipurpose Camera.

Det ligner egentlig en bizar hårtørrer på afstand, men når man kommer tættere på, afslører LCD-skærmen og Canon-logoet, at der vitterlig er tale om et kamera. Et ganske særligt et af slagsen.

Multipurpose Camera optager nemlig både fotos og video i en opløsning, der er fire gange højere end nuværende HD - og med utrolige 60 billeder i sekundet. Det vil sige, at du kan plukke et otte megapixel foto ud af rækken på 60 fotos.

Vi fik lov at skyde løs med kameraet i går, og detaljegraden er imponerende, når det gælder levende billeder.

Det får næsten almindelig HD til at se lidt trist ud, da opløsningen er oppe på 4096 gange 2160 pixel. Højeste HD-opløsning i vores kameraer i dag er 1920 gange 1080 pixel.

Prototypen har ikke mange funktioner, men det er muligt at zoome ind og ud, samt stille skarpt manuelt hvis man ikke gider bruge autofokus.

Multipurpose Camera er født med et lysstærkt 24-480 mm zoomobjektiv med blændeindstilling helt ned til F1.8, og det sidder fastmonteret.

For at afspille HD i fire gange højere opløsning end normalt kræver det naturligvis også andre fladskærme, end vi er vant til. Dem havde Canon naturligvis stillet op, og de var noget tykkere end de tynde tv, som vi i dag finder i Fona og Elgiganten. Til gengæld stod selv bittesmå ting i billedet knivskarpt.

Kameraet er en letvægter på 2,5 kilo, forklarer Canon. Vi fik dog ikke selv lov at løfte det, da prototypen er boltet fast, så ingen fanatiske it-journalister kunne stikke af med kameraet.

Da Multipurpose Camera er en prototype, er der ingen lanceringsdato eller pris på kameraet, men det er målrettet forbrugere, forsikrer Canon.

Faktisk er fire gange HD-opløsning ikke fuldkommen revolutionerende, da producenten Red i dag allerede producerer kameraer, som er i stand til at fange levende billeder i det format. Med en pris langt over 100.000 kroner er det dog ikke noget, som matcher de fleste it-forbrugeres budget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere