Artikel top billede

Sådan vil Arm forøge ydelsen i de mobile chips

Arm vil forsøge at forøge ydelsen i selskabets chips via såkaldt multithreading.

Computerworld News Service: I et forsøg på at øge processorydelsen har Arm nu planer om at tilføje såkaldte "multithreading"-muligheder i fremtidige arkitekturer, fortalte en repræsentant for virksomheden tirsdag.

Selskabet regner med at inkludere multithreading-muligheder afhængigt af applikationskravene i forskellige segmenter, fortalte Kumaran Siva, der er segment marketing manager hos Arm, under Linley Tech Processor-konferencen, som fandt sted i San Jose i Californien tidligere på ugen.

Arm lever af at udvikle processordesign, som virksomheden herefter licenserer til chip-producenterne.

Arm-baserede chip findes i de fleste af verdens smartphones, og virksomheden forsøger desuden at få foden inden for på flere andre områder, som for eksempel servere, netværk og telekommunikation.

Flere tråde på én kerne

Virksomheden har ikke inkluderet multithreading i den nye chip, Cortex 15, der blev annonceret tidligere på måneden, og som vil få en ydelse, der er fem gange bedre end sine forgængere.

"Multithreading" er en metode til at køre flere tråde på en enkelt processorkerne og dermed øge applikations-ydelsen. Udregningerne kan fordeles over flere tråde og på den måde gennemføres hurtigere.

Intels chip til bærbare og stationære computere anvender allerede multithreading, ligesom både IBM og Sun også har tilføjet teknologien i deres chip.

Arm er nødt til at begynde at anvende multithreading, specielt når virksomheden tilføjer flere kerner og i øvrigt gerne vil ind på markedet for servere, hvor computerne skal gennemføre flere udregninger, siger Jack Gold, som er ledende analytiker hos J. Gold Associates.

"De har ikke andet valg end multithreading. De skal selvfølgelig have de forskellige styresystemer til at udnytte multithreading bedst muligt, men det tror jeg ikke bliver så svært, fortsætter han.

Virtualiserede miljøer

Multithreading-mulighederne vil desuden hjælpe til at håndtere flere kerner og virtualiserede miljøer på en effektiv måde, forklarer Jack Gold.

"De skal holde sig konkurrencedygtige, og når Intel bruger multithreading, så må Arm gøre det samme," siger Jack Gold.

Kumaran Siva fortæller, at Arm overvejer multithreading afhængigt af, hvordan processorerne bliver designet til de forskellige markedssegmenter. Måske vil man se det første gang i processorer til netværk, tilføjer han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere