Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Er Nokia i krise efter udskudt smartphone?

Nokia udskød forleden den længe ventede N8-smartphone, og krisesnakken dukkede igen op. Men er mobilproducenten rent faktisk i krise?

Længe ventet smartphone udskudt. Regnskabet nedjusteret. Aktiekurs styrtdykket. Topchef fyret. Længe ventet smartphone udskudt - igen.

Sådan ser 2010 ud for den finske mobilgigant Nokia.

Men betyder det, at Nokia er i en decideret krise?

Det spørger Computerworld aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank om. Han følger Nokia og har netop nedjusteret sine estimater for Nokias kommende regnskab for årets tredje kvartal.

"Krise er et ord, jeg ikke vil bruge. Så længe selskabet tjener penge og har en markedsandel på i hvert fald 35 procent globalt og er klart markedsledende, så er selskabet selvfølgelig ikke i krise. Men det har en kæmpe innovationsudfordring," siger han.

Mens Robert Jakobsen afviser, at Nokia-koncernen som helhed er i krise, så ser det anderledes ud i de enkelte dele af koncernen, mener han. Det er ifølge analytikeren rimeligt at bruge ordet "udviklingskrise" om selskabet.

"Nokia har et udviklingsbudget, som siger spar to, og det får de alt for lidt ud af. Det er virkelig skræmmende, når man sammenligner med konkurrenterne," fortæller han.

Samtidig vurderer han, at det tager alt for lang tid for Nokia at få et produkt ud i markedet, efter at det er blevet annonceret.

Krise på grund af smartphone?

Al krisesnakken omkring Nokia har for alvor taget fart, efter at selskabet det seneste år har haft svært ved at blande sig i toppen af smartphone-hierarkiet, hvor spillere som Apple, HTC, RIM og Samsung huserer med nye telefoner, mens Nokia ikke har spyttet nye topmodeller i markedet.

"Nokia er i krise i den høje ende af smartphone-markedet. Det er der, at det er interessant at være, fordi væksten er der, og de gode penge er at tjene der," siger Robert Jakobsen.

Om årsagen til Nokias nuværende situation fortæller han:

"Nokia faldt i søvn oven på sin egen succes og er først nu ved at vågne op."

Men efter al den krisesnak er der også plads til at se fremad, vurderer analytikeren.

"Vi står foran en lancering af en række interessante produkter, som Nokia har ventet på i over 12 måneder, og det er en form for gulerod, der hænger ude foran. Også for investorerne," siger Robert Jakobsen.

Han tilføjer dog, at målstregen endnu ikke er i sigte.

Læs også: Ny Nokia-topchef fik dårlig debut




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere