Artikel top billede

It-iværksætteprisen blev overrakt til Henrik Wann Jensen, i midten, af Århus-borgmester Nicolai Wammen (th) og formanden for It-forum Midtjylland, Bo Sejr Frandsen.

Her er en ægte digital helt: Henrik fra Harlev

Modtageren af årets It-initiativpris lever op til drømmene om digitale måder at arbejde på.

Læs mere om Henrik Wann Jensens arbejde:
Svær opgave: Få software til at simulere lys-indfald
Grafikprocessorens storhedstid er forbi.

Mandag stod han på scenen i Århus Musikhus og fortalte JAOO-konferencen om sit arbejde med algoritmer, der gør det muligt at perfektionere lyssætning i computergrafik.

Tirsdag stod han på den anden side af gaden og fik overrakt årets It-initiativpris fra It-forum Midtjylland af borgmesteren på Århus Rådhus.
 
Henrik Wann Jensen er en ægte digital helt. Selvom der står 1970 på fødselsattesten, så har Henrik fra Harlev allerede opnået mere end de fleste kan fantasere sig til i sit arbejde med forskning og udvikling af software til computergrafik. 
 
Oscar-vinder
I dag er han associeret professor på University of California. I 2004 blev han af Popular Science Magazine udråbt som en af  de mest brillante videnskabsfolk.

Det var samme år, som han vandt en såkaldt teknisk Oscar for sit arbejde med computergrafikken bag den lille spøjse figur Gollum i film-trilogien Ringenes Herre.
 
Men allerede i 2003 grundlagde han sammen med sin bror, Claus Wann Jensen, virksomheden Luxion - ikke i San Diego, men i Silkeborg.

Virksomheden er netop flyttet til Katrinebjerg i Århus for at være tæt på samarbejdspartnerne på Alexandra Instituttet ved Århus Universitet.
 
"Henrik Wann Jensen får It-initiativprisen for sine fantastiske forskningsresultater og for at have brugt dem til at starte en forretning i Midtjylland. En ægte rollemodel," sagde borgmester Nicolai Wammen, da han overrakte prisen.
 
Selv er Henrik Wann Jensen godt tilfreds med at drive en virksomhed, som er nødt til at fungere virtuelt. Det giver nogle store fordele.
 
Salg i LA og udvikling i Århus
"Det gik jo ret hurtig op for os to teknikere, at man er nødt til at have sælgere. Så nu har vi ansat nogle rigtige amerikanske sælgere i Irvine, Los Angeles, hvor jeg bor. Til gengæld kan man så sidde på Katrinebjerg og udvikle i fred og ro sammen med de mange dygtige folk, vi samarbejder med på Alexandra Instituttet og Århus Universitet," siger Henrik Wann Jensen.
 
Den lille virksomhed har allerede en imponerende referenceliste, og blandt de kunder, der kan tales om, er dagslyssimulering for Velux og simulering af billak for Dupont. Samtidig har virksomheden udviklet softwaren Keyshot, der bliver brugt til produktvirtualisering.
 
Dermed er Henrik Wann Jensen og Luxion med til at gøre det nemmere at arbejde digitalt. Et emne, der var i fokus ved prisarrangementet hos It-forum Midtjylland i Århus.

Læs mere om Henrik Wann Jensens arbejde:
Svær opgave: Få software til at simulere lys-indfald
Grafikprocessorens storhedstid er forbi.

Tålmodighed, handling og digitale helte

Læs mere om Henrik Wann Jensens arbejde:
Svær opgave: Få software til at simulere lys-indfald
Grafikprocessorens storhedstid er forbi.

En række talere gav deres bud på, hvad der skal til for at udnytte nye digitale samarbejdsformer og dermed bringe os tætte på visionen om enterprise 2.0.

Der var enighed om én ting: Der mangler ikke teknologi, men måske både tålmodighed, handling og digitale helte.
 
Euan Semple, som har arbejdet med anvendelse af web-teknologier og sociale tjenester hos blandt andet BBC, Nokia og NATO, understregede, at det handler om tålmodighed.
 
"Anvendelsen af sociale medier sker for en person ad gangen - og for personens egen skyld, ikke for virksomhedens."
 
Håb for digitale indvandrere
Til gengæld er digitaliseringen sliddet værd for især generationerne før 1970. Det mener i hvert fald Michael Rønde, der har erfaringer med virtuelle organisationer fra Working Virtual.
 
"Hvad kan vi gamle stille op i en verden med digitale indfødte? Jo. Vi har både livs- og forretningserfaring. Hvis vi lærer at bruge Facebook, Twitter og alle de andre digitale redskaber, så kan vi jo bruge det til at blande os og give de erfaringer videre."

Læs mere om Henrik Wann Jensens arbejde:
Svær opgave: Få software til at simulere lys-indfald
Grafikprocessorens storhedstid er forbi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere