Artikel top billede

Her er de innovative, der gør "planeten smartere"

Så blev det afsløret på IBM Softwaredag, hvilke to virksomheder, som i år vandt Smarter Planet-prisen og Software Innovations-prisen.

Hvert år uddeler IBM to priser på sin Softwaredag: Smarter Planet-prisen og Software Innovations-prisen.

Juryen bestod i år af Per Andersen, administrerende direktør, IDC Danmark, Michael Moesgaard, CIO hos DONG, Nils Lau Frederiksen, it-direktør, Region Syddanmark og Line Ørskov, chefredaktør for Computerworld.

Resultatet blev, at en enig jury pegede på NemID som vinder af Smarter Planet-Prisen og IKT agro som vinder af Innovationsprisen 2010.

Smarter Planet-prisen går til NemID fordi:
1. Grundiden med ét log-in til både private og offentlige services på nettet er helt rigtig. En væsentlig, fremtidssikker fordel er, at NemID kan anvendes fra enhver computer.

2. Det er enestående, at NemID er så bredt forankret i både den offentlige og private sektor. At få søsat det skib må have krævet et omfattende politisk benarbejde.

3. Man har taget ved lære af Digital Signatur og lagt stor vægt på, at NemID skal være enkel at oprette og anvende. Rejsen for danskernes digitale signatur er godt begyndt, og der er stadig plads til at forfine og forædle implementeringen.

Alternativ energiudnyttelse vinder

Innovationsprisen går til IKT agro, fordi:
1. IKT agro gennem et intelligent elnet optimerer energiudnyttelse inden for egne rammer med udgangspunkt i blandt andet vindenergi og biogasafbrænding.

2. IKT agro har modet til at gå foran, tænker innovation bredt og anskuer forretning og teknologi holistisk. De fleste softwareinvesteringer understøtter processer og forretning direkte, hvor IKT agro har taget skridtet videre med alternativ energiudnyttelse.

3. Smart Grid spås at være lige så epokegørende som vindmøller, og dermed er IKT agro inspirationskilde for andre virksomheder med stort energibehov.

Inden prisuddelingen fortalte IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, om sine visioner for, hvordan software skal redde verden op af det sorte hul, som mange topledere mener, at vi er på kanten af. Læs mere om disse visioner senere her på Computerworld.dk.

Derfor blev de indstillet

De kandiderende virksomheder og argumenterne for at indstille dem ses herunder:

BUPL for at etablere en corporate Facebook til gavn for samtlige 800 medarbejdere og potentielt 70.000 medlemmer.

IKT agro for at at reducere svinedriftens energiforbrug, energiomkostninger og CO2-udslip ved hjælp af software.

NemID for at udvikle en innovativ, elektronisk signatur til samtlige virksomheder og borgere i Danmark ved hjælp af software.

Videncenter for Helbred og Forsikring (HEFO) for på mindre end tre måneder at have digitaliseret og automatiseret sine kerneprocesser inden for helbredsforsikringer.

Telenor for at målrette sin salgsindsats gennem segmenterede kampagner og på den måde reducere churn og høje omkostninger forbundet med markedsføringskampagner.

Endelig var Danisco nomineret for at bruge software til at sikre globalt teamwork, gøre information tilgængelig for alle medarbejdere på samme tid og spare medarbejdere for en del møder og rejseaktivitet til glæde for miljøet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere