Artikel top billede

Charlotte Sahl-Madsen talte om bredbånd, offentlig data og NemID på årets Top 100-konference. Foto: Christian B. Jørgensen

Videnskabsministeren: It er katalysatoren til vækst

"It er en motor i arbejdsproduktiviteten," sagde en veloplagt videnskabsminister ved Top 100. Hun understregede også vigtigheden af bredbåndsmålsætningen, adgang til offentlig data og NemID.

"Senere i dag skal vi hylde Danmarks it-champions".

Sådan lød det fra den danske videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, der i år var en af talerne på Computerworlds netop overståede Top 100-konference.

Hun lagde for med en Queen-anekdote (bandet, red.), der sammenlignede datidens hovedrysten af det senere kæmpehit 'We Are The Champions' med den massive betydning, it og internet har fået for samfundet, siden man i 1975 kunne købe en Altair 8800-computer med en hukommelse på 256 bytes. 

Udover at understrege, at aktiv og nyskabende anvendelse af it er en forudsætning for, at Danmark kan beholde sin konkurrenceevne i en globaliseret verden, var der var særligt tre punkter, som ministeren lagde vægt på i sin tale; målsætningen om højhastighedsbredbånd til danskerne, bedre adgang til offentlig data og NemID.

"Højhastighedsbredbånd må være for denne branche, hvad Marshall-højttalere var for Queen. Det er nemlig dét, der sikrer, at produktet når ud til kunderne," sagde hun blandt andet.

En guldgrube af data 
Charlotte Sahl-Madsen fortalte videre om, hvordan den offentlige sektor råder over kolossale mængder af data som trafiktæthed, forskellige sygdomme geografisk, tildeling af smileys og så videre.  

"Det er intet mindre end en guldgrube af information, der kan bruges til meget mere - og af mange flere - end i dag. Vi skal altså finde en model for at give let adgang til denne guldgrube," sagde hun og understregede, at mange virksomheder og iværksættere slet ikke kender eksistensen af disse data. Derfor skal den stilles til rådighed på en praktisk måde.

"Nye virksomheder og nye tjenester kan opstå, når disse
tusindvis af informationer slippes løs," fortalte ministeren.

Nøglen til den fremtiden

Derudover var vigtigheden af det ellers så udskældte NemID også på agendaen.

"Jeg tror, NemID er nøglen til Danmarks digitale fremtid," lød det blandt andet. 

Charlotte Sahl-Madsen var dog også inde over kritikken af projektet, men pointerede, at det er normalt, at så stort et projekt bliver genstand for opmærksomhed, omtale og kritik. Hun sammenlignede således NemID med Storebæltsbroen, som også blev udsat for stor kritik i begyndelsen.

"Lektien er, at store projekter har opstartsudfordringer, men det ændrer jo ikke på, at det er dens slags store projekter, der driver Danmark fremad. Vi skal have modet til de store projekter - også på trods af kritik," sagde hun.

"Vi er ikke innovative nok"

Med i talen var også en identificering af de danske problemstillinger, som teknologi og digitale løsninger skal være med til at afhjælpe.

Fra et møde i regeringens vækstforum nævnte videnskabsministeren tre af de identificerede udfordringer.

Produktiviteten halter, vi er ikke innovative nok, og der er for få nye vækstvirksomheder.

"It er en central kilde til innovation, det er en katalysator for nye vækstvirksomheder, og så er det en motor i arbejdsproduktiviteten," sagde hun blandt andet. 

Charlotte Sahl-Madsen sluttede sin tale af med at kvittere for den danske it-branches bidrag til at løse fremtidens velstands- og vækstudfordringer.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere