Artikel top billede

Ikke et ord om it i Lars Løkkes åbningstale

ComputerViews: Digitalisering blev ikke nævnt med ét eneste ord, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede Folketinget.

ComputerViews: Som en flok staldkåde studenter samledes de 179 folketingsmedlemmer i dag til Folketingets åbning og ikke mindst statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) status over Rigets og omverdenens tilstand - populært kaldet "Folketingets åbningstale".
 
I årets udgave af åbningstalen ignorerede Lars Løkke Rasmussen totalt digitaliseringen af det danske samfund, selv om netop udbredelsen af informationsteknologien har et samfundsmæssigt vækst- og besparelsespotentiale i den tocifrede milliardklasse.
 
Han nævnte ikke de sociale konsekvenser angående indførelsen af robotpleje, opblomstringen af overvågningssamfundet under en liberal regering, eller hvordan nettet stadig forandrer vores dagligdage på godt og ondt. 

Dog kom der små pip, der lugtede lidt af nuller og et-taller. 

Vi skal dele viden

"Vi skal blive bedre til at dele viden. Vi skal bruge ny teknologi til at aflaste medarbejderne, så de får tid til at tage sig af borgerne. Vi skal samarbejde med private virksomheder - fordi det er sund fornuft. Vi skal sprede succeserne og afmontere fiaskoerne," sagde statsministeren i dag.  

På sygehusområdet kom ordet teknologi igen i spil: 

"Med de nye supersygehuse kan vi også gøre det smartere. Vi skal bruge ny teknologi. Men der er også brug for ekstra penge. Derfor afsætter Regeringen 5 milliarder kroner ekstra til sundhed i 2011-13, selvom de offentlige serviceudgifter under et skal holdes i ro," lød det fra talerstolen. 

Men der var dog tavshed omkring de konkrete milliardgevinster, som ligger og lurer i både stat, regioner og i kommuner, hvis online-selvbetjening blev en succes, offentlige data for alvor blev sparket ud til borgerne, så der kunne programmeres applikationer til glæde for udviklernes pengepung og købernes dagligdag.
 
Lars Løkke Rasmussen sparede ellers ikke på krudtet, da han talte om, hvor overraskende godt Danmark har klaret sig igennem finanskrisen.
 
Og hvordan genoprejsningen skal foregå med bedre undervisning, hurtigere færdiguddannede studenter og højere grad af integration med ghetto-miljøerne.
 
Dertil talte statsministeren om et Danmark, der var totalt uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050. 
 
Hvordan it skulle spille en rolle i den udvikling, kom han ikke ind på. Med et eneste ord.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer