Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Kapitalfonde scorer en halv million i timen på TDC

Sælger de fem kapitalfonde deres TDC-aktier i dag, har de tjent mere end en halv million kroner i timen.

De har snart ejet TDC i fem år, og det kan vise sig at være et guldrandet ejerskab.
 
I hvert fald ser det ud til, at de fem kapitalfonde, der ejer 87,9 procent af TDC, kan forlade selskabet med en enorm gevinst, hvis de sælger deres aktie til den nuværende kurs på 48,3.
 
Faktisk kan de forlade selskabet med en indtjening på 22,6 milliarder kroner. Det svarer til mere end 550.000 kroner i timen.
 
"Det har helt sikkert vist sig at være en god forretning for kapitalfondene, selvom der var noget skepsis i begyndelsen," siger aktieanalytiker Lars Terp Paulsen fra Jyske Bank om kapitalfondenes investering.
 
TDC har under kapitalfondenes ejerskab solgt fra i lang række lande som Ungarn, Tyskland og Polen. Senest blev teleselskabet Sunrise solgt fra i Schweiz til næsten 20 milliarder kroner.
 
De mange frasalg har gjort, at TDC har udbetalt et samlet udbytte til aktionærerne på næsten 54 milliarder kroner. Heraf faldt 47 milliarder kroner i kapitalfondenes lommer.
 
"Det må siges at være en god forretning, hvor kapitalfondene har gjort et godt stykke arbejde med at strømline butikken. I form af frasalgene har kapitalfondene fået mulighed for at nedbringe gælden, men de har så sandelig også taget noget udbytte ud," siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.  
 
Stort udbytte udbetalt
De fem kapitalfonde betalte 66,6 milliarder kroner for TDC, og de har altså siden hen hevet 47 milliarder kroner ud til sig selv. Kapitalfondenes aktier er i dag 42 milliarder kroner værd, og sælger kapitalfondene til den pris, lyder overskuddet på 22,6 milliarder kroner.
 
Ifølge Morten Imsgard er udbyttets størrelse lidt usædvanligt.
 
"Der er taget ekstraordinært meget udbytte ud af TDC på grund af alle frasalgene, men teleselskaber skal generelt betale et stort udbytte, fordi det er det, som gør dem attraktive for investorerne. De kan under svære økonomiske perioder præstere en solid indtjening og et solidt udbytte til aktionærerne hvert år," siger Morten Imsgard.
 
Da de fem kapitalfonde købte hovedparten af TDC, ønskede de at tvangsindløse de resterende aktier og afnotere TDC fra børsen. Det lykkedes aldrig, fordi ATP og en række småaktionærer ikke ville sælge deres poster. Dengang hævede folk øjenbrynene.
 
"Spørgsmålet var, om de havde betalt for meget, og hvilke udfordringer der ville blive forbundet med, at ATP ikke ville sælge sin andel, men det viser nu, at det bliver en rigtig god forretning for kapitalfondene," siger Lars Terp Paulsen.

ATP har siden februar 2006 scoret 2,7 milliarder kroner i udbytte via aktieposten i TDC.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering