Artikel top billede

Hvornår er desktop-virtualisering det rigtige valg?

Desktopvirtualisering er smart, fordi det giver brugerne valgmuligheder, uden at sikkerheden kompromitteres. Men dine brugere kan også få lidt for mange valgmuligheder.

Læs også: Klap lige hesten inden du virtualiserer din desktop

En virtuel desktop giver en bedre brugsoplevelse med langt flere valgmuligheder for den enkelte bruger.

Det er et af de helt store salgsargumenter, når eksempelvis Citrix taler om virtuel desktop infrastruktur (VDI), blandt andet ud fra devisen om, at især yngre brugere er vant til selv at kunne vælge, hvor og hvordan de bruger deres PC.

Og selvom det da også ofte er fint for den enkelte bruger at have større valgfrihed, så er det først og fremmest vigtigst at tage hensyn til forretningens behov. Det mener René Vester fra konsulentvirkomheden Conecto.

René Vester er Citrix Technology Profesional, som er en samling af industri-analytikere og tekniske folk, der arbejder med Citrix-teknologierne og består af en lille gruppe mennesker, som Citrix kan sparre med om udvikling, produkter og roadmap.

"VDI er en rigtig god løsning, hvis du har det rigtige behov. Desværre ser jeg rigtigt ofte, at det er en politisk beslutning, der ligger til grund for valget om at indføre VDI," siger han

"Det der Citrix var rigtig dårligt"

Typisk er årsagen, at har folk haft nogle dårlige oplevelser med Citrix' applikationsvirtualisering og terminal services.

"De har prøvet det der Citrix før, og det var rigtig dårligt. Derfor vælger de VDI, for det har de hørt, er fremtiden," siger Rene Vester.

Det betyder, at man går i gang med et projekt, som ikke altid er forankret de rigtige steder og i de rigtige funktioner. Derfor er der mange VDI projekter, der ikke lykkes.

Ofte har Rene Vester oplevet, at det ikke er teknologien, der sætter grænsen, men derimod den måde, hvorpå organisationen vælger at tilgå teknologien.

"I mange af de tilfælde har marketingsmaskinen måske været lige god nok til at fortælle, hvor nemt og hvor smart det er. I stedet burde man nok have haft samme tilgang til VDI, som man har til it i al almindelighed," siger han.

Brugere får for mange valg

En af de ting, Rene Vester typisk oplever, er, at en virksomhed, der vil indføre VDI, måske har en formodning om, at medarbejdernes arbejdsmønster er på en bestemt måde. Men efterhånden som projektet skrider frem, finder man ud af, at brugernes arbejdsmønster er et helt andet.

Blandt andet er det en meget almindelig opfattelse, at brugerne er sure og trætte af de traditionelle terminal services, som er meget fastlåste og centralt styrede.

"Så nu giver vi dem en åben platform, hvor de selv kan styre det hele," siger René Vester. 

Det uheldige, mener han, er bare, at brugerne ikke kan finde ud af at styre det hele. De skal hjælpes og har brug for, at der er nogle retningslinjer for, hvordan de skal udføre deres arbejde. Og så kan man som it-ansvarlig nemt ende med at skulle servicere og vedligeholde 500 images i et serverrum i stedet for 500 klientmaskiner - og det bliver det ikke meget lettere af.

"Og når du så prøver at gøre det lettere for dig selv, så ender du alligevel ofte med at fratage brugerne en del af deres frihed. Så hvis man starter det hele, fordi det skal være sjovt at gå på arbejde, og at alle skal kunne alt, så er det rigtigt svært," forklarer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren